Naturjournal

Barndomsminder er en sjov og behagelig størrelse. Vi husker det gode og sjove og smider det triste væk. Min yngste på 10, som sidder ved siden af mig ved den anden computer og spiller spil, vil vel også til sin tid have barndomsminder.

"Da jeg var barn kunne min far og jeg, efter at jeg havde været med ham i juletræerne det meste af dagen, godt sidde den halve aften ved hver sin computer. Min far sad og bloggede mens jeg spillede spil. Min far ville egenlig også gerne spille, men han kunne ikke finde ud af det. Han blev aldrig rigtig dus med en computer. "Det var det samme problem, din oldefar havde, da han gik fra hestene til traktoren." sagde han altid.

I min barndom i begyndelsen af det nye årtusind var der ellers vinter til. Et år, hvor første søndag i advent allerede faldt i slutningen af november, var der lørdagen før tyk is på vandpytterne, og i juletræerne lå der sne i sporene. Når vi kom ned mod skoven, løb fasanerne foran traktoren. Nutidens vintre er een stor gang regn og sjap, og vildt er der ikke meget af mere.

Mine storebrødre skulle hjælpe med at læsse juletræer. Træerne blev læsset med en fork. 2 meter høje træer skulle løftes 3 meter op i vognen. Det er der ikke nogen, der kan i dag; men det kunne min far. Det var hårdt for mine brødre, som skulle trække juletræer ud og stable op på vognen; men der var altid en god stemning og snakken gik, selvom min ældste bror, det år jeg tænker på, havde knas med sin kæreste og min yngste bror havde knas med sin knallert.

Sådan en aften kunne min mor finde på at komme ind til os med slik, som mor og jeg havde lavet i mørkningen. Så tog far altid 2 stykker. Det var hans ret som husets herre, sagde han. Men så kikkede mor over læsebrillerne, og det ene stykke blev lagt tilbage. Magtbalancen var genoprettet.

Der var nu en dejlig hyggelig stemning i kontoret, når computerne stod og snurrede og lyset skiftede i takt med skærmbillederne.

Sådan nogle vinteraftener findes desværre ikke længere!"