Bierne gør forårsrent.
13. mar 2010 14:15, FarmerSå er der forår i luften i bistaderne. Selv den svage familie i det gamle trugstade ser ud til at have klaret vinteren.
Der flyves gør-toilette-tur og smides døde familiemedlemmer ud i det strålende forårssol.

Der er som venteligt en del sneskimmel i græs og vintersæd langs skovene og hvor der har ligget driver. Det er snart længe siden, at et sådant angreb har været et problem; men det var forventeligt efter den lange periode med snedække.
I går udnyttede vi den sidste chance for at køre på den frosne jord i skoven og fik virkelig renset op i nogle render som var værdigt trængende.
Det er uhyggeligt, så hurtigt forsumpningen tager fart, så snart afvandingen ikke virker optimalt.
I stedet for urtevegetation springer alt i tagrør og vidjebuske, og det er just ikke den naturtype, som er en mangelvare.


