Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Let morgenfrost. Endelig.

26. Nov 2014 06:11, Farmer

Vi havde -indtil i går morges- kun haft rimfost en enkelt morgen.
Det har været et usædvanligt mildt efterår.

Rødsvingeludlægget har været pudset af to gange og alligevel er det nye udlæg til den kraftige side her mod efterårets slutning.
De gule blade som ses mellem rødsvingelplanterne er hvedeplanter fra udlægskornets spildte kerner, som er ved at dø hen.

Rapsen er også vokset alt for godt til i efteråret. Den raps vi såede 2./3. september på den jord vi overtog 1. september burde stå som små underudviklede planter og ligne noget, som kun ville overleve i evig medvind. I stedet er planterne, ligesom den øvrige raps, blevet voldsommere end nogensinde før på denne årstid.

Her nederst er en støvlesnude i forhold til en rapsplante. Det bliver godt nok til at lugte af rådden kål, når hele den grønmasse går i fordærv efter en frostperiode.

Det positive ved væksten er, at efterårsgrønmassen målt i kg/m2 x 45 minus den efterårstildelte kvælstof (efter tyske forsøg) skulle udgøre den mængde forårsudbragte N, som kan spares i forhold til den dyrkningsmæssigt optimale N-mængde.

Er der således 1,2 kg grønmasse pr. m2 og rapsen har fået 40 kg. N ved såning skulle der være (54-40) 14 kg N at spare i foråret.

Den dyrkningsmæssige optimale forårstildeling er ca. 160 N, og i følge danske normer må der tildeles 165 kg N totalt over vækstsæson inklusive de 40 kg N ved såning.
Underforsyningen for denne rapsmark reduceres således fra 35 kg N til 21 kg N pr. hektar grundet det milde efterår.
-Hvis altså de tyske forsøg holder under danske forhold med generel lovbestemt underforsyning af kvælstof!

Bedre end ventet.

21. Nov 2014 04:31, Farmer

Om få timer starter vi med at nette og pakke de første juletræer. Heldigvis har jeg undgået de tidligste leveringer, som kunne give risiko for reklamationer.
På grund af det milde vejr kan jeg godt være nervøs på mine kollegers vegne i forhold til om de tidligst pakkede juletræer tåler mosten og er friske og sunde når de pakkes ud ved bestemmelsesstedet.

Klokken 6:30 skulle det gerne gå løs, og den første bil kommer allerede efter 3 palller træer kl. 9:30, så der må helst ikke komme noget i vejen.

I går dukkede der en opkøber/opmærker op, som tog et pænt parti træer, så vi er faktisk så tæt på udsolgt, som vi næsten kan tillade os at være på dette tidspunkt, og det jo herligt. -Især når sæsonen for en måned siden så noget broget ud. Priserne er slet ikke, hvad de har været; men det måtte jo få en ende.
Alt i alt tegner det fornuftigt.

Situationen for Zini så i aftes knapt så fornuftig ud. Peter Kat havde indtaget hundekurven, og gjorde tydeligvis alt for at fylde pladsen ud.

Zini har for længst lært, at man skal være varsom når Peter Kat tager handsken af, så jeg måtte træde til og få hertugen ekspederet ud i det vilde kattenatteliv.

B-hund.

16. Nov 2014 06:12, Farmer

Det er ikke let for en b-hund at have et a-menneske som ejer.
Hvalpen er nu 5 måneder, og det er en hel proces -og svært hyggeligt- hver morgen at få hunden vækket til luftning.

Zini reagerer slet ikke på at jeg står op, men hygger videre med sine gamle sandaler og et par udvalgte hullede jagtsokker

Efter et par henvendelser kommer der lidt liv

Så er der lige akkurat energi til den første lille luftetur på gårdspladsen.

En times tid senere er det anden vækning efter jeg har læst aviserne og et antal blogge på nettet samt checket om en barmhjertig sjæl skulle have sat et større antal millioner ind på min bankkonto.

Så luftes der ud ad markvejen i morgenmørket

og der trænes "sit" på afstand, selvom det er lidt flovt og kedeligt

Tilbage på gårdspladsen ligger der pudsigt nok pludselig en skovdue midt i det hele.

 


Nå. Den må vi hellere apportere, for det plejer jo at give et par hundepiller i bytte.


Zini er snu. Hun har optaget at en skovdues kropsfjer sidder løst, så hun apporterer skovduer ved vingen for at undgå de mange løse fjer i munden.
Det er egentlig forkert; men jeg lader nåde gå for ret en tid endnu.
Det vigtigste er, at hun er glad for at apportere.

Jeg glæder mig ubeskriveligt til Zini får en alder, så jeg kan tage hende med på de lidt større jagter.
Hun er lydig nok til at kunne deltage; men det er for voldsomt for hende endnu med de mange andre hunde, mange forskellige hundefløjter og kommandoer fra de øvrige hundefolk.
Brombær, brændenælder og stikkende roser er også for barskt for hende endnu og kan let knække en hvalp. Det må vente til næste sæson.
Men hvilken ventetid! At gå på jagt uden hund er som at gå til bal uden musik.

I går var jeg på jagt på Odden og fik i en såt en herlig plads på en bagpost, hvor fasanerne virkelig kom for fuld skrue i rygvind.
En af de to fugle jeg fik på posten klapper ikke sammen i skuddet, men går ned på stive vinger efter et kraftig krops- og stangskud.
Jeg er overbevist om, at fuglen ligger forendt (død) i nogle siv bag mig. Efter såten får jeg hidkaldt en apportør, som bare ikke kan finde fuglen i det lave vand mellem sivene.

Pokkers. Fasanen ender som rævefoder; men havde jeg blot haft en hund med, som havde fulgt situationen, så havde chancen for at finde fuglen været langt større.

Hundene lærer hurtigt at følge lyden af den enkelte fugl og registrere hvor den falder. Derefter er det en smal sag at sende hunden afsted, hvis den da ikke er knaldapportør, som gamle Alma havde en tendens til at være (Nok en mild underdrivelse!), og allerede være halvt henne ved fuglen, når den falder til jorden.
Dette med at knaldapportere er ikke ønskeligt; men undertiden særdeles effektivt.

Det er selvfølgelig min plan, at Zini ikke skal blive en knaldapportør; men lad os nu se, hvordan det spænder af. Hun er i al fald ivrig nok til at udvikle sig i den retning, hvis jeg ikke passer på fra starten.
Men hellere knaldapportør end ingen apportør.

Zini og jeg træner videre.

 

 

Lus i hvedepelsen.

11. Nov 2014 06:20, Farmer

Det milde efterår fortsætter. Der er de næste 14 dage ikke udsigt til noget der nærmer sig nattefrost.
Det er godt for varmeregningen og for de hvedemarker vi såede midt i oktober; men de rettidigt såede marker gror voldsomt til og en snevinter vil få meget korn til at dø af sneskimmel.

Værst er dog de mange bladlus i kornet. Faren ved efterårslus er ikke den saft de suger ud af planten, men den virus de har med, og som trænger ind i de små hvedeplanter.

Den virus som lusene overfører her i efteråret giver sygdommen havrerødsot og symptomerne ses først, når hveden går i strækning i maj, hvor de angrebne planter bliver rød-violette og stort set uden aksdannelse, så det er en lumsk fætter vi er oppe imod.

Intet under, at det kan være svært for en ikke-landbrugskyndig at forstå, at der nu igen skal køres med gift.


Juletræerne ville også gerne have lidt frost. Vi er så heldige ikke at have nogle tidlige leveringer i år. Det giver naturligvis en masse pres sidst i sæsonen; men hellere det, end at reklamationerne vælter ind fra midten af december.
Ved de tidlige leveringer frasiger køber sig normalt reklamationsretten; men det kan ingen slutkøber huske, når træet står på en stadeplads ude i Europa sidste uge i december, og så bliver der ballade om slutbetalingen.

 

Seksdobbelt barnemord. -Og så på jagt.

4. Nov 2014 05:48, Farmer

Det blev til en del jagt i søndags efter en tur til guldbryllup i Vendsyssel fredag/lørdag.
Ud over god fest gav gulvbrylluppet anledning til en snak om Lauralyst. Lauralyst eller Lauraslyst, som den også ind imellem er blevet kaldt, var frem til afhændelse under krisen i 1930 i Fruens families eje i en årrække.

Søndag morgen sad jeg og jagtede gården på nettet.
Lauralyst blev, som det kom frem ved festen, nedlagt for mange år siden. Den lå, hvor der i dag boligkvarter og Tvis møbelfabrik; men lokalhistorisk forening har et billede af gården svarende til et billede vi har i vore gemmer et sted:

http://kulturelle-samvirke.tvisby.dk/pages/billeder/vis_serie.asp?Serienr=85879#

Hvad der ikke kom frem ved festen var, at Lauralyst i 1907 fik en birolle i en dybt tragisk mordsag, som via bl.a. politikeren Peter Sabroe fik sat fokus på børns vilkår.

Røgteren på Lauralyst havde nemlig i 1907 en husbestyrerinde, som d. 22. juli det år tog livet af hele 6 børn. En dybt tragisk og barsk historie, som er beskevet bl.a. her:

http://www.tragedienitvis.dk/


Man kommer vidt omkring, når man interesserer sig lidt for slægtshistorie, og det samme kan siges om jagt.

Søndag bød først på gåsetræk i tjørnehegnet ved rødsvingeludlægget. Der trak mange gæs mod naboens majsstub, og det lykkedes at få en gås af en lille flok, som svingede ind over hegnet.

Kl. 9 var der jagt på den anden gård, hvor der var rigtig pænt med fasaner og 20 fugle på paraden.
Om eftermiddagen arrangerede vi et aftentræk på skovduerne. Duerne er nu kommet i hundredevis; men de er som gæssene årvågne fugle. Det lykkedes dog at få 6 duer på trækket, og det var egentlig ganske pænt.

Det blev en jagtdag fra en halv time før solopgang -ja, vel egentlig fra 3 timer før solopgang, hvis jagten på Lauralyst tælles med- til solnedgang kl. 4:37; kun afbrudt af en kop kaffe kl. 8:45 og en fortrinlig frokost på Enggård ved éttiden.
En søndag uden megen spildtid.

 

 

En tur i fuglebadet.

31. Oct 2014 06:06, Farmer

På vej hjem fra juletræerne var jeg en tur rundt om Gyldensteen Strand.
Selv i en smuk solnedgang har jeg stadig svært ved at se naturen gennem dette helt igennem kunstige og menneskeskabte Onkel Aages Fuglebad.
Kunstige øer i saltvandsområdet og potentielt 200 hektar kunstig ferskvandssø, hvoraf dog max. 100 hektar p.t. er under vand. Det relativt tørre efterårs viser sig også dér.
Alt med veje og stenbelagte vandrestier. Her kommer man nær fuglene uden forudgående griseri med støvler og mudder, og skulle man være i tvivl om noget, så er 4-farvetryk på pædagogisk vis i stand til at udrede.

Jeg ved godt, at de inddæmmede marker også var et produkt af menneskelige indgreb; men der blev tonet ret flag: "Her er havet trængt tilbage for at give plads til produktion med det formål at skaffe brød til verden." Slut, finale!

Det er lidt ligesom jeg synes, at det er ok med en ølreklame på gavlen af kroen: Her kan du få en bajer og en dram. For de frelste et skidt sted; men over årene til gavn og glæde for mange, og du ved hvad du går ind til.
Anderledes er det med ølreklamen henne på sportspladsen, hvor signalet egentlig er sundhed, og alligevel slænges der bajere over disken i 3. halvleg i et tempo som kan gøre enhver krovært misundelig.


Nå, det er nok mig, som er ved at udvikle mig til et fortidslevn uden sans for Disney-natur og sportskultur.
Heldigvis er der stadig masser af uspoleret og naturligt lavvand længere mod øst, og turen sluttede som så ofte før ved overkørslen til Dræet og Æbelø.
Dérude er der min salighed også opsat skilte, men dog i begrænsede mængder, og først og fremmest er der ikke en mors sjæl sådan en  sen efterårseftermiddag, hvor jollerne ligger for anker og venter på week-endens fiskere og jægere.

-Og nordude ligger øerne og kalder minder frem om dengang jeg var den sidste bonde på Dræet.
Sikke tider.

 

Det gik.

29. Oct 2014 03:48, Farmer

Jeg var i går eftermiddags nede hos naboen til den anden gård for at købe en ny due til erstatning for den dueunge Zini ved en fejl fik mulighed for at æde i går.

Heldigvis havde hun ikke lyst til at æde den nye due, og hun apporterede villigt.


1. november går duejagten ind. Så bliver der forhåbentlig skovduer nok at apportere, så vi ikke behøver at bruge tamduer længere.
Der trækker store flokke duer ved Christians Skov. Jeg regner med at sætte mig ned i engen ved skoven den første morgen. Så må vi se, om der bliver noget at apportere.

 

Med hud og hår.

28. Oct 2014 05:22, Farmer

På byjagten i søndags var vi så heldige at få ram på en ræv, som sad i en plantning ganske tæt på et fritliggende hus.
En ræv, som holder til så tæt ved beboelse er hård ved hønsegårdene; men nu er der en stor hanræv mindre for hønsene at frygte til vinter takket være Henrik.

 

I går morges ville jeg prøve gåsetrækket på rødsvingeludlægget. Naboen høstede for få dage siden majsen, så der skulle være gode chancer for gæs.
Der kom en del gåseflokke ind; men det var som om de undveg marken i sidste øjeblik. Der havde ikke været skudt på dem tidligere, så det undrede mig, indtil jeg så en havørn sejle forbi mindre end 200 meter væk. Havørne er frygtede af gæs, og den havde sikkert været på udkik efter gåsesteg hele morgenen, siden gæssene var så nervøse.

Jeg apporttræner Zini med en død due, og det går ganske godt. Rapsen er høj i år, så duen dækkes helt af rapsen, når jeg smider den derind. Zini finder den hurtigt på færten og afleverer villigt.

Så i går skete det, som ikke må ske. Jeg havde lige trænet hende, duen lå i døren i førersiden og Zini sad på gulvet i modsat side.
Jeg var stoppet hos en nabo og skulle lige ud af bilen og se noget korn.
Der blev snakket lidt, så Zini var alene i bilen i få minutter sammen med duen, og da jeg kom retur var alt undtagen en enkelt vingespids ædt. Fjer, skrog, kød. Det hele ned i sækken.
Nu var det en dueunge, så knoglerne var nærmest brusk. Det skal en hundemave kunne tåle, og her til morgen er alt inklusiv sulten også normalt.
Det som i dag bliver spændende, når jeg får hentet en ny due hos naboen, er, om hun vil æde den også. Det vil være lidt af en katastrofe, for jagthunde med hang til at gnave i vildtet, er ubrugelige.
Det går nok alt sammen, vi lægger bare hårdt ud med apporttræning fra morgenstunden; men sikke en vom hun havde i aftes med en hel due indenbords:

At gå på jagt.

26. Oct 2014 05:28, Farmer

Dagen i går bød på jagt på Sjælland. Det er en jagt jeg i adskillige år har været så heldig at blive inviteret med på. Herligt afvekslende terræn, masser af vildt og proffessionel jagtledelse.
-Og vi går på jagt! fra vi forlader bilerne i daggryet til vi ved solnedgang har parade går vi gennem skove og moser. Biksemaden leveres til os ved en bålplads i skoven. En halv time til at stille sulten og blive tørret lidt ved bålet og så afsted igen.

Gæssene snød os (hvornår gør de ikke det) og snepperne slap også igennem; men ellers var det en alsidig parade med fasaner, gråænder, krikand, troldænder og taffelænder. Normalt tilfalder vildtet jagtherren; men på denne jagt er traditionen den, at efter paraden deles vildtet mellem deltagerne.

Jeg tog mig af troldænderne og taffelænderne samt blishønsene. Disse arter er velsmagende, men skal tilberedes korrekt. I tilgift for at rydde paraden "fra bunden" fik jeg krikanden med.
Krikanden øverst. Dernæst tre taffelænder og to troldænder. Nedest blishønsene.

Her andrikken af taffelænderne samt krikanden til venstre for at vise dens lidenhed. (Nå, jeg skal vist have stillet uret i kameraet. Klokken er ikke 6 endnu.)



Fasaner og gråænder kan klargøres som tamkyllinger og tamænder. Det er lige ud ad landevejen.
Med dykænder er det lidt anderledes, og det holder desværre nok mange tilbage fra at prøve disse arter.

Troldænderne skal man efter min mening flå og pille rene for fedt.
Er det gamle fugle med gulfarvet fedt kan man lægge fuglene i skummetmælk med et stænk eddike natten over; men er det unge fugle kan man skride direkte til pandestegning med godt med løg og rodfrugter så kødet ikke bliver tørt.

Unge taffelænder kan pilles som en tamand for brystets vedkommende og steges sammen med lår og vinger uden skind. Taffelanden er efter min mening en stærkt undervurderet delikatesse, som ved langsom stegning kan slå gråand i velsmag.

Men ingen and overgår krikanden i velsmag. Der skal godt nok regnes en fugl pr. mand; men så er der også dømt himmerrigsmundfuld for alle pengene.

-Og så er der blishønsene. De kan have en smag af tran, så dem går rigtig mange jægere uden om, og det er lidt ærgeligt.
Her bruges dog kun brystfilétstykkerne, som lægges i skummetmælk med lidt eddike natten over og marineres med olie/løg/krydderier og et stænk farin. Pandesteges og serveres varme på rugbrød med smør.

Nå. I dag er det sidste søndag i oktober, og så er der byjagt.
Jægerne med jagt her i sognet har i rigtig mange år været sammen om om en fællesjagt på denne dag. Det plejer at være en rigtig festlig jagt startende med fælles morgenbord og sluttende suppe.
Vi får se, hvad dagen bringer. Jeg vil tage Zini med på lidt af turen markerne rundt, så må Fruen komme med fejebladet, hvis det bliver for meget for hvalpen.

Nedfrosset juletræsmarked i et mildt efterår.

18. Oct 2014 05:33, Farmer

Oktober fortsætter tilsyneladende mild og våd så langt fremad en DMI-vejrudsigt rækker. Vi har slet ikke fået nordjyske regnmængder; men nok regn til at der ikke kan køres i markerne de næste dage.

Det sentsåede raps og hvede gror, så det snart ligner afgrøder sået til normal tid, og det rettidigt såede vinterraps nærmer sig faretruende højder.
Risikoen er klart til stede for, at rapsen begynder at strække vækstpunktet opad, så en eventuel hård frost kan gøre det af med den.

Nede i det polske løber driftslederen aldrig den risiko. Dernede vækstreguleres rapsen hvert år når den har 4 blade, og derved opnås en langt mere vinterfast afgrøde med stærkt nedsat risiko for frostskader.


Juletræerne er ved at være færdigmærkede. Det bliver spændende at læse reaktionerne fra branchen, når dette års pris- og kvalitetskollaps kommer ud i pressen.
At dømme efter opkøbernes opmærkning og priser er der tale om en halvering af afkastet i forhold til i fjor. Egentlig troede jeg at dette sammenbrud var kommet i fjor; men nu er det her for fuld skrue.

Heldigvis har jeg de seneste 7 år plantet langt færre træer end tidligere, idet jeg i samme årrække har fundet de plantede arealer alt for store i forhold til den afsætning, man kunne forvente.
Samtidig har jeg altid fulgt det regnskabsmæssige princip, at træerne ikke værdisættes inden de er solgt, så min lille produktion kan fortrinsvis se til fra sidelinien.

Andre store spillere i juletræsbranchen har grebet det regnskabsmæssigt og plantemæssigt anderledes an, og har udvidet og samtidig værdisat træerne i plantagerne i forhold til alder og forventet fremtidig salgsværdi. Det giver nogle svært oppumpede regnskabsresultater med voldsomme væksrater.
Det bliver spændende, hvad den kreative klasse -de store statsautoriserede revisionsfirmaer- evner at gøre ved deres kunders såkaldt retvisende regnskaber i en situation med stærkt vigende priser og hugprocenter.

Jeg vælger samme strategi som sidst priserne var i bund omkring 1999/2005. Jeg tager endnu 2-3 år uden nævneværdig plantning, og så skruer vi op for blusset når det ser sortest ud for branchen.

 

 

-og dér kom efterårsvejret.

14. Oct 2014 05:17, Farmer

Vi nåede at så de sidste forland efter rødsvinglen inden regnen kom. Vejromslaget var markant, og det regnfulde og mere normalt kølige vejr ser ud til at fortsætte nogle dage fremad.

Vi startede med at mærke juletræer op i går. Små træer under 1,5 meter er tilsyneladende næsten usælgelige til en pris der svarer til oparbejdningsomkostningerne. Mange har plantet tæt i de senere år, og det har givet et stort udbud af små træer. Heldigvis har vi holdt os til en mere traditionel planteafstand på ca. 1,10x1,10 meter, så det er blot at lade træerne stå, indtil de er over 1,50 meter høje.

Spændende bliver det, om prisfaldet på de små træer er en forløber for et priskollaps for juletræer generelt. Sidst markedet faldt fra hinanden omkring år 2000 var det også de små træer, som svigtede først.
Der er plantet uhyggeligt mange juletræer i Europa de senere år, og det kan være svært at se, hvorledes markedet skal kunne absorbere mængderne, med mindre at frostskader og anden dårligdom vil gøre kål på betydelige arealer.

Pløjer, sår og jager.

12. Oct 2014 06:48, Farmer

Det er stadig særdeles mildt efter årstiden; men modsat i fjor er jorden nu ved at være temmelig fugtig. Denne morgen ser det atter ud til, at det har kunnet betale sig at lade hånt om vejrudsigten fra DMI. Vi pløjede -trods truslen om regn denne morgen- et stykke op i går uden at så det.
Havde den lovede regn indfundet sig, ville vi ikke kunne have sået før efter flere dage; men nu ser det ud til, at vi kan starte når det lysner.

Det er sent på året at så; men det skal nu nok gå. Jordtemperaturen må stadig være relativ høj.
I den ene mark har der været spiseløg, og de er først for ganske nylig blevet samlet sammen, og den anden mark har ligget med rødsvingel til frø i to år.
Hvede efter græsfrø må ikke sås for tidligt, da man ellers let får angreb af græsfluens larve og smælderlarver, som æder de nyfremspirede hvedeplanter.
Ved sen såning satser vi på, at det når at blive så koldt inden fremspiring, at larverne er inaktive. Sentsået hvede kan sagtens fremspire selvom det har været nattefrost og ofte kommer den sentsåede hvede op, selvom jorden er dækket af sne.

Det er jo ikke arbejde det hele, så i fredags forsøgte vi os med en lille agerhønsejagt, som egentlig lykkedes ganske pænt.
Zini var med på et par af drevene. Ikke fordi hun skulle gøre nogen form for indsats, men blot for at give hende muligheden for at udvikle fornemmelsen for jagten og fremme hendes vildtbegær.

Hun forsøgte fint at følge med de andre hunde

og hun var hverken bange for skud eller for at tage det skudte vildt i munden

 

så det skal nok gå.

Hjemme arbejder hun mest med teori og det huslige.
Hun multitaster, idet hun på under 5 minutter evner at læse en hel landbrugsavis samtidig med, at hun ordner velduftende sokker fra snavsetøjskurven.

Så starter vi forfra.

7. Oct 2014 07:33, Farmer

I går blev der hentet ny hvalp på Ormstrup ved Bjerringbro.
Hvalpen havde haft særdeles gode opvækstvilkår hos den pensionerede skytte på stedet.

Hvalpen var egentlig afsat til anden side; men vedkommende stod pludselig med en ny jobbeskrivelse, som gav op til 200 rejsedage årligt, så det var ikke lige foreneligt med hvalpeopdræt.
Hvalpen er således 14 uger og har derfor allerede lidt grunddressur på plads.
Kommandoen "Sit" virker i al fald:

-og den er også lydig i forhold til fløjten, så der er da noget at bygge videre på.

Vigtigst af alt er at den ikke er nervøst anlagt og at næsen fungerer. Faktisk fik den stand for en fært oppe hos skytten, da den drønede rundt sammen med sin bror, som han selv vil beholde.

Nyerhvervelsen er en tæve som efter stambogen lyder navnet Zini.
Et lidt towligt navn.
Jægere er jo i regel fantasifulde folk, så mon ikke navnets lydform hurtigt får en L-lyd påhæftet, og så er det jo op til den enkelte at finde ud af, i hvilken ende af snoren den demente befinder sig, når vi forhåbentlig til næste sæson møder op på en masse jagter sammen.

Det skal nok blive spændende alt sammen.

 

Lopper og gæs.

29. Sep 2014 04:40, Farmer

Der har nu i flere år været arrangeret loppemarked her i landsbyen den sidste lørdag i september.
Jeg kan desværre ikke engagere mig i projektet, da disse sidste dage i september altid står i såningens tegn; men det er en stor fornøjelse at nyde en succes. For en succes er det, og det specielt når vejret er fint som det var i lørdags.

Det er svært at give et indtryk af hele dette leben og mylder. Der burdet have været taget et luftfoto af landsbyen i stedet. Der var folk, boder og biler overalt. Veje, gårdspladser, gadekær.

Jeg nåede da forbi i løbet af dagen. En af naboerne, som havde en stand ved gadekæret, havde fået en forespørgsel om et gevir fra en hjort, og spurgte mig, om jeg skulle have et gevir, jeg kunne undvære.
"Joh,mon ikke?". Jeg vil naturligvis ikke af med nogle trofæer jeg selv har nedlagt, men kom i tanke om, at jeg en gang i 1980érne fik nogle trofæer fra en afdød herregårdsskyttes familie. De blev dengang lagt op i et hjørne i det gamle pigekammer på loftet, så der måtte de jo være endnu.
Og et par minutter senere kunne naboen tilbyde denne halvskuffel-dåhjort til efterspørgeren:

25-30 års pulterkammerstøv sætter selvfølgelig sit præg, og den gammeldags måde at afsave næsebenet på er også lidt specielt; men det må da siges at være et rigtigt loppefund. Hjorten er nedlagt i perioden før 2. verdenskrig.
Prisen? Jah,den kender jeg ikke, for jeg havde lidt travlt, og der skal jo også være lidt spænding. Mon ikke vi deler rovet, når vi mødes igen.

Søndag morgen var jeg budt med på gåsetræk i Skovmarken. Smuk morgen; men gæssene trak ind fra øst, hvor de normalt kommer ind fra de lavvandede områder vest for marken, så i forhold til trækretningen sad jeg lidt forkert.
Længere henne lykkedes det dog at få 3 gæs på skudhold, så det blev egentlig en fin morgen -også rent udbyttemæssigt.



Efter jagten nåede vi at få pløjet og sået forland i Toderupmarken, så nu er der blot 7 gode sådage tilbage før vi kan  melde tilsået. Jorden er bekvem efter årstiden, der er lidt regn på vejrudsigten midt i ugen, men ellers tørvejr, så det skal sagtens nå sig alt sammen.

 

Og ræven raskt...

23. Sep 2014 05:04, Farmer

For et par timer siden snuppede ræven en høne i hyldetræet ved hønsegården. Der har de ellers kunnet sidde i fred i et par uger, siden vi begyndte at lade dem gå frit i efterårshaven; men det er så tilsyneladende slut nu.

Når det bliver lyst må jeg se at få opsat det strømførende net, jeg har brugt ude ved fasanerne. Så må vi se om det kan give den fornødne respekt.

Egentlig er der ikke tid til hegning, for såningen har højeste prioritet i disse dage.
Vi fik 11 mm. i en tordenskylle i går morges kl. 4 med bulder og brag lige oppe over, så såplanen måtte ændres lidt i går.
Damhave lå ellers klar til såning; men regnen gjorde det overflødigt at køre derned. Nypløjet jord er helt umuligt at køre på efter regn. Det lykkedes at finde et andet stykke, hvor vi kunne pløje, og efter 3-4 timers tørvejr kunne vi begynde såningen. Det gik fornuftigt. Det er 2. års hvede efter rajgræs, så de gamle græstotter, som pløjes op hjælper med til at gøre jorden luftig og bekvem.

 

Tags

Relaterede