Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Det er ikke værd at skrive om....

29. Aug 2015 03:45, Farmer

... at gylle-traktoren på maskinstationen fik voldsomme maskinproblemer, og gyllenedfældningen, som var planlagt til torsdag, derfor stadig ikke er begyndt.
...at 28 mm. regn i forgårs iøvrigt ville have gjort det umuligt med gylle under alle omstændigheder.
...at regnen hidtil har forhindret bjærgning vårbyghalmen over rødsvingeludlægget.
...at den megen nedbør også har sat en stopper for fortsat høst, så de sidste 3-4 høstdage endnu er foran os.

Det er nok i stedet nødvendigt at fokusere på, at langt størstedelen af avlen er i hus.
Langt det meste korn, raps og græsfrø er allerede høstet tørt med god kvalitet og med rigtig pæne udbytter.

Egentlig havde jeg -ud fra årets sene modningstidspunkt- frygtet en langt mere problematisk høst. Nu er det så blot lige perioden med de sidste hvedemarker uhøstede samtidig med vinterrapssåningen, som driller.
Vi har haft meget lejesæd i år, og det har nedsat vores mejetærskerkapacitet meget.
Sorterne Nakskov og Dacanto har virkelig været seje at få igennem. Sorten Torp har derimod atter vist sig hurtig at høste. Små halmmængder og ingen lejesæd.
Det er 3. år jeg dyrker Torp, og den bliver min hovedsort igen næste år. I landsforsøgene ligger den også godt udbyttemæssigt og er samtidig sund.

http://www.sortinfo.dk/Oversigt.asp

Dagene er da heldigvis andet end venten på godt vejr og velkørende maskinstationstraktorer.
For en uges tid siden var der besøg fra Ukraine. Alexander, som var hos os tilbage i 2004 og 2005, var på kort visit.

Som sædvanlig havde han ting og sager med til os fra den lokale frodighed:

2 liter af egen rapsolie, 2 liter af faderens honning, afskallet boghvede, egen avl af melon, pærer og blommer samt solsikkekage i posen til højre.
Der smovses!
Men rosinerne fra Krim mangler denne gang, og der blev naturligvis talt en del om situationen, som for nogle er særdeles ubehagelig grænsende til det uudholdelige.

Aleksander er en overlever. Han driver nu 330 hektar af det fineste flade ukrainske agerjord øst for Kiev; dog ikke så østligt, at de krigslignende tilstande mærkes direkte.
Han var egentlig i DK for at bl.a. at finde en brugt firefuret vendeplov uden stenudløser. Jeg må se at finde en brugt og billig plov til ham inden han kommer forbi næste gang.
Så må vi håbe på bedre tider for området, selv om det er svært at se en fredelig fremtid lige om hjørnet.

Godt at vi i sin tid nåede at besøge familien inden urolighederne satte ind:

http://farmer.smartlog.dk/i-de-vilde-kv-der-dal--post148907

 

 

 

Vagtler i hveden.

26. Aug 2015 05:55, Farmer

Vi er blot 3-4 høstdage fra at være ophøstede. I går var vi lige ved at skulle starte, da en byge lukkede for høstmuligheden.
I forgårs og dagen før var der anderledes gang i den, og vi fik lagt et pænt stykke bag os.

Vi har kun havre og hvede uden lejesæd tilbage, så det tørrer ret hurtigt op. Hvede kan som hovedregel høstes 2. tørvejrsdag efter regn.
Førstedagen efter regn er det ofte muligt at høste havre, da den tørrer langt hurtigere end hvede, så mon ikke -med den nuværende vejrudsigt- fredag/lørdag er et godt bud på næste høstindsats?

Maskinstationen skulle efter planen nedfælde gylle fra torsdag morgen, hvorefter det går løs med vinterrapssåningen. Det er -efter bogen- for sent at så raps; men der må satses i et så sent år som i år.

Da vi forleden høstede hvede, så jeg vagtel 3 gange. Det er lidt pudsigt, at de små hønsefugle kan trække herop i sensommeren og endda nå at sætte et kuld unger på vingerne.

Vagtlernes ynglesæson starter i Nordafrika og Spanien i mart - april. Herefter går det slag i slag op gennem Europa med 3 – 4 kuld.
Når ungerne er et par uger gamle forlader hunnen kuldet og prøver at føre arten videre et nyt sted.
Men det er mest hanner, som kommer helt herop til DK. De er på konstant jagt efter hunner.
Finder hannen ikke en mage i løbet af nogle dage flytter den –måske flere hundrede kilometer- for at prøve lykken et nyt sted.
Er den så heldig at finde en mage holder den op med at lokke med sin sang og koncentrer sig om hunnen og parring. Når hunnen begynder at ruge flytter hannen til et nyt område og det hele gentager sig.
Man regner med, at der i Danmarks efterårsbestand er 5-7 hanner for hver hun, så der er bejlere nok.
Hannernes nattesang kan, hvis man har hørelsen i orden og ikke liiige vil bruge sine sensommernætter midt i en hvedemark, høres her:

http://www.fuglestemmer.dk/vagtel

 

Høsten fortsætter.

21. Aug 2015 07:59, Farmer

Det er tæt på optimale høstforhold, når datoen tages i betragtning.
Vi har desværre brugt en del tid på at høste lejesædshvede. Det er fremad med ca. halv hastighed og det trætter mejetærskerføreren ud over alle grænser.
Det kan vel bedst sammenlignes med at køre i tåge: Man skal hele tiden være fuldt opmærksom.
At høste stående hvede er derimod som at køre på motorvej kl. 4 om morgenen: Bare fremad!

I dag går det løs i maltbyggen i Albertmarken. Det er solgt på forhånd, og skal leveres direkte på foderstoffen. Vi har heldigvis plads til det meste i en af hallerne, hvis der bliver for megen ventetid.
Vægten på foderstoffen passes efter kl. 4 af en sæsonarbejder, som går sit bedste; men der er panik på, når køen ved både ind- og udvejningen vokser, prøveudtagningen driller og folk bliver vrisne af at holde i kø.

 

Så der det væsentligt, at have et sted hjemme at tippe af, så mejetærskeren ikke skal holde og vente på vognene.

Vi er ellers lidt pressede med pladsen hen over week-enden. Der viste sig det positive problem, at græsfrøstakken var større end først antaget, så da den sidste bestilte lastbil var læsset her kl. 6 i morges, så der stadig et halvt læs tilbage, som først kan blive læsset søndag aften.
Hvis ikke frøfirmaet renser det hele fra, ender frøet med at give et rigtig pænt udbytte.

 

Spist op.

18. Aug 2015 05:47, Farmer

Hvis alt går efter planen, bliver vi færdig med at høste vinterraps i dag.
De første 40 hektar hvede står klar til høst lige derefter, og så kan det ellers gå slag i slag med vårbyg, hvede og havre, dersom vejret tillader det.
Vejrudsigten er god for den næste uge, og der er endda enighed blandt norske og danske vejrprofeter, så mon ikke der er en chance for at få en god bid korn i hus?

Det er sent i år; men ikke så sent som i 1987. Det år begyndte vi vinterrapshøsten d. 17 august og hvedehøsten d. 2. september.
Alt skulle tørres, og kvaliteterne var så ringe, at varerne næppe havde været omsættelige med nutidens krav.

Dengang havde vi dog i det mindste ikke lovpligtige efter- og mellemafgrøder som nu.
Det er helt galt med det datorytteri i et fag som i den grad er i lommen på naturens luner.
Efterafgrøderne skal være etableret senest 20. august, og i overmorgen er der næppe nogen, som tænker på andet end at bjærge avlen.
Vi har løst problemet ved at sprede en blanding af vårbyg og olieræddike med gødningssprederen for nogle dage siden. Det giver godt nok en vis usikkerhed i forhold til etableringen; men det har regnet pænt siden vi spredte frøet, så mon ikke det spirer alligevel?

Olieræddike er i al fald særdeles spirevilligt. Der er nok ikke så mange i den københavnske herskende skrivebordsklasse som tænker over det; men problemerne med olieræddike i de efterfølgende afgrøder kan være betydelige.

Vi måtte d. 7. august køre fra et stykke vinterraps, idet spildfrø fra tidligere års mellemafgrøde af olieræddike fedtede hele mejetærskeren til.

 

På billedet ses olieræddikeplanterne  som gulgrønne enkeltplanter i rapsen foran mejetærskeren. Længere oppe i marken var antallet af olieræddiker langt større.
Hvis olieræddiken når at sætte spiredygtige frø, vil de frø ligge som en tikkende bombe i jorden i mange år.

I gårsdagens gode vind lykkedes det os at få stykket høstet færdigt; men den blandede landhandel af umodne ræddikefrø og tørre rapsfrø måtte en tur i tørreriet.

-Og har disse efterafgrøder så gavnet miljøet?
Næppe!
Når afgrøderne er færdiggroede, at alt optaget, og mere til. Hvor der kun gødes med organisk gødning, som f.eks. hos økologer, er der en udtalt udvaskningsrisiko; men når gødningen primært tilføres som kunstgødning, er næringsstofferne plantetilgængelige for afgrøderne med det samme, og de tager for sig af de sparsomme retter straks der er serveret.
Og der spises op! Det ses bl. a. af afgrødernes ringe proteinindhold.

 

Dansk stilstand.

16. Aug 2015 07:05, Farmer

Det gik ellers lige så godt. I forgårs gik det løs i Dyrlægemarkens raps. Selv strået var ved at være modent, og trods lejesæd i den håbløst blødstråede sort Explicit gik det raskt fremad i kraftig østenvind.

Fra vest trak en front op mod vinden, og efter flere timers truende adfærd gik det galt netop som der manglede under 1 hektar ud af stykkets 22.
Men regnen var så kraftig, at videre høst var umulig. Lidt ærgeligt at have sådan et hjørne stående.

I går morges blev det så til endnu et tordenvejr, så regnmæssigt er vi ved at være dækket ind. Denne sidste front var, i modsætning til den første, lovet af såvel DMI som yr.no. Det er trist, at man end ikke evner en præcis vejrudsigt 12 timer frem.

Vejrudsigten for kommende uge ser fornuftig ud, rapsen har, indtil videre, givet et godt gennemsnitligt udbytte og der er kun to dages rapshøst tilbage. Det skal nok gå altsammen; men sent er det.

Såvel i går morges som denne morgen dufter der af sensommer. Træerne bugner af frugt og nøddebuskene er helt sat til med nødder.

Det burde, efter de gamle vejrprofetier, give en kold vinter; men jeg hører nu ikke til dem, som tilskriver planter evnerne til vejrforudsigelser halve år frem, når videnskaben end ikke evner halve døgn.
Vi får at se. Der er lovet os en gæst fra Brasilien til jul, så hvid jul er hermed bestilt. Hvid eller grå? Vi glæder os.

Geoginerne bekymrer sig ikke om vinterens komme, selvom den,  uden menneskelig indgriben, betyder deres sikre død. De nyder nuet.
Vi fik dem igen-igen sat lidt sent; men nu går det løs, og regnen var for dem kærkommen.

I det polske er forholdene ganske anderledes.
I går kunne de melde ophøstet i 31 graders varme. Alt er i hus med fornuftige udbytter, og tørreriet har for anden sæson i træk ikke været startet.
Hveden er brødkvalitet fra ende til anden, og har mulighed for at blive solgt til en brødfabrik i det polske, som præfabrikerer en meget stor del af det brød, som sælges i de danske supermarkeders mini-bagerier.
Det er rart, når der er nogen som kan!

Tålmod.

12. Aug 2015 12:42, Farmer

Høsten skrider kun langsomt fremad, og det samme gælder modningsprocessen. Vi fik 5 mm. i løbet af natten til i går, så med gårsdagens fugtige vejr blev det til endnu en høstfri dag.

Det kunne se ud som om vi får 2½ høstdag. Derefter er der regn på samtlige vejrudsigter en hel uge frem. Der bliver mange rapsmarker, som når at holde fødselsdag.

Om en halv time starter vi, så må vi betale os fra lidt tørring på foderstoffen. Det vil alligevel næppe være muligt at bjærge dette års høst uden betydelige tørringsomkostninger.

De altid støvede ruder.

8. Aug 2015 06:55, Farmer

Vi burde måske tage 3 dage fri, og så vende tilbage til modne marker overalt; men frygten for at tabe dele af avlen ved et generelt omslag til længerevarende regn gør, at vi konstant søger efter marker, eller dele af marker, som kan høstes.
I går snuppede vi heldigvis 13 hektar tør raps i to stykker, med blot et par læs til sidst med lidt for høj vandprocent. Udbyttet var fint.



Det ene stykke fra i går er 6,75 ha sandjord, hvor den sidste svampesprøjtning endda blev undladt, idet marken allerede på daværende tidspunkt var tørkestresset.
Alligevel var udbyttet 32,6 tons indvejet på foderstoffen, og olieindholdet var oppe på 51,5 procent. Vandprocenten var hhv. 8,4 og 8,6. Ikke så galt endda.

Der blev forleden spurgt, hvorledes udbyttet gøres op, så nu bliver det rigtig kedelig matematik.

Vægten er 32,6 tons : 6,75 hektar = 4,83 tons råvare pr. hektar
1,5 procent af råvaren er urenheder såsom halmstumper, ukrudtfrø:
4,83 x (100-1,5)= 4,76 tons renvare pr. hektar.
Frøet var under 9 procent vand, så der bliver ikke fradraget for tørring.
Ellers sker det med en faktor 1,5 pr. procent over 9.
Olieprocenten var 51,5 af tørstoffet. Afregningsgrundlaget er 42 procent af renvaren, så der skal omregnes ud fra de 8,5 procent vand.
Olietillæg: (51,5x0,915)-42 = 5,1 procent
Udbytte til afregning i ton ren og tør vare med standardolieprocent:
4,76 x 1,o51 = 5,0 tons pr. hektar.

Jeg har vist været inde på det før: Jeg holder meget af at være på transportholdet.
Der er en herlig stemning i køen ved foderstoffens brovægt. Gamle og nye ansigter. Folk, man kun møder denne ene gang om året. Eller blot en kort snak med dem man ser jævnligt. Det hele går tjept, for man skal jo hjem efter nyt læs så hurtigt som muligt.

Som nu i går, da jeg mødte sønnen til en af mine gode venner.
For en lille måneds tid siden sprang min gode bekendte akillessenen ved at hoppe over en grøft.
Hvordan det gik?
"Joh, far VIL jo køre mejetærsker, så i formiddags tog vi rendegraveren og løftede ham op i mejetærskerførerhuset, og det går da rimeligt med at køre med kun eet ben fri.
Nu får vi så se hvordan det går, når vi skal have ham svinget ud igen til af aften."

-Og så afsted igen med tom vogn.

 

 

 

Mødte muren.

6. Aug 2015 06:06, Farmer

Vi blev færdige med rødsvingelhøsten for tre dage siden, d. 3. august.

 

Avlen kom tørt og godt i hus og ligger nu og bliver beluftet, så frøet holder sig tørt og friskt indtil afhentning forhåbentlig allerede i næste uge. Udbyttet ser umiddelbart fornuftigt ud; men det er umuligt at sige noget konkret inden frøfirmaet har haft kløerne i det med rensemaskinerne.

I forgårs tog vi hul på vinterrapsen. Marken ved vindmøllen har hele året været svag og trist at se på. Selv insektangrebene i den mark var i foråret kraftigere end i de øvrige vinterrapsstykker.
Så skulle der være et sted at starte måtte det være dér. Det gik som forventet. Rapsen var nede på 8,5 procent vand, hvor maksimum vandindhold er 9 procent.
Desværre gik udbyttet også som forventet med kun 3,8 tons pr. hektar.
Vi må have haft for dårlig bekæmpelse af rapsjordlopperne i den mark i efteråret. Der var mange tvangsmodnede stængler; men stort set ingen hvilelegemer efter storknoldet knoldbægersvamp, så svampesprøjtningen har haft den ønskede effekt.

I går sidst på eftermiddagen forsøgte vi så at høste rapsen i Tøvlidtmarken, som så ud til at være rimelig moden; men det blev kun til den yderste omgang. Afgrøden var ikke klar, og en del frø kom med halmen ud.
Vandprocenten var tilmed helt oppe på 15,5, så det var den tunge vej hjem igen for at høste ingenting i det ellers smukke høstvejr.
Heldigvis ser udbyttet ud til at blive helt anderledes godt i den sunde raps; men hvilken skrækkelig ventetid med høstvejr, som ikke kan anvendes.

 

 

Så høstes der igen efter regnen.

2. Aug 2015 05:15, Farmer

I går eftermiddags fik vi gang i høsten igen efter regnvejrsdagene.
Det er forbavsende, at rødsvinglen tåler så megen regn og rusk uden at give målbart dryssespild.
Frøet er igen tørt, så kun høstvarmen skal blæses ud af det på lageret inden det er klar til levering, og med lidt lykke og held er der 1½ dags græsfrøhøst tilbage, og derefter er det vinterrapsens tur, hvis den ellers er moden nok. Jeg kan godt have min tvivl. Der var stadig i går morges en den bløde skulper, som ville gå tabt, om vi forsøgte at høste den nu.

Nu er der da heldigvis andet end høst på programmet.
Zini er i kampform igen, og vi tager ofte en tur ud til Overkørslen for at træne lidt.

 

Om morgenen er der ro derude.

 

Kun et enkelt hold, som drog afsted mod Æbelø ved lavvande:

 Lindø-og de andre øer ligeså- begnaves voldsomt af havet. Det går så stærkt, at jeg synes at kunne fornemme ændringerne siden dengang vi havde Dræet i forpagtning.
Grundliggende bryder jeg mig ikke om dette forfald; men digesvalerne holder meget af de skrænter forfaldet blotlægger.

Det gamle pløjelag er tilsyneladende perfekt til redehuller, og digesvalerne er der i hundredevis og løber risikoen for, at en sommerstorm giver nye skred og udsletter hele kolonien.

Svalernes føde er lige udenfor døren i det mylder af insekter som holder til ved det lave vand, og rederne er godt beskyttede mod plyndring. Det opvejer tilsyneladende risikoen total udslettelse.

-Som befolkningen på Vesyvs frodige vulkanske jorde, der i årtusinder har løbet risikoen, høstet frugterne og lidt tabene, når den livgivende for en stund bliver den dræbende.

 

Klimatisk set en tør plet...

29. Jul 2015 06:29, Farmer

...men vejrmæssigt uhyre vådt.
Det er nok situationen her på stedet i øjeblikket, hvor der denne morgen kunne hældes yderligere 18 mm. af regnmåleren efter gårsdagens slagbyger, hvor det ofte kneb for tagrenderne at følge med.

 

Halvdelen af rødsvinglen er i hus, og godt for det. Vi fik en minimal vandskade på det høstede frø, da de 98 mm. fik vandet til at trænge ind i laden; men det er ganske få kilo frø i forhold til adskellige tons, så de er næppe målbart i den store sammenhæng.

Noget andet er frøet, som står tilbage på marken.  Planterne skal nok tørre igen, når vi får et par dages sol; men de 116 mm. sammenlagt vil sikkert give nogle færdselsproblemer i marken. Det bliver en udfordring, idet græsset gerne skulle blive liggende endnu en vækstsæson, og er der først dybe spor, forsvinder de ikke lige af sig selv, men vil genere hele næste sæson med.

Zini var også en udfordring i går.

Læg mærke til måttens kant bl.a. foran snuden. Perforeringen er næsten total.

Vandkanden har også fået en tur:

Og sidst men ikke mindst har vi i ordets egenligste forstand mistet jordforbindelsen, idet det er lykkedes kræet at gnave husets jordledning over.

 

 

Årsagen kom frem under en luftetur: Zini havde været en tur i kyllingefoderet, hvordan det så end er lykkedes hende at få åbnet døren.
Rådne mosegrise og ande-efterladenskaber ligger godt i en hundemave; men kyllingefoder ad libitum skal man ikke udsætte en hundemave for, så der var dømt mavepine med tilhørende stresstilstand et døgns tid.

98 mm.

26. Jul 2015 22:14, Farmer

Fra kl. 3 lørdag morgen til kl 3 søndag morgen målte min regnmåler 98 mm.
Jeg har holdt lidt igen med at skrive om det, for det kunne jo være en fejlplacering af min regnmåler eller anden fejlkilde; men i den anden ende af landsbyen er målt 95 mm, og 3 km herfra er der målt 96 mm.
Samtidig har en officiel målestation 6 km. herfra i luftlinie målt 89,8 mm. så mon ikke nedbærsmængden passer nogenlunde.

Heldigvis tog kornet ikke skade, og der er kun enkelte pletter med lejesæd som her ved et forland op under byen:

og på en bakke med siden lige mod vind og vand:

Det er forbavsende, og samtidig et billede på hvor tørt det var, at der  ikke er oversvømmelser i markerne og kun lige i køresporene kan gårsdagens regn fornemmes her til aften

Dagen i dag blev til gengæld smuk og solrig.
Det var med at nyde herlighederne, for i morgen er der regn på programmet igen; men aftenen lukkede flot:

Det er svært at forestille sig, at det skal regne igen om 6 timer; men radarbilledet hos DMI sladrer om, at regnen allerede nærmer sig Sydvestjylland.

Spis hvad du kan.

25. Jul 2015 05:44, Farmer

I skrivende stund siler regnen ned med torden i det fjerne, og efter samtlige vejrprofeters udsagn fortsætter regnen det meste af dagen.
Vi nåede godt og vel halvdelen af rødsvinglen i Melbygårdmarken i går;

 

men det var langsom kørsel med mejetærskeren, for nogle steder skulle marken egentlig have haft en dag eller to mere, for der kunne stadig findes nogle umodne strå

Det meste af frøet må dog have været pænt modent, for selv hen mod aften holdt vandprocenten sig under 15. Frøet skal leveres med 12 procent vand, så det er tæt på målet, og de 3 procent skal vi hurtigt få blæst ud med et par dages god tør luft til ventilatorerne.

Der er altid en del mus i bunden af en frøgræsmark, for det tætte græs giver godt med dække.
Om det skyldes en tilfældighed, eller det blot er et godt museår?
Det vrimlede i al fald med mus, og tårnfalke, stormmåger og musvåger tog godt for sig af retterne ved årets store tag-selv-bord.
Det er ikke let at være nuudvidet musefamilie, når taget pludselig bliver revet væk over ens hoved.

Endelig igang i rødsvingel.

23. Jul 2015 18:11, Farmer

Rødsvinglen er ofte klar til høst midt i juli; men det er et sent år.
Markerne med rødsvingel her været længe om at slippe det rødlige skær, som indikerer at frøet endnu ikke er klar.
Det er frøstande som den lilla i midten af billedet der giver den rødlige farve, og som kan give for høj vandprocent samt for ringe spireevne, dersom man forgriber sig:


I dag fik vi så endelig gang i mejetærskeren hos min kollega, hvis mark hele tiden har været en anelse foran i udviklingen, og det ser ud til, at frøet er tjenligt til høst.

 

Omme i den gamle grusgrav er der endelig slået hø. Det er en nabo med kreaturer, som får høet, så han ordner alt arbejdet. Vi har ingen maskiner til høbjærgning i vores maskinfællesskab.
Det pynter på bakkerne at græsset ligger slået, og duften er henrivende.

De bløde værdier.

19. Jul 2015 06:50, Farmer

Når vinden blæser ubønhørligt fra morgen til aften, temperaturen kravler over 25 C og jorden i forvejen er tømt for vand i rodzonen kan man sætte sig og følge udtørringen i afgrøderne time for time, hvis man har tilstrækkelig hang til selvpineri.

Jeg valgte nu at finde en krog i haven med tilstrækkeligt læ og derfra sende en medlidende tanke til kreditorer og skattevæsen.

Der skulle være en smule regn på vej i aften; men lad os se, om vi får en del af kagen.
DR har et vejrkort på deres hjemmeside denne morgen, som ganske godt viser, hvordan det tit udvikler sig med lavtrykkene på denne årstid.

http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2015/07/18/164138.htm

Nordfyn er Danmarks næst-tørreste plet. Kun en måler på Sjællands Odde registrerer mindre sommernedbør over de 30-års perioder man inddeler målingerne i rent klimamæssigt.
Godt for vort lokale turisterhverv, undertiden lidt hårdt for afgrøderne.
Måske må isboder og fortovscaféer tage sig af at fylde på kommunens evigt tomme kasse i år.
-Men lad os først se, hvor galt det går.

I ventetiden frem til høst er det med at nyde de bløde værdier.
Stokroserne blomstrer uanset vejret, og heldigvis er der kommet mere mørkerøde farver frem blandt de blege:

 

Men der er tilsyneladende en tendens til, at lyse blomsterfarver dominerer over mørk.  Det er svært at vurdere, for der findes tilsyneladende ingen vildform af stokroser.

Lys eller mørk? I eftermiddag er det tid at pleje nogle andre livsværdier: De livslange venskaber.
Vi er vokset op sammen, og har holdt kontakten uden på nogen måde at overrende hinanden. Vi er geografisk spredt lidt ud og er gået i mange forskellige retninger erhvervsmæssigt og holdningsmæssigt; men få minutter efter at vi har hilst på hinanden, kører snakken som havde vi siddet over for hinanden i går.
Det glæder jeg mig til.
-Og så må Vorherre se at få sig lidt mere landbrugsforstand i mellemtiden.

 

Det brænder stadig.

18. Jul 2015 05:50, Farmer

I modsætning til andre steder i landet har vi fået særdeles sparsomme nedbørsmængder i juni og første halvdel af juli. Den seneste uge har givet store tørkepletter i de marker, hvor underlaget pletvis ikke er særlig lerholdigt. Disse såkaldte brandpletter vokser dag for dag. særligt når vinden, som i forgårs, øger fordampningen væsentligt.

Det er at håbe, at hveden og vårbyggen trods alt er så langt fremme i udviklingen, at der når at blive en fornuftig kernefylde alligevel, for den lovede regn til i går eftermiddags udeblev stort set, og vinden har blæst hele morgenen, så der end ikke har været dug på bladene før solopgang.

Der er lovet regn i morgen eftermiddag. Lad os se om ikke det vil lykkes med nogle mm. og ikke som i går, hvor det kun gav våde brosten, og så var festen ovre igen:

 


Rødsvinglen er klar til høst om en uges tid. Rapsen kommer vi ikke i gang med førend et stykke ind i august og med mindre det hele brænder modent, ligner det en kornhøst fra omkring 10. august og frem.
Det bliver sent i år.

Stokroserne er ved at indhente det forsømte. De kom sent i blomst i år; men nu kommer de en efter en.
Jeg holder mest af de mørkfarvede, så året er på det punkt lidt skuffende indtil videre; men det er umuligt at se blomterfarven, når der udtyndes i det tidlige forår.
Man burde mærke dem op efter farve; men det ville pille lidt af charmen af med for megen styring.

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede