Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Fladbundede pramme.

19. Apr 2018 05:40, Farmer

Der er tilsået med undtagelse af et par våde pletter, som ikke rigtig tæller med.
Det meste ender nok som blomster- eller vildtstriber.

I går fik vi gang i et dræn ved Futkæret, så nu vælter vandet ud af drænsslangen, og om få dage kan kan der køres igen.



Men det er en beskidt verden at arbejde i:


Drænvedligeholdelsen er desværre ikke lutter held i år. Den største af tilstopningerne har vi stadig ikke fået gang i, selvom vi har gravet og spulet og spulet og gravet.

Da vi startede arbejdet satte jeg en sten med en rapsstub i vandkanten. Som det ses har arbejdet indtil videre ikke givet noget resultat:

Vi har dog fundet rørerne. Vi kan ikke spule frem under oversvømmelsen, og jorden er endnu for våd til at kunne bære rendegraven; så vi må afvente.

Det er en rigtig gammel drænsledning, hvilket ses af, at drænsrøret er "fladbundet" i stedet for cirkulært.
Rørene er brændt, inden man havde den fornødne teknologi til ensartede runde rør, og derfor har de denne flade side, som røret har ligget på medens teglleret har været blødt.



Vi er antagelig mere end 125 år tilbage i tiden, så de har virkelig holdt godt, og det bedste ville være, om vi fik dem til virke igen, for de gamle rør virker som da de blev lagt en gang i sidste halvdel af 1800-årene.
-Når/hvis vi ellers kan komme ned og får repareret sammenstyrtningen eller hvad der nu gør det umuligt at spule under oversvømmelsen.

Som i 1809.

12. Apr 2018 05:45, Farmer

Det går stadig planmæssigt med forårssåningen, og jorden falder godt for harven (Det betyder, at harven efterlader jorden med en masse små knolde i modsætning til det rene pulver, som kan regne sammen eller knytnævestore knolde, hvor kernerne ikke kan spire.)

Det vinterpløjede får lige en let overkørsel med S-tandsharven inden rotorharven og det forårpløjede sås lige på furen.

Anderledes ser det ud, hvor et dræn er stoppet til.
I en hvedemarken, hvor vi i forgårs fik planterødderne ud af en af hovedledningerne, synker vandet nu pænt; men det var også tiltrængt.

Oversvømmelsen nærmest stoppet er nu væk:

-Og næste oversvømmelse af 4 på stribe svinder. Vandet stod 24 timer før op til plastikposen til højre i billedet:


Man skulle egentlig tro, at vandet forsvandt først fra den højstliggende oversvømmelse bagest; men det er modsat.

Et billede af søgerenden (Hvor den åbnede drænsledning er dækket af en stålbue for at undgå, at eventuelt nedstyrtet jord stoppe røret igen.) giver et godt billlede af, hvad dræn betyder for farbarheden.

"Oversvømmelsen" er forskudt ca. 1 meter ned, og den fugtige, men ikke vandmættede, jord er nu tilgængelig for planterødder og jorden er nu farbar for folk, fæ og maskiner.

Om få dage kan vi erstatte de to drænsrør vi kom til at ødelægge ved søgningen, lukke hullet, og glæde os over en mark, som igen er dyrkbar.

-Men hvad gjorde man dog før drænrøret blev opfundet omkring 1848?

Man havde åbne afvandingskanaler, pløjede i højryggede agre og havde derudover store sumpede områder, som kunne give en smule hø sidst på sæsonen og i tilgift en ubeskrivelig myggeplage med malaria til følge.
På nedenstående kortudsnit fra 1809 ses de 4 oversvømmelser som permanente sumpområder vest og sydvest for "f" med blå blækfarve:

Vi er hele tiden kun et par nævefulde planterødder fra at blive sat 200 år tilbage.

Når vejret er med os.

11. Apr 2018 05:42, Farmer

Såningen rykker planmæssigt fremad.
Vejrudsigtens regn fredag er skubbet til lørdag og samtidig reduceret i omfang.
Det kan ikke ønskes bedre i et forår, hvor vi har det største areal med vårsæd nogensinde.

Det våde efterår tilllod ikke, at vi fik sået den ønskede mængde vinterhvede, og derved blev en del af efterårsarbejdet gjort til forårsarbejde.
Et tørkeår slutter, når vækstsæsonen er slut; men et år med store nedbørsmængder forfølger én mindst ét år frem.

Det er ikke lige tørt over det hele. Hvor drænene ikke virker optimalt, er der stadig blankt vand i markerne.
I går lykkedes det dog at få hul på en tilstopning, som har generet siden efteråret.
Det er herligt, når det lykkes at finde drænsrørerne selvom der i den mark ikke findes pålidelige drænkort bevaret. Mange drænsarbejder er lavet privat, så Hedeselskabets arkiver kan ikke altid afhjælpe kortmanglen.
I de tilfælde gælder det om forestille sig, hvordan drænsmesteren for over 100 år siden har kunnet slippe lettest om ved arbejdet.

I denne gang måtte vi grave henved 20 meter søgerende inden vi fandt drænet.
En tur med rensebåndet, og så kom rodtrævlerne væltende efterfulgt af vand i mængder.

Det held måtte naturligvis fejres med friskt brød og gammelost til kaffen.
Jeg stillede dog støvlerne inden jeg gik ind i Brugsen efter varerne.
Det er en mudret affære at være drænsgraver:

Foråret så pludseligt kommer.

9. Apr 2018 06:06, Farmer

Eller springer vi helt foråret over i år?
For en uge siden lå her sne, i går var vi nær ved 20 grader og denne morgen er det 11 grader.

Jorden er stadig meget våd; men det tørrer naturligvis godt i overfladen. Vi startede med at forårspløje i går, og det gik egentlig ganske fornuftigt. Vi efterlader et par våde pletter som vi må tage os af senere; men det kan ikke nytte at lade nogle få kvadratmeter styre.

Hvis alt går efter planen starter vi i dag med at så hos en nabo. Jeg synes nu jorden er lidt fugtig hos ham stadigvæk; men han ønsker marken sået, og det bliver den.
Hvem ved? Måske gør han det eneste rigtige. Det vil tiden vise.

Der står jævnligt dådyr i granerne ved Iglekæret, og i forgårs var ingen undtagelse.
For en gangs skyld havde jeg kameraet med og for en gangs skyld kom der et tåleligt zoom-billede ud af indsatsen.



Lige så glad jeg var for mit gamle Lumix-kamera, lige så dårligt forliges jeg med mit Lumix 80 fra i fjor.
Det kan -efter instruktionsbogen at dømme- stort set alt undtagen at rede senge og slå på tromme, og det er nok selve problemet.
Der er 3-4 forskellige indstiller til solnedgangsbilleder; men ikke ét, som gengiver farverne korrekt.
Der er et utal af zoom- og forvalgsmuligheder; men jeg har ikke  fundet en ordentlig indstillingsmulighed, når det bare skal gå stærkt, fordi der er et et splitsekund inden motivet forsvinder i skoven eller hen over bakken.
Jeg kan tilsyneladende ikke -som ved det gamle kamera- få det til at vise dato og klokkeslet i nederste hjørne uden at jeg skal have fat i hvert enkelt billede og efterbearbejde.
Elektronic World, hvor det er købt, har kun himmelvendte øje at bidrage med. De solgte mig varen, og så rækker deres evner ikke længere.

Jeg gad nok at vide, om der findes en fotohandler eller lignende, som kunne købes til at tæmme udyret. Så ville jeg love aldrig at røre andet en aftrækkeren på kameraet igen.
Gode venner bliver kameraet og jeg nok aldrig.

Nå undskyld; men nu har jeg da disse ovenstående linier at vende tilbage til, når jeg en dag ikke længere kan huske, hvorfor herlighederne endte i kassen "Elektronik" på genbrugspladsen.

 

Rigtigt aprilsvejr.

3. Apr 2018 06:28, Farmer

Aprils omskiftelighed er i år dokumenteret på månedens første godt og vel to døgn.
Kraftigt snevejr 1. aprils formiddag afløstes af kølig, men smuk aften.

Dagen i går var så en smuk forårsdag med morgenfrost og en eftermiddagstemperatur på hele 9 grader.

Bierne var i fuld aktivitet i forårsblomsterne.

-Og denne morgen er det igen snevejr, så hunden blot stak snuden udenfor for igen at smutte op i den lune kurv.

Der er et par nedbørsrige døgn forude. Jorden er stadig våd. Vi er vist henne i næste uge inden forårssåningen kan begynde.
Det er ikke unormalt. 10. april for 39 år siden såede vi første gang her på stedet, og den dato har mere end én gang siden været vores startdato for vårbygsåningen.

For blot to år siden var starten af april helt anderledes:

http://farmer.smartlog.dk/v-rbyg--post1536014

 

Savførerbesøg.

31. Mar 2018 06:19, Farmer

Vintervejret forsøger sig stadig. Sne og slud i forgårs og frost natten til i går.

Solen har dog magt, og denne morgen er det svært at finde en smule sne noget sted.

De tidlige forårsbebudere i haven tåler sagtens omslagene i vejret; men de arme syndere, som forsøger at skaffe sig brødet ved at producere udplantningsplanter.
Det bliver vist året, hvor mange går direkte til sommerblomster i kummer og altankasser.
Det hjælper så heller ikke, at plantesalget har bevæget sig fra blomsterhandlere til discountbutikker, hvor mishandlede planter i containervogne vidner om, at det ikke ligefrem flyder over med udlærte handelsgartnere i vore dages detailforretninger.

Vi har heldigvis de kommende måneders blomsterpragt liggede i vinterdvale under jorden og i fyrrummet, hvor de første dahliaer er begyndt at røre på sig. Den tid den glæde.

Et besøg af min savfører har givet synlige ændringer i læhegnene ned mod engen.

Disse hegn plantede jeg for ca. 25 år siden, og nu er bestandtræerne af eg, bøg, lind og enkelte løn udvalgt.
De vil i de kommende år have plads til at danne kroner. Eg og bøg vil give olden og lindenes blomster vil give bierne føde i juli. De enkelte træer af spidbladet løn er beholdt for at give hegnet ekstra efterårsfarve.
Resten er savet ned, og skal via flishuggeren en tur i fyret.
Stort set alle de fældede træer og buske vil så skyde fra roden igen og danne en effektiv fodpose med læ og ly.

Det ser voldsomt ud lige når fældningen er færdig; men det er et nødvendigt tiltag, hvis ikke læhegnets træer skal udvikle sig til tynde piskeris og miste styrke.

Der er faktisk et par hegn mere, som trænger til samme tur; men mudder og vand gør det vanskeligt at nå dem.

Foråret er i gang.

27. Mar 2018 06:16, Farmer

Alle 6 bifamilier i baghaven har overlevet vinteren! De seneste to dage har der været aktivitet.
Erantis, vintergækker og krokus har benyttet eftermiddagssolen til at byde bierne indenfor. Hele haven duftende blomsterpollen og summende af bier.

Nogle af bierne tog en dans på bagsiden af kronbladene inden måltidet:

Andre gik lige til sagen i en sådan grad, at blomsterstøvet i sin overdådighed dryssede ned:


Ænderne fik friheden efter vinterens ophold i hundegården. Vejrprofeternes døgnfrost til påskedagene er afløst af let nattefrost, gadekærets is er tøet og så er det løsladelsens time.
Man forlader Guantanamo i morgengryet med Egon Olsensk værdighed,



og kort efter er der atter vand under kølen:

 

Vinteren er forbi, og ræven blev snydt for sin juleand.

 

Vi har gødet frøgræsset og vinterrapsen. Begge arter har sat de fineste nye rødder. Væksten er i gang.

Erantisduft.

21. Mar 2018 04:33, Farmer

I skyggen holdt jordoverfladen sig frosset hele dagen i går; men solen har magt nu, og hvor der samtidig var lidt læ, var det forår.
Der skal ikke meget til, førend forårsblomsterne byder sig til. Vores erantisflor foldede sig ud og hele haven duftede.



To af bistaderne i baghaven var aktive i går. Forsigtige flyveture; men et par enkelte bier nåede dog en tur i de lokkende erantisblomster.



Det tidlige forår er så afgjort den bedste tid i haven. Sulten efter farver og blomsterduft gør selv den mindste kontrast til det grå og visne synlig.

Isen på gadekæret skal dog have mere konstant varme for at forsvinde, så tamænderne må nok vente nogle dage endnu, inden de kan slippe ud af hundegården og få sig en ordentlig svømmetur.
At dømme efter adfærden varer det ikke længe, inden æglægningen begynder.
Her er de fra en lille kontrolleret springtur fra Guantanamo. Der ikke mange snegleæg tilbage i løvet når de har været forbi.

 

 

 

Efter vinden.

19. Mar 2018 05:39, Farmer

Det har været en særdeles blæsende slutning på ugen. Tre dage med hård vind til kuling og mellem 1 og 6 graders frost. Det fryser stadig 5 grader denne morgen; men vinden har lagt sig og vejrudsigten melder tø i løbet af dagen.
Det har været hårde dage for fugl og sæd i dvale.

Mellemstesønnen og jeg var lørdag rundt for at fylde fodertønder. Der var ædt godt af hveden og der havde været megen aktivitet.
Et par agerhøns har slået sig ned i spidsen af grantrekanten ved Iglekæret. Dem har jeg ikke set tidligere, så vi er oppe på tre par lige i nærområdet.

To ravne fløj forbi og kort efter satte to havørne sig oppe på Kirkemarken efter at have givet os en sand opvisning i luftakrobatik. Det er første gang, at jeg har set ørnene lave kunster som minder om det ravnene kan udføre. Harerne flygter det bedste de har har lært, når sådan to kommer sejlende.

Tilbage i 1970-erne skrev jeg en dag i kladdehæftet, som dengang udgjorde min naturjournal, at jeg havde set en ravn. Det var en stor  oplevelse. Nu er ravne et dagligdags syn.
Havørnebesøg er måske på samme ved at gå fra en særegen oplevelse til at være en del af hverdagens naturoplevelser.

Viberne var der også. En flok på ca. 20 fugle sad og skuttede sig på naboens vinterbyg. Der var ikke megen føde at hente dér, og det kan undre, at de overhovedet kan overleve med den adfærd; men forfrosne viber i de sidste vinterdage har været fast inventar så længe jeg husker tilbage.

Men de tror på, at foråret er lige om hjørnet -og det gør jeg også!

 

 

Udlånt for en gås.

14. Mar 2018 04:35, Farmer

Det er nu, de svage steder ved drænssystemerne afslører sig. Tilstopninger udvikler hele sølandskaber og dræn med nedsat ydeevne giver mudrede områder, hvor vintersæden farves lilla af kvalt rodnet.

Dræn er normalt dimensioneret til at fjerne 40 procent af normalnedbøren, så selv om alt fungerer, er dræningen reelt for svag.

Siden 1990 har den gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark nemlig været på omkring 745 mm og er således tiltaget med cirka 100 mm siden de systematiske målinger begyndte i 1874, og stort set hele stigningen er sket fra 1960 og frem.
Siden 1960 er der stort set ikke foretaget systematisk dræning her på egnen, og derfor slår nedbørsstigningen fuldt og helt igennem.

Forberedelserne til drænsreparationer foregår fra skrivebordet.
De gamle drænskort er oftest uhyggeligt præcise. Mange steder er det blot et spørgsmål om at lede.
Indløbsbrønden på kortet var f.eks. blot helt tildækket af grene og blade.

 

Når der ledes i arkivernes stabler af hæfter kommer der også andre herligheder for en dag.
Et håndskrevet ældre skøde på de10 hektar vi købte for 3 år siden, skrevet dengang Thorvald købte jorden af Johanne i 1969.
Det kan godt være, at prisen for jorden er mangedoblet mellem de to handler; men det er da for intet at regne mod forskellen i mængden af papirer.
Et stykke brevpapir og en kuglepen; så var den handel på plads.


-Og så til kortet, som udlåste dette indlægs vrøvleoverskrift. Mellem drænkort, gamle jordprøvekort, slutseddel og skrammel lå et kort med denne påtegning:

Der har ved en senere lejlighed -måske ved den handel, som lå mellem Thorvalds og vores- været tvivl om ejerskabet til et lille hjørne op mod den gamle jernbane og husparcellen 24c; men også det er faldet på plads, for som jeg læser det:
"Medfølger. Emma har bare udlånt det for en gås."

Nattesne.

9. Mar 2018 08:15, Farmer

Natten til i går fik vi ca. 5 cm. sne, og det pyntede.



Denne nat faldt der regn, så nu er det hele væk igen og det grå forår er nu tilbage.
I marken og på markvejene er det hele ét pløre indtil frosten af gået helt af jorden, så vandet kan synke.
Når vi graver ned med rendegraveren er jorden under frostlaget forholdsvis tør efter de to uger med barfrost.
Det lover godt for det kommende forårsarbejde.

De små forårsbebudere lover også godt for foråret, selvom kulde og sne tyngede i går:

Tø.

6. Mar 2018 06:00, Farmer

Vinteren faldt tilsyneladende i uge 9 i denne omgang. I går slog det om i tø efter en smule morgensne.
Medens andre egne har haft et pænt snedække, har vore planter måttet tage frosten uden isolering. Der er forhåbentlig ikke sket de store skader. Temperaturen har ikke været under -8 C; men vinden har været kraftig, og det udtørrer planterne. Rodnettet er sat ud af kraft i frostlaget, så bladene kan ikke tilføres nyt vand til erstatning for det fordampede.
Samtidig virker is- og jordpartikler som sandpapir på bladene når de fyger forbi og slider hul på de beskyttende vokslag.
Det kan være hård kost; men så længe planteres vækstpunkter er intakte er der ingen problemer.

Det er også hård kost for forårsoptimisterne i haven; men også de tåler det utroligste.


Forår på vej?

Flammekæret - Futkæret: 2-1.

3. Mar 2018 04:52, Farmer

I Flammekæret er der stadig åbent vand i det nordlige hjørne.
Et drænsudløb skal igennem kæret på sin vej til havet, og det giver grågæs og ænder en mulighed for en friplads for ræven uden at skulle ud på det åbne hav.

I går formiddags, da jeg var på vej hjem efter at have ryddet lidt op efter flisningen på Damhave, lettede ca. 1oo gråænder nede ved kæret.
Lidt sært, for normalt kan man godt bruge grusvejen et par hundrede meter fra kæret uden at fuglene af den grund flyver op .
Øjeblikket efter så jeg årsagen komme svævende: 2 havørne var på vej ind for at forsøge at få sig en andesteg. Forsøget mislykkedes tilsyneladende, og begge ørne landede på isen. Havørne ser faktisk lidt pjuskede ud, når de sidder. Det er anderledes storslået, når de kommer svævende med deres brede vinger.

Pudsigt nok gentog oplevelsen sig næsten om eftermiddagen, hvor jeg kørte et par læs flis hjem fra Iglekæret.
Næsten fremme ved kæret kom en havørn flyvende tæt forbi. Helt tydeligt for at kontrollere, om kæret skulle gemme på en vintersvækket fugl. Iglekæret har nu været tilfrosset i flere dage, så der var ingen gevinster at hente.

Jorden er ved at være frosset godt i bund. Vi fik et læs træaske fra fjernvarmeværket i forgårs, og lastbilen kunne køre på den frosne jord ind på marken for at tippe af.
Bilen vejer antageligt over 50 tons med læs, for asken tilsættes vand for at den ikke skal flyve over det hele og samtidig gør befugtningen asken spredbar med en kalkspreder.

Asken er rig på kalium (3,9 procent) og i marken er planlagt vårbyg med udlæg af rødsvingel til frø, så der vil de næste år være en stor bortførsel af kalium når frøgræshalmen fjernes.
Nu bliver det meste frøgræshalm solgt til eksport; men skulle halmen blive af så ringe kvalitet, at det må en tur på fjernvarmeværket er ringen sluttet.

Saamænd, om ej det fyger.

28. Feb 2018 05:12, Farmer

Det er herligt vintervejr i disse dage.
Lørdag fik vi hugget flis. Vi lejer maskinstationen til opgaven, for sådan en maskine kan lidt skov og hegn slet ikke forrente og afskrive. Den skal køre konstant vinteren igennem, og det gør den også.
Det flis vi ikke selv skal bruge bliver allerede leveret til fjernvarmeværket i dag. Der er godt gang i forbruget når temperaturen er -7 og vinden er oppe på 15-18 sekundmeter, også selvom værket endnu ikke skal varme Dansk Sprognævn op.
Hvilken ballade, blot fordi nogle arbejdspladser flyttes fra den københavnske hønsegård.
Jeg har måske skrevet det før; men findes der noget mere provinsielt end en københavner, der tror sig boende i en storby?
Herrestegud. Et par millioner mennesker i det mest afsidesliggende hjørne af landet.

Heldigvis for afgrøderne fik vi i går 3-5 cm. sne i går. Det dækker ikke helt planterne; men vækstpunkterne er dækkede, og det er det væsentlige.
På bakkekammene er det hele naturligvis blæst væk, så vintersæden bliver nok et broget skue til den kommende sæson. Det må tiden vise.

Herligt er det dog, når det fyger og raser:

Nede i skoven er der mere læ. Det var faktisk muligt at gå i granerne dernede uden at fryse halvt fordærvet;men der er ikke meget lys, når en kraftig snebyge farer forbi:

Snebyger giver kontraster. Ti minutter efter ovenstående billede er hunden og jeg ved granerne overfor gården, hvor sol og sne virker nærmest blændende:

Frosten og blæsten fortsætter nogle dage endnu. Vi har nogle stubbe, som skal graves op og et par dræn, som skal repareres. Den slags vedligehold er vejret perfekt til.

Flisning forude.

24. Feb 2018 05:02, Farmer

Frosten er tilbage såvel i det polske som hér. Vi har kun været nede på 5 frostgrader; men i Polen var de igen i går nede på minus 14, og snedækket er smeltet væk, så det er regulær barfrost.

Kulden er der ikke noget at stille op overfor. Det er blot at håbe, at de sorter vi valgte i efteråret er vinterfaste nok til at klare sig.

Vi har nået at pløje en hel del, og der resterer kun ca. 2 dages pløjning. Skulle de sidste stykker ligge til forårspløjning, er det ingen katastrofe.

Frosten giver også muligheder. Vi har fået lukket af for drænet ved Vindmøllemarken og alt fungerer igen. Det sænkede vandspejlet 80 cm. og gav samtidig beboerne i nabohuset en mulighed for igen at komme i deres baghave.


Går alt efter planen, kommer der en flishugger i løbet af dagen. Vi har fået lagt en del ned her i frostdagene.
Her er det et par popler af klonen OP (Oxford Paper) 42, som måtte holde for:

Jeg plantede dem i 1989, så de var vokset hurtigt til, og havde sat så kraftige rødder, at de var ved at løfte grusvejen.
Denne balsampoppelklon er udviklet til at give en hurtig produktion af vedmasse, og det skal jeg love for, at den lever op til.
Der er ikke andre træer, der kan præstere denne stamme på under 30 vækstsæsoner:

Der bliver flis til flere ugers fyring i de to træer.

Det bliver i det hele taget godt at få fliset, hvad vi har liggende rundt omkring. Stakkene med træer og grene hober sig op, når vi - som sidste vinter- springer et års flisning over.
Vi er også ved at være i bund i flisstakken, så noget af det træ som har ligget sommeren over, skal direkte i fyret i løbet af denne vinter.




Tags

Arkiv

Relaterede