Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Set fra siden.

15. Jan 2017 08:08, Farmer

Gårsdagens formiddag bød på en god januarjagt.
Vi var 8 jægere og drev Møllebakken, Kile Mose og Engløkken.
3 kokke ud af 4 på vingerne blev det til i de første 2 stykker og det bedste af det hele var, at der blev set rigtig mange fasanhøner, hønerne er fredede nu og godt for det.
De er basis for næste års bestand.
Kokkene derimod kan man næsten kun skyde for få af. En kok klarer let at gå med 8-10 høner og er der for mange kokke skaber det blot uro i reviret med alt for mange hanekampe.

Sidste drev var Engløkken. Zini og jeg havde drevet igennem i de andre drev, så det var min tur til at så for. På en så lille jagt er det mere eller mindre tilfældigt, hvem der får de enkelte poster. Jeg fik en fin i midten og kunne følge med i hele forløbet.

Driverne var halvt igennem, da en sneppe lettede foran mig. Den var alt for lavtflyvende til at jeg kunne skyde; men min sidepost mod højre fik den ud i fin højde.
I det samme lettede en anden sneppe foran ham, så nu var chancen for sneppedoublet til stede.
Desværre skød han 2 blanke forbiere.
Ak, det er få gange i livet, at man får den chance -de fleste jægere får den aldrig, og det er endnu sjældnere, at den fører til 2 fugle på tasken.
Spændende var det dog at følge og stor var jægerens skuffelse over egen træfsikkerhed.

Jeg har een gang i mit lange jægerliv fået chancen.
Det var på Byjagten d. 27.10.2002 i silende regn i Melbygårdmarken. Første sneppe kom flaksende og jeg fik den i første skud, og så var 2. sneppe blot et relativt enkelt bagskud; men det var en blank forbier!
For at gøre skaden fuldendt lettede en fasankok da jeg var på vej ned for at være helt sikker på at sneppen ikke var ramt.
Fuldstændig samme bagskud som til sneppen, og kokken faldt til jorden.
Det kunne da ligeså godt have været sneppeskuddet kort forinden; men sådan skulle det ikke være!

En tand til.

11. Jan 2017 05:50, Farmer

I lørdags var det vejr til duetræk om formiddagen med hård vind og lidt byger.
Vi havde heldet med os, duerne kom i en jævn strøm ind mod den enligtstående poppel og den lille granplantning ved Tuekæret.
Zini apporterede villigt, selvom skovduer har løse fjer og derfor let giver hunden ubehageligt mange fjer i munden.Det lykkedes os 5 jægere at få 37 skovduer med hjem. Det har et skovduetræk i Tuekæret aldrig givet før, og jeg har trods alt været med på jagt i området siden jeg kunne stavre afsted.

Nu burde der været et billede af 37 pjuskede duer på rad og række; men billedet er i stedet fra vildtkameraet i Albertmarken, som også bliver godt besøgt og hvor duerne er langt smukkere:

 


Selv når duetrækket er hektisk er der perioder med ro, og under en sådan opdagede jeg, at jeg havde brækket et lille stykke af en kindtand.

Men min tandlæge er død!
Døde pludseligt på boreplatformen midt i sit elskede tandlægearbejde på sin klinik i den nærmeste by.

Han må have været først i 70-erne; men arbejdede stadig for fuld skrue og passede ved siden af klinikken den jord som generationerne før ham havde gjort.
Hans slægt var også her i landsbyen ved de ældste bevarede opgørelser fra 1662.

Sønnen er heldigvis også tandlæge, så jeg må se om han har mod på at arve mig som patient.
Hans far og jeg havde ellers en aftale om, at han skulle blive ved så længe, at han kunne nå at give mig et gebis og derved spare mig for et tandlægeskift; men der var så én vi glemte at få med på aftalen.


Svanefri.

6. Jan 2017 17:10, Farmer

Rapsen ude ved stranden har i nogle dage været besøgt af 20-30 sangsvaner.
Fugle i det antal er ikke noget problem. De æder rapsbladene; men kan ikke nå at skade rapsens vækstpunkter.
I forgårs var antallet dog pludselig oppe på flere hundrede, og i går var der over tusind sangsvaner og knopsvaner på de 22 hektar i skøn enighed om at gøre kål på rapsen.
Heldigvis var marken allerede i går så frosset, at der kunne køres med bil i plejesporene. Vi skiftedes til at køre marken rundt for at stresse fuglene til at fordele sig lidt mere jævnt i området; men efter en times tid var svanerne tilbage igen, og turen måtte gentages.
Og sådan gik dagen lige til solnedgang.

I modsætning til i går havde jeg i morges husket kameraet, for det er et flot syn, når hundredevis af store hvide fugle flyver afsted.
Jeg var afsted allerede ved solopgang, for svaner trækker ind fra havet allerede i morgengryet. Til min store overraskelse var der ikke en eneste svane i morges.
Jeg havde ellers hunden med, så han* kunne tage et par løbeture efter dem,

men han* kunne blot stå og høre enkelte sangsvaner i det fjerne:

 

Jeg glædede mig i solopgangen over vores effektivitet,

indtil jeg i kikkerten i det fjerne fik øje på to havørne ude på den tilfrosne strand.
Havørne har selv svaner respekt for, så deres tilstedeværelse er en kærkommen hjælp i forhold til at redde rapsen og har sikkert langt større indflydelse på svanernes forsvinden end en harmløs varebils faren rundt.

Til middag var der stadig ingen svaner på marken, og ved kaffetid var der kun en halv snes stykker. Det bliver spændende om ørnene har jaget en vedvarende skræk i livet på sangsvanerne.

 

*) Ved gennemlæsning af indlægget for bortlugning de groveste fejl opdagede jeg, at jeg pr. automatik havde brugt "Han" om Zini vel vidende at det er en tævehund.
På fynsk er hund et hankønsord; men i dag høres det sjældent og ses sikkert endnu sjældnere på skrift.
Jeg lader det stå, for det er måske sidste gang at denne fynske fejlagtighed i forhold til rigsdansk optræder.

På vej på træk.

4. Jan 2017 05:25, Farmer

Det blæser igen en stiv kuling. Vinden er tæt på at være på højde med kulingen ved juletid og igen er vinden i nordvest. Det er hårdt ved de nordfynske kyster og det bliver spændende at se hvad denne omgang kan påvirke, når der samtidig vil blive meget stor forskel på flod og ebbe i det kommende døgn grundet retningsskift i vinden fra nordvest til nordøst. Vejen ud til Enebærodde er i forvejen halvt forsvundet i havet, så måske gør denne blæst odden til en ø.

Jeg vil benytte blæsten til gåsejagt denne morgen. I går var der omkring 500 gæs på vinterrapsen ved stranden, og den hårde vind vil formodentlig få gæssene til at komme lavt ind.
Det er i al fald en chance som skal prøves. Så må vi se om det er muligt at holde varmen, for det bliver en kold morgen ude i strandkanten med vinden lige på.

Min sæl.

27. Dec 2016 06:32, Farmer

Det var vejr til en lille tur ved kysten inden vinden tog til og blev til stormende kuling.
Der var meget vand inde allerede i går formiddags, og efter en tur ved overkørslen til Dræet tog vi et smut ud til Langø.
Ude på saltvandssiden lå der en sæl på en af de sten, som Fonden har kørt ud i vandet for at fuldende det kunstigt skabte.
Det er første gang, jeg har set en sæl bruge stenene; men det er nu heller ikke så tit vi er forbi.

Det er sikkert mig, som er gammeldags; men jeg har endnu ikke helt forliget mig med, at vi lader havet æde landet og blot stjæler noget mere af vore børnebørns olie i undergrunden i stedet for at udnytte den solenergi som falder på jordoverfladen.

Men sælen var der i al fald, og det var da lidt af en pudsighed at se den ligge og balancere på stenen lige under vandoverfladen.
Kameraet var naturligvis hjemme, så det blev blot til et telefonbillede af dyret.

Denne morgen blæser det stadig en stormende kuling, som dog skulle aftage i løbet af dagen. Sådan et par dages blæst burde give snepper i skoven, hvis det ellers er muligt at komme derud for knækkede grene og andet godt.

De lede stjerne.

24. Dec 2016 16:06, Farmer

Juleaftensdags morgen startede som altid med rødkålen

og de små kartofler til brunede:

I år er der en lille dejlig forskel. Hunden har fået selskab i gulvhøjde af barnebarnet, så der gøres en lille afvigelse i forhold til ikke at lægge genkendelige ansigter på bloggen. Hunden og hende kommer heldigvis fint overens.

Juletræet nåede jeg lige akkurat at få på fod inden sønner og svigerdøtre ankom til pyntning lillejuleaften, og snart var der pyntet,

så flæskestegen kunne serveres.
I år står den på tamand juleaften, og så er flæskesteg en udmærket ret i forhold til at vænne fordøjelsessystemet til et herligt højt fedtniveau.

Ænderne dufter i køkkenet her sidst på eftermiddagen, hvor jeg udgør vagtmandskabet. Fruen har lovet at repræsentere familien i kirken. Mørket sænker sig. Alt er godt.

-Hvis det da ikke var for den rædsel af en stjerne, vores juletræ er blevet belemret med.

 


Jeg har nok brokket mig over den tidligere; men vil tillade mig at gøre det igen:

Hvordan kan nogen designe noget så uanvendeligt.
Vedkommende har aldrig kendt til at juletræs anatomi.
Montering kræver, at man klipper toppen med næste års sideskud af, hvilket er synd. Knopperne i topskudets top signalerer jo netop livskraft og viser hvor godt træet ville have sat skud i foråret.
Dernæst er bæstet af en stjerne så tung, at et harmonisk topskud ikke kan holde vægten uden at sveje.

Dumpet, dumpet, dumpet.

Nå, ud til ænderne. Der dufter brunt, men endnu ikke brændt.

Sandmosesnepper.

20. Dec 2016 06:15, Farmer

Man kan måske ikke ligefrem kalde det sneppefald; men det må være tæt ved.
Ved søndagens jagt var der især mange snepper i to drev.
Mange af snepperne fløj som sædvanligt for lavt til at der kunne skydes; men der var også fine høje fugle og ikke færre end 7 snepper lå på paraden ved dagens slutning.
Vi var mere end 20 jægere samlede, så det var en ganske stor jagt. Det er dog ingen garanti for, at der er snepper. Ænder og fasaner er ret stabile; men snepperne ved man aldrig, hvor man har.

Jeg havde ikke selv sneppe på skudhold og Zini havde desværre heller ikke stand for sneppe. Jeg ville ellers godt have hende trænet i det med stand for sneppe.
Til gengæld havde Zini godt held med at apportere en sneppe, som var faldet midt i noget nærmest ufremkommeligt skrub af væltede træer og brombær.
Det er ikke alle hunde, som frivilligt tager en sneppe i munden. Snepper må have en særlig fært, som nogle hunde ikke bryder sig om, det er derfor vigtigt at unge hunde får trænet med sneppe lige fra starten at karrieren.

Det er Zinis sidste sæson som unghund. Næste år er hun 3 år, og skal kunne sit kram. Så er ungdommens overstadighed og manglende erfaring ingen undskyldning længere.
Det skal nu også nok gå. Hun vil, når denne sæson slutter, have haft mere vildt for, end mange hunde får på et helt hundeliv og hendes næse fejler ikke noget. Så afhænger resten af det i den anden ende af snoren.

Selvom man har hund med på jagt, og derfor heldigvis kommer på "Driverholdet" langt de fleste gange, er der stadig gode skudchancer. Driverne skyder efter det vildt, som enten flyver bagud af såten eller flyver til siderne. Det giver måske ikke de mange skud; men oftest er det spændende skæve chancer.

Mange fugle er et øjebliks skudoplevelse, som måske forsvinder i vrimlen; men nogle er værd at notere sig i erindringen.
Zini og jeg drev en æbleplantage ind, da en fasanhøne letter i den anden ende af drevet. Den når at få et par blanke forbiere af de andre drivere, og tvinges op over de høje graner bagest i billedet. Mit første skud var også blankt forbi og bagved; men i andet skud når jeg at få så meget sving i bøssen, at fuglen forender.
Zini apporterer og vi driver videre i de smukke æbleplantagefarver. Paradisæblerne bruges som bestøvertræer, og de små æbler får lov at hænge til glæde for solsorte og mennesker.




 

I rørskoven.

18. Dec 2016 06:27, Farmer

Formiddagen i går -og en god del af eftermiddagen- gik med jagt. Først var vi på Ejlingen (ø mellem Fyn og Æbelø) på rævejagt.
Herlig tur; men ræven fandt vi ikke.
Der var tydelig aktivitet. En ræv havde flere steder gravet efter mus og mosegrise for ganske nylig; men rævegraven var tom og der var ingen ræv ved de forladte bygninger og haver.

Derefter var det fasaner i rørskoven ud mod Næråstranden.
Det er svære at drev for hundene.
Tagrørerne er tætte, og fuglene trykker sig hårdt. Det lykkedes at få en enkelt fasan på tasken ud af mindst 15 fugle på vingerne, og det ville nogen måske kalde en dårlig jagt; men der er det sære ved jagt, at man faktisk nyder, når opgaven ikke lykkes særlig godt og vildtet snyder os og hundene på det groveste.

Både hunde og jægere var godt trætte, og her morgenen efter ligger Zini stadig og samler kræfter ude i bryggerset ved siden støvlerne.




Støvlerne holdes der øje med, for de er nøglen til jagt eller en tur i juletræerne, og lige neden under gulvet foran døren ligger et ikke alt for velisoleret varmerør, så pladsen er valgt med omhu.

Kræfter bliver der brug for. Vi skal på jagt fra solopgang til solnedgang i dag med brombærkrat og tætteste egepur i Sandmosen.
Det er gråænder, fasaner og ikke mindst snepperne vi vil gå efter.

I fotofælden.

17. Dec 2016 05:36, Farmer

Smartlog-systemet har været nede i over en måned; men fungerer igen.

Igen i år er vildtkameraet sat op ved kæret i Albertmarken.
Det er morsomt at følge aktiviteterne dag og nat. Især de natlige gæster er spændende at få et billede af, da de ellers kun optræder som spor i sne og pløre.

Ræven kikker jævnligt forbi. Det var nok værd at prøve at lægge en rævegrav ved det nærliggende jernbanespor. Det er tilsyneladende en yndet rute for rævene.



Rådyr passerer op til flere gange hver nat:

og to dåhjorte har også været forbi:

 

Om dagen er det duerne, som dominerer:

Vi har endnu ikke for alvor haft noget vintervejr, så duerne kan stadig have held med at yngle.
Duen foran i billedet har ingen halsring endnu, og er derfor først for ganske nylig fløjet fra reden:



I England yngler ringduerne året rundt, og når vi har engelske vejrforhold har vores danske duer samme manerer.
Jeg har endnu ikke set skandinaviske duer på træk; men det er tit de først kommer de allersidste dage i december eller i begyndelsen af januar.

Traditionen tro.

31. Oct 2016 23:27, Farmer

Søndag var der byjagt, altså at de fleste af byens jægere går sammen på jagt, helt som det har været fast tradition siden 1972.
Vejret har sjældent været flottere, og det var en nydelse at gå afsted i de smukke efterårsfarver efter morgenmaden.

Der er heldigvis ved at være en ny generation af jægere på vej. De er med og giver et friskt pust til os gamle.

Vi når helt ud og får Ka'bertelskrogen  http://farmer.smartlog.dk/i-kabertelskrogen--post1542641 med:

Og det var fint, for derude blev dagens eneste hare skudt. Vi så naturligvis en del flere harer; men når vi går med hundene løse for at finde fasankokkene, stødes der helt naturligt en del harer, inden de kommer på skudhold.
Snepper blev det til 2 af i løbet af dagen, hvor der blev set 6 snepper ialt.
Tilmed blev den ene sneppe skudt af årets debutant som jæger og byjagtdeltager for hvem det samtidig var den først skudte sneppe nogensinde.
Det var storslået.
Enhver ordentlig jæger husker klart den første sneppe, og hans var et rent sideskud i vores ca. 2 meter høje graner.
Ikke noget udpræget let skud, som jeg havde fornøjelsen af at følge, da sneppen lettede lige foran mig.

Efterårets smukke spildelvæv holdt hele dagen i det fine vejr, så selv hen mod solnedgang stod de skarp og fint i modlyset. Det ser nærmest ud, som om Zini har haft stand så længe, at der er sat spindelvæv om hende:

 

-Og det gror stadig.

26. Oct 2016 06:07, Farmer

Efterårsvæksten vil i år ingen ende tage.
Græsfrøet må efter al sandsynlighed pudses af igen.
Rapsens efterårsvækst har været al for voldsom. Fremspiringen var tæt på 100 procent, og de mange planter tvinger hinanden op.
Det er stærkt uheldigt, for det medfører at vækstpunktet tvinges for højt over jorden hvilket igen giver større udvintringsrisiko, når væstpunktet ikke kan stå i læ af jordknoldene.

Sådan ser de fleste planter i den førstsåede rapsmark ud:
(Vækstpunktet er det punkt, hvorfra de nye blade vokser ud)

-Og her er en plante fra samme mark, som har haft plads nok. den breder sig i stedet for at vokse i højden og har vækstpunktet helt nede om jorden:

Vi må håbe, at vi får sne inden frosten sætter ind, ellers bliver der store udvintringsskader. Under alle omstændigheder kommer Nordeuropa til at lugte af rådden kål, når alle de vinterblade skal omsættes til foråret.

Hele vejen herfra til gården i Polen er vinterrapsmarkerne nemlig kraftige og med stor bladmasse. Blot er markerne i Tyskland og Polen bedre vækstregulerede. Det er nemlig muligt at styre vækstpunktet kemisk, så det bliver nede om jorden.
Herhjemme er vi blot noget tilbageholdende med anvendelse og dosering, da disse midler er belagt med afgifter. I år burde der dog være set stort på omkostningerne, så vi havde haft en anden vækstform på rapsen.

Egentlig burde dette blogindlæg være totalt spækket med fotos af et Polen i efterårsfarver; men tåge og dis lå begge dage som en dyne over landskaberne, så jeg må ty til et gammelt foto af en af gårdens smukke søer:

Lidt trist for det hold unge danske landbrugsskoleelever, som lagde vejen forbi gården. Fagligt var det ligegyldigt med vejret; men det giver et bedre indtryk af herlighederne, når sigtbarheden er mere end 25 meter, og jeg kan godt lide at vise gæster, at Polen er andet og mere end rygende skorstene og sodede bygninger.

Og regnen fortsætter et par dage endnu.

20. Oct 2016 03:33, Farmer

Vi blev færdige med at så vinterhvede i forgårs hen under aften, og så har det ellers regnet siden.

Der burde sprøjtes mod lus i den førstsåede hvede; men der kan ikke køres i de våde marker, så det er blot at blive siddende på hænderne og håbe, at lusene ikke har virussygdommen havrerødsot med sig i betydende omfang.

Rapsen har nydt godt af den milde september og er visse steder rigelig høj. Det er skadeligt for overvintringsevnen, hvis vækstpunktet ved rodbasis begynder at strække sig, og det er sket mange steder i år. Vores egen raps er sået ret sent og er knapt så kraftig, men væksten fortsætter frem til nattefrosten, og frost er der ikke at øjne i nogen vejrudsigter.

Den raps der blev sået så sent som d. 7. september klarer sig fint og nærmer sig den ideelle størrelse for overvintring.
Det burde ikke kunne lade sig gøre at få held med at så på det sene tidspunkt; men vejret og såbedet var ideelt, såsæden havde vi på lager og forholdet mellem korn- og rapspriser har hele efteråret ligget til rapsens fordel, så vi tog chancen.
I øjeblikket er raps ca. 2,4 gange dyrere end hvede. I grove træk vurderer jeg det sådan, at prisforhold over 2:1 trækker til rapsens fordel.

Sædskiftet skal naturligvis være i orden, og man kan ikke bare så raps hæmningsløst. Raps kan ikke uden risiko sås hyppigere end hvert 4. år.

Efterårets glæder.

15. Oct 2016 05:34, Farmer

Jagt og juletræer gør efteråret til at holde ud.
I denne uge har vejret dog været så tørt og ind imellem solrigt, at vi også har kunnet pløje og så.
Vi har fået sået hvede efter græsfrøet og overi en del 2.års-hvede.
Forfrugterne græs og hvede kvitterer ofte for sen såning.
Efter græsfrøet undgår vi angreb af græsfluelarver og fritfluelarver, hvis hveden først fremspirer efter den første nattefrost.
Sår man hvede efter hvede, bliver risikoen for svampesygdommene knækkefodsyge og goldfodsyge væsentlig nedsat ved sen såning.
Modsat giver den sene såning problemer, hvis vinteren sætter så tidligt ind, at hveden ikke når at fremspire; men den risiko er vist værd at løbe, når luft- og jordtemperaturerne er som i år.

Juletræerne begynder så småt at røre på sig. Vi skal læsse de første af de store træer d. 12 november, og så går der forhåbentlig løs derfra og frem til midten af december.

Jagtsæsonen er i gang, og hundene er ved at være i god træning.
Vi havde en lille markjagt hen over middag i går. Fint vejr til hundene og frisk vind til at give fuglene gode odds.
Det var svære fasaner og agerhøns, når de kom i rygvind i pæn højde.

Hundearbejdet var godt i går.

Her sidder 3 springerspaniels og venter. Det er faktisk et far-mor-barn-team af sikre apportører:

Efterafgrøderne er godt dække for agerhøns og fasaner samtidig med, at det er let at følge hundenes arbejde.
Her er Zini klar til næste opgave i Kirkemarkens olierædikke efter en ordentlig løbetur for at hente en anskudt agerhøne.
Hun er nærmest umulig at gøre træt og hun er ved at have erfaringen. Men, men, men.....
Der prelles stadig for meget, og er der fært af fugl, skal der virkelig tales med store bogstaver for at holde hende tilbage. Det er vildtbegæret og jagtiverens pris.

De gamle danske hønsehunde har i den grad forandret sig siden jeg fik min første hund af racen i 1982.
Mjølner hed hun, og hun GIK på jagt. Hun lod sig ikke rive med af en flyvsk fasan. Løb kun yderst sjældent, men gik med næsen i jorden og fandt alt det vildt, de andre hunde havde overset. Det havde også sine fordele.
Jeg sad forleden og rodede i arkivernes stabler af hæfter og fandt dette gamle billede at hende som toårig med komodeben og kropsform som en hjemmelavet rullepølse.
Alt det gik vi og snakkede om mellem to drev, og bemærkningen måtte jo komme:
"Jah, rolllerne må siges at være byttet noget om på de 35 år!"

 

 

På jagt i vort åbne landskab.

12. Oct 2016 06:46, Farmer

Al slags vejr er jagtvejr; men der er nu nogle vejrtyper, som er bedre til jagt end andre.
De seneste 3 jagtdage har stået i regnens og blæstens tegn. Vi har fået over 25 mm. i løbet af perioden, og valget var, om man skulle blive våd indefra ved at gå i regntøj, eller våd ude fra ved at gå i almindeligt jagtmondering. Jeg valgte det sidste. Det bliver til mange kilometer i løbet af en dag, og for mig er det rædselsfuldt at være lukket inde i et tæt regnsæt.

Vejret til trods er arbejdet med hunden en fornøjelse. Der er stadig noget prelleri, altså dette med at hun vil løbe efter vildtet, når hun har lettet det, som skal pilles af Zini; men hun er sikker i standen og apporteringen nu, og med sine 2 år er hun umulig at gøre træt. Det kunne være morsomt at have en GPS på hende, så man kunne aflæse, hvor mange kilometer det bliver til i løbet af en dag.

Jeg nåede lige at snuppe et billede af en stand ved hegnet mod grusgraven.

og et enkelt lige idet fuglen letter og Zini følger den med øjnene:

Ellers er nedenstående nok mere det rette stemningsbillede for markjagt. Ud over vidderne efter agerhøns og harer med næste truende byge lige i hælene:

Vi har ikke lyng og revling, men rødsvingel og vinterraps; dog er det dage som disse let at forstå, hvad der virkede dragende på Blicher og senere fik Aakjær til i 1915 sarkastisk at skrive om hedens tilplantning:
"Glæd dig Jylland. Du tabte en naturejendommelighed, du mistede dit urgamle særpræg og fik som erstatning 100.000 favne pindebrænde."

Nu er princippet her på bloggen, at der så vidt muligt ikke vises genkendelige billeder af personer; men der kunne under en pause i det tålelige vejr mandag formiddag være blevet taget et foto stemningsmæssigt helt lig P.S. Krøyers maleri fra en hare- og agerhønsejagt i det nordjyske for over 100 år siden:

 

Kartoffeltid.

6. Oct 2016 05:48, Farmer

Ugens første dage stod i Polens tegn.
Kartoflerne er ved at være i hus, og de har givet et rigtig pænt udbytte; vel det største udbytte i alle de år vi har haft kartofler dernede.
Nu er kartoflerne ikke vores, men dyrkes af en nabo, som har specialiseret sig i kartofler til friture.
Han har efterhånden så store kontrakter, at han ikke har plads til dem alle i sædskiftet og ej heller har den fornødne plads til opbevaring.
Ved at samarbejde får vi et forbedret sædskifte og en prima udnyttelse af den tidligere kostald på 1200 m2 samt, i gode år, en lejeindtægt af det tidligere siloanlæg også.
Regner det på præsten, så drypper det som bekendt på degnen.

Først optageren og ned i vognen:

 

Så en tur over sorteringen:

 

For at slutte på lageret. På nedenstående foto ses korttidslageret bygget over den tidligere ensilagesilo og en lejet telthal:

 

Rapsen står godt

og har dannet et godt rodnet:

Smertensbarnet i dette efterår er rødsvinglen, som er groet alt for godt til i det lune vejr.
Det lykkedes at finde en landmand med kødkvæg nogle kilometer væk, som kunne bruge græsset; men da han manglede 22 hektar havde han allerede vinterfoder nok til 1½ sæson. Ballerne står side om side i marken og skal væk inden de kvæler græsset under dem:

Vi fik lavet en aftale med samme kvægmand om at tage de sidste 22 hektar også mod at vi erholder omkostingerne i første omgang og han forpligter sig til at aftage og betale efterhånden som han får afsætning for foderet.
Bliver græsset ikke fjernet snarest, bliver der slet ingen frøsætning til kommende sæson, så vi har ikke noget valg.
Tænk, at det er et problem, at der er foder i overflod. Jeg har aldrig oplevet en efterårsvækst i rødsvingel som denne:

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede