Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Græsset på den anden side.

19. Jul 2018 03:32, Farmer

Det gjorde godt med et par dage i det polske for lige at se alle markerne inden høst.
Ikke at afgrøderne har rettet sig meget, for det startede først med at regne dernede d. 28. juni, og da var det for sent for vinterrapsen og vores tidlige hvedesort.
Der er sket en positiv udvikling for de seneste hvedesorter og de få bælge lupinerne har sat bliver i det mindste godt fyldt ud.
Vinderen i regnlotteriet bliver sikkert boghveden. Den er stadig i fuld blomst og er helt levende af bier.

Den største glæde ved turen var nok oplevelsen af regnen med de tilhørende dufte.
Det regnede stort set hele tiden i det døgn jeg var på gården, og der er efterhånden faldet 130 mm. siden d. 28 juni.
Græsset er grønt og nyslåede plæner dufter som den slags skal. Jeg trængte virkelig til noget andet end den visne duft herhjemme.

Tænk at glædes over et lille stykke grønt græs på gårdspladsen dernede.



I dag går det løs i vårbyggen herhjemme, hvis ellers alt kører efter planen.
Græsfrøet er nu så langt i leveringen, at den ene lade blev tømt i går, så hvis planen holder får laden under et døgns tomgang inden vi lægger byggen ind.

Rødsvinglen ser ud til at have givet gennemsnitsudbytte, og den har været billig at høste og lagre.
88 hektar på 12 stykker hos min kollega og jeg høstet med 1 mejetærsker på 3 dage og 3 timer.
Ingen tørring, kun beluftning for at få høstvarmen ud.
Det kommer vi vist aldrig til at gøre så billigt igen.

Vårbyggen tegner rigtig dårligt, så den kan næsten kun overraske positivt. Det bliver spændende, hvad sådan et par strittende strå kan yde.
Vi får ikke det præcise svar lige med det samme. Al byggen bliver langt ind i laden, så vi har kun udbytttemålen i mejetærskeren at vurdere ud fra indtil kornet skal leveres en gang hen over vinteren.

Her burde være et billede af vårbyggen; men det findes ikke.
Det er naturligvis en fejl i forhold til den historiske dokumentation; men jeg har hidtil nægtet at tage billeder af den jammer af kornafgrøder som denne min tørreste høstsæson siden 1980 har budt på.

Jeg må prøve at få talt sammen på nedbøren i denne vækstsæson; men vi når næppe 30 mm. sammenlagt og de næste 2 ugers vejrudsigt er uden nævneværdig nedbør, så om ikke andet tyder det på en billig høst uden de store tørringsomkostninger.

Hvor er stærene i år?

15. Jul 2018 04:41, Farmer

Morellerne hænger i klaser omme i frugthaven og tørrer ind som rosiner. Normalt kan de knapt nå at blive modne inden stærene har været der.

I går var jeg i Kile Mose for at fjerne bjørneklo 2. gang. Nogle bjørneklo skyder igen efter at have været hugget ned med frontlæsseren, og så får de en tur mere.
Jeg tåler ikke at røre ved bjørneklo, og derfor foregår bekæmpelsen 100 procent maskinelt, og det er muligt i denne tørre sommer at køre, hvor det normalt er totalt bundløst.
I våde år må jeg leje en lille gravemaskine på bælter for at komme rundt, så lidt fordele er der dog ved tørken.

På vej hjem var jeg lidt på haverov.
Kajs Vognmands moreltræ står stadig selv om Kaj er død og borte og bygningerne på Flodemålet er revet ned. Det viser sig at være de herligste blodrøde moreller, som blot, i alle de år jeg husker tilbage, har været ædt af stære længe inden modenhed.

Tørken har tvunget stærene til andre områder. For et par uger siden fandt jeg ét af deres tilflugtssteder.
Vi var på besøg hos en bekendt, som er driftsleder et sted, hvor det er så fladt, at de kan vande afgrøderne ved at presse vand baglæns ind i drænssystemerne.



Hér stod de flotteste afgrøder på ren sandjord, og hestebønnerne nåede os til brystet med op til 20 bælge på hver plante modsat vore naboers knæhøje planter med 3-4 halvtomme bælge:

En sådan vækst kalder på insekterne, og larver af gammaugler var der en del af i de veludviklede hestebønner.

Disse fede larver er guf for stærene, så de fløj om os i tusindvis.



Sukker fra moreller er ikke nok til at holde en stær flyvende og visne afgrøder er ikke nok til insektlarver, så stærene søger hen, hvor væksten gør paletten af fødeemner er passende bred.

Løvfaldstid.

14. Jul 2018 05:45, Farmer

Tørken fortsætter, og DMIs langtidsudsigt har yderligere 2 uger uden regn til os.
I forhold til avlen kan regn på nuværende tidspunkt ikke nå at redde noget for vore afgrøder.
Vi har hvede, vårbyg og vinterraps tilbage at høste, og de alle i modningsfasen, og skal lige have en uges tid mere, inden de er helt modne.
Med den vejrudsigt, er der ingen grund til at ofre penge på tørring. Den proces klarer solen.

Andre vækster ville dog have gavn af regn.
Haven er et ørkenlandskab.
Skovene er rene krudttønder med total vissen underskov og bund.
Gadekæret er svundet ind til en halvmåne af grønalger:



De næsten 100-årige bøge i anlægget lige ved siden af tåler ikke længere tørken kombineret med vind og stærk solindstråling.
Særligt træerne mod vest, som indtil sidste år stod i læ af naboens tilsvarende høje træer, er snart helt blottede for løv.


Heldigvis er græsset under bøgene også vissenbrunt. En grøn plæne ville få løvfaldet til at se mere dramatisk ud. Nu falder det hele ligesom i ét:


Vi er begyndt at se på, hvordan vi yderligere kan sikre os mod markbrand i forbindelse med den kommende kornhøst. Det bliver noget med en pulverslukker og en branddasker på hver kornvogn.

Det ville også være godt at have marksprøjten med rundt. Forstøvet vand fra dyserne slukker særdeles effektivt; men de traktorer, som kan køre med sprøjten skal bruges til kornvognene, så det bliver en vanskelig opgave.
Det bliver nok en vandvogn med 5 m3 vand i stedet.

Weekendpause i høsten.

8. Jul 2018 06:45, Farmer

Torsdag d. 5 blev vi færdige med rødsvinglen. Det er minimum 5 dage tidligere end høsten nogensinde startet for denne art.
Frøet fylder godt i laden og ligner 80-90 procent af normal avl, så med udsigt til stabile priser, ligner det et rigtig godt resultat i denne ekstreme tørkesituation.

Høstomkostningerne har været helt i bund.
Vi høstede 88 hektar på tra dage og tre timer, hvor vi havde forventet mindst 5 hele høstdage.
Ofte er rødsvingel en svær afgrøde at høste. Sidste år måtte vi f.eks. helt opgive at høste rødsvinglen i det polske, da det våde vejr gav total gennemgroning af nye grønne blade og spiring af frøet medens det stadig befandt sig på planten.
Frøavl er for ludomaner, for hvem travbaner og poker er blevet for kedeligt.

Et par ekstraomkostninger kom der dog på i de tre hektiske høstdage.
Det lykkedes mig at aktivere hydraulikhåndtaget modsat, da jeg skulle lukke bagklappen på kornvognen, så klappen stadig stod åben jeg kørte ud.
Det kræver en frihøjde på 4,5 meter, og den lille lade omme bagved gården har kun en porthøjde på 4 meter.
Resultatet gav en ladeport med ekstra udhæng:



Samme dag brændte 5 hektar af vores hvede, da en nabos mejetærsker satte ild til den vinterbygmark de var ved at høste.
Ilden løb gennem et 10 meter bredt læhegn, fortsatte i hveden og og stoppe ikke førend den nåede strandkanten.

Begge skader tager forsikringsselskabet sig af; men bøvlet bliver for egen regning.
Håndværkerne kan ikke reparere gavlen førend i september og den ubrændte del af hvedemarken er gennemkørt af en traktor med plov, som heldigvis fik begrænset branden indtil brandvæsenet kom frem.

Hvor der handles, der spildes. Godt at rødsvinglen er i hus.
Næste hug er rajgræsset hos min kollega. Her tog vi det første stykke fredag. Resten af rajgræsset er ikke høstklar førend i næste uge, så denne weekend står i de forsømte småtings tegn.

Rødsvingelhøst.

4. Jul 2018 06:26, Farmer

Vi startede høsten af rødsvingel i forgårs, d. 2. Juli.
Det er klar rekord i tidlighed. Jeg har ikke været samtlige markbøger igennem fra 1980 til dato; men mener at huske et år, hvor vi startede så småt d. 10. juli.
Eller er normal start i perioden fra d. 15-20 juli.

Ikke alene er det tidligt; men afgrøden er så bundtør og moden, at mejetærskeren kører som var det korn vi høstede. Ofte er frøhøst en kamp, hvor mejetærskeren får forstoppelse flere gange dagligt.
Vi nåede godt og vel 32 hektar i går. Det er vist også rekord.

Førend frøfirmaet har renset frøet og den sidste afregning er i hus i juni næste år er det umuligt at fastslå udbyttet; men frøstakken ser fornuftig stor ud, og rumvægten er acceptabel.
Ideelt bør rumvægten for rødsvingel ligge omkring 200 kg/m3. Vores har en rumvægt på 170; men vi må i år også sørge for at få de mindre frø med hjem i kassen.
Rødsvinglen holdt hvad den lovede i forhold til udseendet. Det bliver ikke rekordavl, men bestemt heller ikke bundrekord, og frøet i laden er knastørt. Det skal blot lige have ventileret høstvarmen ud, så er det klar til levering.

Hunden nyder at måtte løbe frit i marken. Halmen ligger i rimler i aftensolen og venter på ballepresseren.

Også halmen er præget af tørken og er helt uden grønne strå.
Den er solgt til en af de større halmformidlere i området, og er -hvis alt går vel-  på vej til Holland inden ugen er omme.
Hvad de bruger den til ved jeg ikke; men med de priser halmen er oppe i inden den når frem, bliver den næppe brugt til opvarmning.

Fra det polske efter 81 mm regn.

1. Jul 2018 05:34, Farmer

Kornmarkerne herhjemme mister deres grønne skær. De modner ikke; de tørster ihjel.
Vores plan er, at starte høsten i rødsvinglen i morgen.
Mange har allerede høstet rødsvingel; men vi havde stadig nogle rødfarvede stængler i går, og med en vejrudsigt blottet for betydende regn, satser vi på at få det hele med og få frøet tørt og færdigmodnet i hus.

Har været i det polske det meste af den forgangne uge. Dernede har vi fået regn; men den faldt så sent, at langt fra alle afgrøder kan nå at få glæde af de livgivende dråber.

Værst står det til med lupinerne. De skulle have 10-15 bælge hver; men varmen og det manglende vand på blomstringstidspunktet gjorde, at det kun blev til 4-5 bælge pr. plante.

 

Rapsen får næppe heller den store gavn af regnen; men skade gør det i al fald ikke.
På overfladen er rapsen brun og solskoldet, dog er der grønne stængler, så planterne er stadig aktive. Planterne er stort set uden svampe- og insektangreb, så den driftsmæssige side kan ikke klandres.
Normaludbytte venter dog næppe, selvom håbets grønne farve kan anes.

Triticalen (Krydsning mellem rug og hvede) skal nok nå at give en tålelig avl. Nogle pletter er helt gået ud; men langt det største areal har pæne aks. Nu ligner triticale altid en hel million lige før høst, så man skuffes let; men mon ikke det går.

De tidlige hvedesorter ligner triticalen; men de sene sorter, og dem har vi heldigvis det største areal med, ser lovende ud.
Det ligner slet ikke fuldt udbytte; men de kan stadig nå at overraske positivt. Vi har på vores egn i Danmark i al fald ikke en eneste mark, som blot har skyggen af dette grønne skær.



Vinderen af regnlotteriet bliver dog med stor sandsynlighed boghveden.
Regnen i sidste uge kom lige ved begyndende blomstring. Nu er marken i fuld blomst. De 30 hektar har 20 bistader til bestøvningsopgaven og der arbejdes på højtryk.
Vi blev i bilen, for bifamilierne er ret hidsige modsat vores 5 familier i baghaven.

Billedet herunder yder slet ikke den blomstrende boghvede fuld retfærdighed. Det er skønhed som ved en blomstrende æbleplantage. Vi blev bag bilens skærmende, men også tonede ruder.

Det bliver spændende, hvilken avl en så tør vækstsæson kan give.

To dråber og en bue.

23. Jun 2018 05:42, Farmer

Det er blevet regnvejr i det polske. Regnen begyndte i forgårs sidst på eftermiddagen og havde til i aftes givet 68 mm.
Hvor underlaget er sandet er afgrøderne gået ud, så de står ikke til at redde; men langt det meste kan få gavn af regnen, og særligt kartoflerne vil tage vandet til sig.
Det er en kartoffelsort til friturestegning, så de må gerne få lidt størrelse, og det bliver der mulighed for nu.

Herhjemme er al regnen desværre kørt udenom. To gange kørte fronten lige syd om os. Det gav begge gange våde brosten; men ikke nok til at det kunne måles,  så planterne og vi må leve af de skønne kunster i stedet og en regnbue kunne det da give til:


Ikke blot er det tørt; men vejrudsigten er totalt blottet for regn de næste 2 uger også.
Det kan undre, hvad der dog trods alt holder størsteparten af markerne i et grønligt skær.
Vi har haft endnu en nat med blæst, så end ikke nattedug giver planterne ro for fordampning.
Bortset fra det sørgelige syn og udsigten til måske at have arbejdet gratis eller det der er værre, er dette vækstår næsten uden regn en interessant opvisning i, hvad vore kulturplanter egentlig kan tåle af vejrmæssig modgang, når de ellers holdes sunde og med tilstrækkelige næringsstoffer.

Men, men. Jeg havde nu gerne været denne opvisning foruden.

De ringer.

19. Jun 2018 06:13, Farmer

Var en tur rundt på Skanderborgegnen i søndags i forbindelse med en fødselsdag i familien. Smuk egn, men et barskt område at drive landbrug i.
Fødselaren har sin jord bortforpagtet -endda med forudbetalt forpagtningsafgift, så han er sikret; men det bliver ikke det store sus at være forpagter.
De havde fået regn på det seneste; men for sent til at redde avlen.

Enkelte marker kommer slet ikke til at give udbytte. Her er det havre tæt ved Himmelbjerget:

Uanset vejret frem mod høst, vil der ikke blive noget kerneudbytte at hente her. Det bedste ville være at slå det af til en slags hø; men der er ikke nok til at dække omkostningerne ved slåning og presning.

Der bliver stor mangel på halm og andet stråfoder i år. Jeg blev i går ringet op af to forskellige, om jeg havde noget hø eller halm til salg.
Kornet står næsten overalt tyndt og kortstrået. Det vil ikke give særlig meget halm at presse, og efter første slæt græs er det kun hvor der kan vandes, at der er nogen målbar genvækst.
Kreaturer skal have stråfoder for at vommen fungerer. Det er ikke nok at give dem kraftfoder og kerne.
Prisen er allerede dobbelt op i forhold til normalen.

Ikke blot halmkøbere, men også selveste Microsoft ringede til mig igen i går. Det er pudsigt, så heldig jeg er.
Igen kunne jeg få det halve kongerige. De skulle blot lige have lidt kontonumre og lidt forskelligt.
Sært, at Microsoft smider sådan om sig med pengene i stedet for at give deres højt placerede medarbejdere et engelskkursus.
Det er altid en svært forståelig person med tydelig indisk/asiatisk accent, som Bill Gates personligt har udvalgt til at viderebringe det glade budskab.

Tørken fortsætter; men...

16. Jun 2018 07:52, Farmer

...så gælder det om at glædes ved de ting som lykkes.

Det lykkedes at få kreaturer ned i Statsgårdsengen. Den er nu så tør i den øverste del, at dyrene kan gå der.

For 40 år siden var hele området velafgræssede enge med en rig fauna. Nu er det en kamp mod tagrør og vidjebuske, som bl.a. naboen i baggrunden af billedet har opgivet.
Efter vidjebuskene kommer ellekrattet, som via knoldbakterier samler og frigiver ca. 200 kg. ren kvælstof pr. hektar pr. år.
Byd forarmelsen indenfor!

Det er mig en gåde, at Danmarks Naturfredningsforening i den grad har ladet sig spænde for lystfiskernes vogn og ofrer engene for at tilfredsstille et tilsyneladende umætteligt behov for fisk på krogen.

Lystfiskerne af i dag minder mig om min ungdoms herregårdsskytter, for hvem alt andet var ligegyldigt, blot området kunne huse en hoben udsatte fasaner og gråænder.
Det gav gode indtægter fra udenlandske skydende, for jægere var de ikke.
På samme måde argumenteres i dag for øget laksefiskebestand: Tyske turister lægger penge i lokalområdet, når blot vrimlen af fisk er stor nok.

Jeg venter lidt med at overgive engene til tagrørerne, og hvis vejrudsigten holder fortsætter tørken et par uger endnu, og så kan vi sikkert få hele engen afgræsset i år.

Intet er så galt, uden at det er godt for noget.

Galt er det også, at lindetræerne allerede blomstrer. De burde først være der omkring 1. juli.

Lindetræet overfor gården er helt levende af bier dagen lang og har været det i flere dage.
Jens Bimand slyngede forleden over 2oo kg honning fra de 5 familier, så nu er de i gang med at genopbygge lageret.
Humlebierne og et væld af andre insekter hjælper også til med bestøvningen.

 

Vinden er vendt.

11. Jun 2018 05:27, Farmer

3 mm regn, vinden gået i vest, skyet solopgang og temperaturen 5-10 grader ned.

Nedbørsmængden i sig selv gør ikke megen forskel i vandbalancen; men de øvrige faktorer giver en langt mere moderat fordampning, og det trænger planterne til.
Vi har visne pletter, hvor årets avl er væk; men på 95 prcent af arealet vil der stadig kunne præsteres en afgrøde.
Rapsen står faktisk stadig rigtig godt:

Et af rødsvingelstykkerne står på vores absolut mest sandede jord og er naturligvis svært beskadiget; men hvor jorden er af bedre beskaffenhed er der bestemt ingen grund til fortvivlelse.
Værre står det til for rajgræsavlerne. Rajgræs er meget vandkrævende i maj, så der er risiko for en stærkt reduceret avl.
Men den enes død er den andens brød. Mangel på rajgræs giver ofte større efterspørgsel på rødsvingel, så hvem ved; måske er der bedre priser i vente.
Her et billede af rødsvingelmarken fra vejkanten med en frøstand af draphavre som silhuet i morgensolen:

Om en halv times tid fortsætter bekæmpelsen af bjørneklo.
Jeg har lånt denne lille traktor med dobbelt dækmontering, så jeg måske kan køre i Kile Mose, hvor bjørnekløerne findes i hobetal og hvor den manglende kommunale oprensning af bækken har presset vandet op og gjort stykket umuligt at afgræsse.
Stykket har haft den klassiske vandring fra dyrket mark i min tidligste barndom over afgræsset eng til i dag at være en ufremkommelig sump med uønskede plantevækster.

 

Nede på den anden gård er lejeren fraflyttet. Det er heldigvis efterladt pænt og ordentligt.
Der er naturligvis lige lidt, der skal ordnes og lidt "storskrald", som er efterladt; men det giver lejlighed til at gå lidt rundt i mit fødehjem.
Det er ikke et udpræget have-menneske, som forlader gården; men intet er ødelagt, så en buskrydder og et høgenæb vil gøre underværker.

De gamle roser ved hoveddøren og havedøren står endnu som jeg i min barndom fik fortalt de også stod, da min mormor flyttede ind en sommerdag i 1920.

Vinden er vendt.

11. Jun 2018 05:27, Farmer

3 mm regn, vinden gået i vest, skyet solopgang og temperaturen 5-10 grader ned.

Nedbørsmængden i sig selv gør ikke megen forskel i vandbalancen; men de øvrige faktorer giver en langt mere moderat fordampning, og det trænger planterne til.
Vi har visne pletter, hvor årets avl er væk; men på 95 prcent af arealet vil der stadig kunne præsteres en afgrøde.
Rapsen står faktisk stadig rigtig godt:

Et af rødsvingelstykkerne står på vores absolut mest sandede jord og er naturligvis svært beskadiget; men hvor jorden er af bedre beskaffenhed er der bestemt ingen grund til fortvivlelse.
Værre står det til for rajgræsavlerne. Rajgræs er meget vandkrævende i maj, så der er risiko for en stærkt reduceret avl.
Men den enes død er den andens brød. Mangel på rajgræs giver ofte større efterspørgsel på rødsvingel, så hvem ved; måske er der bedre priser i vente.
Her et billede af rødsvingelmarken fra vejkanten med en frøstand af draphavre som silhuet i morgensolen:

Om en halv times tid fortsætter bekæmpelsen af bjørneklo.
Jeg har lånt denne lille traktor med dobbelt dækmontering, så jeg måske kan køre i Kile Mose, hvor bjørnekløerne findes i hobetal og hvor den manglende kommunale oprensning af bækken har presset vandet op og gjort stykket umuligt at afgræsse.
Stykket har haft den klassiske vandring fra dyrket mark i min tidligste barndom over afgræsset eng til i dag at være en ufremkommelig sump med uønskede plantevækster.

 

Nede på den anden gård er lejeren fraflyttet. Det er heldigvis efterladt pænt og ordentligt.
Der er naturligvis lige lidt, der skal ordnes og lidt "storskrald", som er efterladt; men det giver lejlighed til at gå lidt rundt i mit fødehjem.
Det er ikke et udpræget have-menneske, som forlader gården; men intet er ødelagt, så en buskrydder og et høgenæb vil gøre underværker.

De gamle roser ved hoveddøren og havedøren står endnu som jeg i min barndom fik fortalt de også stod, da min mormor flyttede ind en sommerdag i 1920.

Uhyggeligt stabilt vejr.

7. Jun 2018 06:02, Farmer

Solen skinner ubønhørligt fra morgen til aften. Vinden er let til frisk døgnet rundt fra nordlige og østlige retninger, så der har ikke været mange nætter, hvor duggen har kunnet begrænse fordampningen.

Bygavlen kan kun nå at blive af moderat størrelse. Planterne har ikke sat sideskud, og hovedskuddet er ikke nok til at give en fornuftig avl. Desværre er der, både hos os og på landsplan, rigtig meget vårbyg i år, da det våde efterår ikke gav mulighed for at så det planlagte areal med vintersæd.

Hveden tåler stadig tørken og kunne, hvis der ellers kom regn, stadig nå at give et godt udbytte. Det samme gælder vinterrapsen.

Rødsvinglen har det gode dage, hvor den ikke lige står på en sandplet. Det har været perfekt bestøvningsvejr og bundgræsset er tørret væk, så der reelt kun er et par blade og frøstanden tilbage; men det er nok til at producere frø. Rødsvinglen dræede allerede de sidste dage i maj, så det bliver tidlig høst, med mindre at vejret slår om så vi skal have april, maj og junis nedbør i juli.

Vejret i Polen er det samme som her. Knastørt. En nabo dernede har ompløjet sin vårhvede og forsøgt at så noget sen boghvede i stedet. Vårhveden er vandkrævende og var ganske enkelt gået ud.
Da han fik en lokal byge på 13 mm. valgte han at bruge vandet på at få boghveden til at spire i stedet for. Det bliver spændende at følge. Boghvede kan nå at udvikle sig selv ved meget sen såning.
"Så mig sidst, så mig tyndt" sagde boghveden.

Bukkejagten får jeg ikke gjort meget ved i denne sæson. Dyrene er ikke særlig dagaktive i det tørre og varme vejr. For ca. en uge siden begyndte der at komme en ny gaffelbuk ved det ene vildtkamera.
Det er en nydelig ung gaffelbuk. Han kan blive et flot trofæ til næste sæson.


Det gælder for marken som for bukkene: Næste sæson må blive god.

 

Uhyggeligt stabilt vejr.

7. Jun 2018 05:59, Farmer

Solen skinner ubønhørligt fra morgen til aften. Vinden er let til frisk døgnet rundt fra nordlige og østlige retninger, så der har ikke været mange nætter, hvor duggen har kunnet begrænse fordampningen.

Bygavlen kan kun nå at blive af moderat størrelse. Planterne har ikke sat sideskud, og hovedskuddet er ikke nok til at give en fornuftig avl. Desværre er der, både hos os og på landsplan, rigtig meget vårbyg i år, da det våde efterår ikke gav mulighed for at så det planlagte areal med vintersæd.

Hveden tåler stadig tørken og kunne, hvis der ellers kom regn, stadig nå at give et godt udbytte. Det samme gælder vinterrapsen.

Rødsvinglen har det gode dage, hvor den ikke lige står på en sandplet. Det har været perfekt bestøvningsvejr og bundgræsset er tørret væk, så der reelt kun er et par blade og frøstanden tilbage; men det er nok til at producere frø. Rødsvinglen dræede allerede de sidste dage i maj, så det bliver tidlig høst, med mindre at vejret slår om så vi skal have april, maj og junis nedbør i juli.

Vejret i Polen er det samme som her. Knastørt. En nabo dernede har ompløjet sin vårhvede og forsøgt at så noget sen boghvede i stedet. Vårhveden er vandkrævende og var ganske enkelt gået ud.
Da han fik en lokal byge på 13 mm. valgte han at bruge vandet på at få boghveden til at spire i stedet for. Det bliver spændende at følge. Boghvede kan nå at udvikle sig selv ved meget sen såning.
"Så mig sidst, så mig tyndt" sagde boghveden.

Bukkejagten får jeg ikke gjort meget ved i denne sæson. Dyrene er ikke særlig dagaktive i det tørre og varme vejr. For ca. en uge siden begyndte der at komme en ny gaffelbuk ved det ene vildtkamera.
Det er en nydelig ung gaffelbuk. Han kan blive et flot trofæ til næste sæson.


Det gælder for marken som for bukkene: Næste sæson må blive god.

 

Fuld gas på planterne.

31. May 2018 06:32, Farmer

Det blev til yderligere et par byger for to dage siden, så vi nu har fået 15 mm. i denne omgang.
Regnen frisker op og gør gavn; men den rækker desværre ikke langt med 28 grader og frisk vind døgnet rundt.
Det kan udvikle sig til en -på den ubehagelige måde- særdeles spændende vækstsæson.

Den første af rødsvingelmarkerne dræede i går. Det er særdeles tidligt. Normalt drær rødsvinglen omkring grundlovsdagen. Efter teorien skulle det give høst af græsfrøet allerede omkring d. 10. juli.

Vårbyggen er også presset langt foran i udvikling. Den vårbygmark, som vi startede såningen med d. 10. april er allerede nået til begyndende skridning, hvor toppen af aksenes stak kan ses tydeligt. Det plejer vi at kunne omkring 10. juni.

Rapsen er afblomstret og snart tager valmuerne føringen ud mod i vejkanten, hvor sneglene nåede at æde de spæde rapsplanter.
Jeg gjorde en dyd ud af nødvendigheden og rykkede sprøjtesporet en meter ind, så om kort tid bliver der et bælte af rødt langs vejkanten.



Bortset fra den truende tørke og den forcerede plantevækst er det en fornøjelse at gå en tur rundt om morgenen ved denne tid, nyde det hele og lade tankerne fare.

Vi lever i en tid, hvor der er nok af alt.
Vejgræsset står meterhøjt. Det bliver i løbet af få dage knust ned og bliver liggende uudnyttet.
Det var tidligere et værdistof for bylaugene og senere kommunerne, og blev udbudt til høslæt for højstbydende.
Der var dog uskrevne regler om vejgræsset. Gårdmænd bød ikke. Græsset var forbeholdt husmænd og folk med blot et lille jordlod til et får eller en ko.

De dage kommer forhåbentlig ikke igen; men der burde kunne udvikles metoder til, at vejgræsset blev udnyttet i biogasanlæg. Det ville naturligvis give en gasproduktion; men det ville også fjerne næringsstoffer fra vejrabatterne og derved give en mere varieret flora end det evindelige draphavre og rapgræs.


Hjemme igen.

29. May 2018 02:34, Farmer

Det er stadig tørt. Vi var heldige at få 4 mm. regn i forgårs.
Det frisker op og trænger ca. 4 cm. ned i jorden; men planterødderne i det øverste jordlag har været inaktive længe, så regn på det niveau giver kun eventuelle nysåede marker et løft.
-Men bedre end ingenting og måske en begyndelse.

I skrivende stund er der, efter DMIs radarbillede at dømme, et lille regn- og tordevejr på vej hen over os. Man lever i håbet og skal ikke klage. Der kan stadig nå at udvikle sig en god avl, hvis vandet kommer.

Kom i forgårs hjem efter en lille jagttur ved Elbens bredder i Lüneburg-området.
Dernede var løbet kørt for de marker, hvor der ikke kan kunstvandes.
Her er det en rugmark, som er tørret hen inden bestøvningen. Kun enkelte grønne partier i marken kan give en smule at høste:

De uhyggeligt tørre forhold påvirkede også jagten. Råbukkene forblev i skovområderne, hvor der stadig var friskt og grønt løv at få næring og væde fra, så det blev kun til en enkelt buk på 3 dages jagt.
Det er naturligvis lidt ærgerligt; men ærgrelsen ved at se ens jagtværts avl svinde dag for dag under besøget var dog langt større.

Kun helt ude ved Elbens flade bredder var der fugt endnu, og her forsvarede gammelråerne deres førsteret til grønt.
To gange så jeg en ung buk blive jaget bort af en rå, når bukken forsøgte at få del i herlighederne.
Råen skal bruge fugten til mælkeproduktion, bukken må tage sig til takke med skovens løv.

Billedet er taget kort efter solopgang.
Måske anes det, at hvedemarken i baggrunden allerede fra morgenstunden har den gråblå farve, som signalerer, at fanebladet er sammenrullet for at forsvare sig mod fordampning. Længere oppe i landet på de mere sandede jorde var hvedemarkerne brune. Bedre held næste år.


-Og så har den indfangede påfugl fra sidste uge fundet sin ejermand. Den er meldt savnet 5 km herfra og bliver afhentet i løbet af dagen.

Donalds kommentar fra forrige post om at påfugle kunne komme vidt omkring gav mig inspiration til at søge i et større område, og så var ejeren der pludselig.
Sådan kan det gå.

Tags

Arkiv

Relaterede