Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Lovgalskab.

18. Apr 2014 10:36, Farmer

Så er hveden færdiggødet.
Nu mangler kun at gøde havren.



De 7 hektar er klar til gødskning; men de resterende 3 er end ikke sået endnu.
Det kunne de sagtens have været; men stykket er nødt til at ligge upløjet indtil min nabo, minkavleren, er færdig med at tømme minkenes redekasser for halm.

En af de utallige lovmæssige tåbeligheder omkring landbrugsdriften er, at denne redekassehalm skal opfattes som gødning, og derfor kun må henligge på en betonstøbt godkendt møddingsplads, dersom det ikke straks spredes og pløjes ned.
Dette på trods af, at mink er særdeles renlige dyr, som aldrig kunne finde på -i ordets egentligste forstand- at skide i egen rede.

Det er således billigere hvert år at have et stykke jord liggende til sen såning med tilhørende udbyttetab end at bygge møddingsplads med regnvandsopsamling og hele herligheden.

Naboens køer er kommet på græs i en af engene.



Det er for farligt i forhold til hektartilskuddet at have kvæg selv, når man har marker. Blot et par dyr med tabt øremærke giver træk i tilskuddet på flere tusinde kroner, og på de langhårede fritgående dyr er det så godt som umuligt at se, om øremærkerne er faldet af eller ej.
Så der skal laves kontrakt om afgræsningsret, leje af elhegn og indhegning. Ellers er der tale om bortforpagtning, og så gælder helt andre regler. Papir, papir.
-Og blandt andet derfor henligger mange arealer med tilgroning til følge i stedet for at fremstå som artsrige afgræssede enge.

Hald Ege.

14. Apr 2014 05:17, Farmer

På vej til en møde i Viborg var der lige tid til et gensyn med Hald Ege. Denne smukke egebevoksning er fredet og er bestemt ikke kendetegnet ved at være ideel til tømmerproduktion i lange rette stykker. Træernes krogethed giver en hel speciel effekt. Jeg har i mine helt unge år, i 1974, plantet noget afkom fra denne plantning nede ved Jens Buhr-skoven. De er ved at have lidt størrelse og har samme krogede former. Denne gang gik jeg efter en lidt mere ret type til at afløse birkene foran haven, så jeg fandt nogle agern under denne gamle eg,

som jeg har gravet i på blivestederne. Nu får vi se, om de slår an og arter sig vel de næste 2-300 år.

Årsagen til Viborgbesøget var bl.a. et foredrag af forfatteren til "Guld og Grønne Skove." Bogen handler om Københavnerplantagerne.
Dette lidt pudsige modefænomen, at rige københavnere før og omkring århundredeskiftet købte hedestykker op og lod disse tilplante. I reglen lod man også opføre et mini-jagtslot eller et palæ på stedet, hvilket stod i skarp kontrast til hedebondens byggestil.
Såvel plantager som huse står for en stor dels vedkommende stadig.


På de hjemlige agre gror afgrøderne godt til. Rapsen er i begyndende blomst og hvede og rug i begyndende strækning. Det er svært at være negativ i forhold til afgrødernes tilstand i øjeblikket.

Kamera retur.

9. Apr 2014 05:52, Farmer

Kalenderen i selvdestruktions-funktionen på mit 22 måneder gamle kamera må have været fejlindstillet fra fabrikken.
Normalt går ting i stykker to måneder efter garantiudløb og ikke før; men her blev alt ordnet på garantien, og nu kan linsen zoome igen.

Faktisk tror jeg, at linsens zoom-funktion har været i uorden længe, for det var som at få et helt andet kamera, da det efter kun en uges fravær kom retur med helt ny linse. Nu er det kun personen bag, som trænger til forbedringer; men dér er garantien udløbet for længst.
Stor tak til Lumix herfra.

Det blev kurgæsten Peter Kat, som måtte holde for i testfotograferingen. Han lever til hverdag sammen med vores ældste søn og svigerdatter på 2. sal, så oftest foretrækker han at se ned på den grufulde virkeligheds solsorte gennem et vinduesglas




Der er også lidt ved, som katreret hankat, at vænne sig til det sociale liv udendørs med tævekattene omkring sig.
Tæverne har også fået en udfordring, idet Peter Kat ikke fatter de utvetydige signaler fra deres side.
Sognet egne hankatte har jo en helt anderledes veludviklet signalforståelse med tilhørende korte afstand fra snak til handlinger, hvor Peter Kat er sat ud af spillet.

Så det er lettere at smutte op i vindueskarmen og tage den uskyldsrene mine på:

 

 

 

 

Lidt om portaltraktorer.

6. Apr 2014 07:37, Farmer

I det forrige indlæg var jeg lidt rundt om bundklipning af juletræerne og den traktor, som anvendes til arbejdet. Som antydet i en kommentar, er portaltraktorer måske ikke alment kendte og derfor lidt om sådan et bæst.

Det er dobbelt glædeligt at skrive om portaltraktorer, idet nogle af disse produceres her til lands, og en af de mest solgte produceres endog af en af vor landsbys børn, som ejer og driver firmaet Jutek

http://www.jutek.dk/

-Og så kunne det egentlig stoppe her, for på Juteks hjemmeside står alt, hvad der er værd at vide om disse maskiner til juletræsproduktion. Dog kommer her et par billeder:

Her står maskinen  på pladsen og gøres klar til klipning:

Maskinen kan nemlig klippe, sprøjte under træerne mod ukrudt, slå græsset mellem rækkerne, sprøjte træerne mod mider og lus og egentlig også fælde træerne, hvilket vi dog endnu aldrig har brugt en portaltraktor til her på stedet. Men det kommer nok en dag.

Her er protaltraktoren så i gang i plantningen. Køretøjet smyger sig igennem rækkerne, og højden på portalerne gør, at toppene ikke bestadiges.


Det er mange timer på knæ med grensaks, som spares ved at anvende portaltraktoren til bundklipning. Enkelte træer kan få en lidt voldsom medfart; men sårene heler, og når træet er salgsklar, er skaderne ikke synlige.

 

Selv blandt de lidt for små træer efterlades langt de fleste helt uden skader på stammerne.

 

Om ordet "Uddige", bundklip og blomst.

3. Apr 2014 06:06, Farmer

 
Ordet "Uddige" er i de senere dage blevet brugt om digeåbningen ved Gyldensteen.
Det er efter min mening en stor fejl. At uddige er noget andet, nemlig at holde noget ude ved et dige.
Fejlen er vist opstået, da borgmesteren fra podiet sagde, at der faktisk ikke fandtes et ord for det som nu skete.
Den greb den ornitolog, som øjeblikket efter fik direkte sendetid fra digeåbningsstedet.
Han kunne meddele, at det der skete kaldes at uddige (kontra at inddige), og den har tilsyneladende forplantet sig.
Ornitologer er jo, modsat borgmestre af bondeæt, viise og sanddru folk, så de kender spoget ret, og møder, frem for alt, aldrig pressekritik.
Den holder dog næppe i Ribe Ret. Her er, hvad Sproget.dk har om ordet uddige. Vel nærmest det modsatte af at åbne et dige:

 
I. Ud-dige, et. (jf. II. -dige; nu næppe br.).
1) (jf. -gærde) dige, gærde om en bymark. Cit.1761. (Vider.​II. 274).
2) yderdige. Amberg.
II. ud-dige, v. vbs. -ning. (ænyd. d. s.; jf. I. -dige; nu næppe br.) lukke, spærre ude med diger. Amberg.

 

Al virakken omkring åbningen af diget ved Bogense presser dagligdagens hændelser lidt i baggrunden; men for at huske datoer til de kommende år er det værd at notere, at vi d. 27 marts bundklippede juletræer. Det sker med en portaltraktor, hvor en roterende kniv klipper bundgrenene af træet uden at ødelægge stammen.



Jeg er nok en af de sidste, som overgiver sig til bundklipning. Vi har hidtil ladet bunden stå på træet og savet bundgrenene af, når juletræet var fældet. Det giver en ekstra arbejdsgang i den stressede periode, hvor juletræerne fældes; men til gengæld er der ingen risiko for, at enkelte træer ikke bliver kontrolleret i bunden.
Fordelen ved bundklipning så snart træerne når 0,5-1 meter er, at det er lettere at bekæmpe ukrudtet helt inde ved træerne.

-Og så er opkøberne gearet til at vurdere bundklippede træer. De evner ganske simpelt ikke længere at abstrahere fra bundgrenenes eventuelle fejl og mangler, selvom de inderst inde godt ved, at de grene aldrig når frem til slutkøberen.

Rapsen må ikke glemmes. Det er uhørt tidligt at se den første blomst i vinterraps i marts. Måske var det lige så tidligt i 2007; men af en eller anden grund tog jeg næsten ingen billeder netop i marts/april det år, så jeg har ingen dokumentation.
Det skal ikke gælde for 2014:

Sorg-agre.

29. Mar 2014 05:15, Farmer

Fruen og jeg var i aftes lige i mørkningen en tur ude på Langø for at sige et vemodigt farvel til landet som i dag omdannes til hav.
Gyldensteens inddæmmede strand blev for et par år siden solgt til Aage V. Jensens Fonde og har gennemgået en entreprenørproces, som overgår da digerne i sin tid skaffede land. Kunstige øer og dybvand; ja hele 200 hektar kunstig ferskvandssø. Kejserens mekaniske nattergal.

Fonden har købt jorden, og kan naturligvis gøre ved den, hvad de vil; men det er sært at se denne urbanisering af naturen.
For mig, som er kommet i området siden drengeårene, er der betydelig mere vemod end spænding omkring projektet, der har omdannet det område, som fik drengen i mig til at føle sig hensat til den mennesketomme natur, selvom markene ganske vist var dyrkede.

Som området lå hen i aftes inden åbningen af diget, lignede det hele en produktionskrydsning mellem Tivoli og Kongens Have.
Alt er anlagt med trapper og stier, pile og skilte; klar til at Fjälræven og vandreskoene kan vises frem.
Sådan lidt ligesom Isa Brown-høns. En højeffektiv produktions-hybrid.
Ingen historie og kun ét formål: At lægge æg hver dag i 360 dage og dø. At samle letkøbte "naturoplevelser" i store mængder til oplevelsesøkokonomiens horder.

Der er lidt Karen Blixens "Sorg-agre" over mig denne morgen.
Nu har moderen høstet marken færdig og derved reddet sin søn. Vor tids herremand, søndags-naturkikkeren, kan føre sig frem i den skyggefulde vogn forspændt de ædle gangere.

Jeg vil, her om lidt når det lysner, tage traktoren en tur derud en sidste gang inden den største menneskestrøm i Nordfyns historie sætter ind.
Måske bliver der et par billeder til mine minder og bloggen.


Update:
Så fik jeg morgenstemningen med derude. Det lysner sindet at se solopgangen, og det er nok blot mig, som ikke forstår den urbane sjæl, hvis en sådan findes.

Først retterstedet, hvor diget om få timer brydes. Der er gjort et stort forarbejde:



-Og vendes blikket med nordøst, ses Dræet, hvor jeg var den sidste bonde, i solopgangens skær


Det bliver et rigtigt show. Har Vorbasse Marked et modtræk klar?


Perlestenene er revne. Ingen behøver at få våde sko, når Lasse og Mathilde har spillet den sidste vals.

Morgensolens genskin rammer mindestenen for de, som stod for inddæmningen. Godt at de er døde og borte ligesom de mange, som sled med skovl og bør for at indvinde landet.
Sært, at man har bibeholdt stenen. Eller står den som et sejrsmonument for de nuværende ejere?


Ét har i al fald sejret: De i naturområder allesteds værende firkantede egepæle med tilhørende farveplancher.

 

-Men trods alt dette er det rigtig godt for naturen generelt, at en pengestærk fond investerer.
Mine udgydelser er nok lidt at læse efter ordsproget: "Den man elsker, tugter man."
Jeg vil i al fald ønske naturen held og lykke derude og jeg kommer nok listende en stille morgen i regn og rusk for at nyde herlighederne i ro og mag når gøglervognen er kørt videre.

Og hvem ved. Hvis det falder naturen ind, kan en enkelt stormnat flytte mere materiale end en fond kan gøre på to år, og så er den egentlige natur igen styrende.
Det er for mig overraskende, hvis de unge digers svage græs allerede kan modstå havet; men det er der sikkert regnet på.

Forårsfesten fortsætter.

27. Mar 2014 04:35, Farmer

En tør og varm marts lakker med enden. Kun det lille stykke rug ved Hans har endnu ikke fået startgødning. Marken står noget i læ af huse, haver og grantræer, så det er farligt at starte den for tidlig;

så ender det hele blot i lejesæd.

Vi havde et fortrinligt efterår til at så vintersæd, og da alt har overvintret, er der kun 10 hektar til vårsæd i dette forår. På de 7 hektar blev der i sidste uge pløjet kyllingegødning ned. Det har så lige fået lidt regn for at jorden kan falde lidt sammen efter pløjningen, og efter planen skulle det kunne sås havre i morgen. Det er en svir at have et så bondevenligt forår at arbejde i.

De resterende 3 hektar venter på, at minkavelerens redekassehalm bliver tømt ud medio april, så det kan blive pløjet ned med det samme.

For en halv snes dage siden havde havde jeg fint besøg i marken. Der var meget andet at tage sig af, så jeg havde helt glemt at notere de her i journalen.

En rudel dåhjorte i forskellig alder, men med 3 rigtig pæne trofæer iblandt, holdt i et par dage til i Krogen. Jeg nåede at kravle til dem i god vind og fik et par fotos kavalererne.
(Der er bøvl med Flickr's nye opdatering, så måske kan billederne kun ses via linket nedenunder)

https://www.flickr.com/photos/79808934@N00/13322067954/in/photostream/


 

 Også Grønfasanhanen får besøg, og det endda dagligt.
En fasanhane unden høner kommer hver morgen forbi for at tage en lille rask kamp, og grønfasanen står ligefrem og venter på besøget. Jævnligt kommer en anden fasanhane forbi med 5 høner. Han er ikke så kamplysten, da han jo har hønerne at tage vare om. Det giver liv i haven med sådan et par fasaner i voliere.
Beklager endnu ringere fotokvalitet end normalt. Foto taget på afstand gennem vindue i svagt lys.

Polsk forår.

23. Mar 2014 05:17, Farmer

Vejret er stadig mildt efter årstiden, og det gælder for hele strækningen mellem Danmark og det nordlige Polen. Afgrøderne står flot og uden vinterskader hele vejen gennem Tyskland også.

Tranerne var så flinke at være i vores marker i pænt tal; men det store træk var fløjet videre.
Man kan nu også godt nyde dem i mindre antal:



Vi har fået repareret drænsrør og vedligeholdt de åbne kanaler i et par af de marker dernede, som virkelig trængte til det, og nu kan der køres, hvor der før var sumpet og blødt om foråret.



Ude ved Grabowa købte vores lille selskab i 1998 en mark, som ikke havde været dyrket i 10 år. Lige efter de politiske omvæltninger i 1989 lå store dele af Polens landbrugsjord udyrket hen. Der var ikke kapital og managesment til at dyrke dem op, og lovgivningen var kompliceret grænsende til umulig i forhold til at skaffe fremmed kapital ind.

Marken var ved overtagelsen overgroet af små birketræer, som ikke var større end at de største kunne slås med en buskrydder og andre steder kunne en traktortrukket skivehøster til græs klare opgaven.
Der var et hjørne af marken, som vi ikke nåede at rydde det første år, og året efter erkendte vi, at vi lige så godt kunne lade hjørnet stå, da træerne var vokset godt til, og det skæve hak i marken alligevel blot ville være til bøvl og gene.
Det er der faktisk kommet en rigtig flot lund ud af,

og nu begynder de næste trin i skovudviklingen allerede, idet små bøge så småt er ved at indfinde sig under birkene. Om føje år vil disse bøges skygge kvæle de birke, som gav dem lys og fred:

 

Det er lidt overvældende, hvad 16 vækstsæsoner kan gøre.
Man siger, at der plantes for næste generation. Jeg vil nu mene, at også den plantende generation -eller i vort tilfælde: Den generation, som lod det selvsåede stå- får sin nydelse, når man kan ligge og blunde i det tørre forårsløv og modtage træernes tak for livet.

Det var næsten som at lægge sig i læet ved storrugens rod:

http://www.kalliope.org/da/digt.pl?longdid=aakjaer200009241

 

God vind!

15. Mar 2014 06:03, Farmer

Efter vel snart 3 uger med ualmideligt flot højtryks-forårsvejr kom vejromslaget hen på aftenen i går.
Nedbøren kan opgøres i dråber; men vinden er oppe i nærheden af kulingstyrke. Storm er der ikke tale om på disse kanter, og vinden skulle aftage i løbet af formiddagen.
Efter en lang periode med særdeles rolige vindforhold er det helt forfriskende med lidt sus i sejlene.

Vinterrapsen er færdiggødet og hveden i Dyrlægemarken fik lige en lille stænk gødning at starte på i går. Det er 2.års-hvede og der er tydeligvis behov for lidt starthjælp, selvom planterne står ensartet og ser sunde ud.



De øvrige hvedemarker får først startgødning lidt senere. Jeg frygter, at det hele kan ende i halm i stedet for kerne, hvis vi starter tag-selv-bordet for tidligt.

Natten til torsdag havde vi nattefrost ligesom de øvrige foregående nætter.

Det har faktisk været en hård periode for planterne med frost om natten og temperaturer over 15 grader om dagen sammen med den kraftige solindstråling.
Det er langt mindre stressende med jævne døgntemperaturer svarende til udsigten for den kommende uge.

 

 

Endnu en varm martsdag.

10. Mar 2014 19:40, Farmer

Der kan snart køres overalt i marken uden at lave dybe spor. Vi har fået samlet sten I Albertmarken og Dyrlægens uden problemer med vådt føre. Der er et stoppet dræn ved Det Gamle Vandingssted; men ellers er alt ud til at fungere.
Temperaturen nåede 17 grader i dag og det er helt surrealistisk at samle sten i skjorteærmer på denne tid. Smuk og sund hvede overalt.
Dette billede er taget fra den mest vindomsuste plet i Dyrlægens. Her måtte vi så om sidste forår, da alle planter var frosset væk. I år står det anderledes godt.



Rapsen vi fremad i det gode vejr. Flotte nye blade dannes hver dag,

Og piller man de små nye blade af, ser man, at der allerede er dannet de fineste grønne blomsterknopper i hjerteskuddet:

 

Det er en nydelse, og den deles med katten, som her slikker forårssol i rapsmarken mellem bejlerbesøgene. Hvis der kan dømmes ud fra hankattebesøgene i disse dage, bliver det en storslået killingesæson.

Fortsat forår.

8. Mar 2014 18:04, Farmer

Hvor er årene dog forskellige. I fjor så hveden således ud d. 25. marts, altså godt et par uger længere fremme:

 

og først i perioden op mod slutningen af april fik marken et fint lysegrønt skær.

 

Her i eftermiddag, d. 8. marts, minder marken mest af alt om ultimo april 2013; dog endnu kraftigere allerede. Billedet er taget på præcis samme plet som billederne i fjor, hvedesorten er Torp i begge årene, vinklen er blot ikke helt den samme:

 

-Og disse årenes forskelligheder ønsker man i stadig højere grad at detailstyre pasningen af fra et antal bonede gulve i hovedstaden.
Det er naturligvis vidt forskellige dyrkningsstrategier, der skal anvendes i to så forskellige år. Et så tidligt forår fordrer påpasselighed med, at planterne på intet tidspunkt har for store gødningsmængder til rådighed, så al energien bruges på at sætte halm i stedet for kerne.
Perioden, hvor planterne kan angribes af sygdomme og skadedyr ser ud til at blive væsentlig længere, så der vil med usvigelig sikkerhed lyde et jammerråb om landbrugets overforbrug af kemi, når sæsonen er til ende. Den tid, den glæde.

I dag kom der ænder i gadekæret. Det fryser næppe til igen, og med det solrige vejr vil æglægningen snart begynde. Så er det om, at ænderne er faldet godt til, og giver sig ro til at finde ordentlige redesteder.
De har kun haft en stor balje at snadre i over vinteren, så de lå lidt dybt i vandet i starten.



Især den gamle gråfjerede, som er helt fra 2009, lå lidt dybt i vandet i starten.

Her hen mod aften er fjerdragterne pudset op, og sejldybden normaliseret.

Sikke et forår!

 

 

 

Bierne har det godt.

3. Mar 2014 06:35, Farmer

Trist, at Palle Bimand døde alt for ung i fjor. Han ville have nydt disse dage på biernes vegne. Vi har nu haft en hel uge hen over månedsskiftet, hvor vejret har været helt uovertruffet forårsagtigt og der kvitteres fra blomster og bier:

Hele plænen dufter dagligt af erantispollen og Grønfasanhanen får daglige besøg af vildtlevende fætre, som forsøger at starte en hanekamp gennem trådvævet i volieren. Det er desværre ikke lykkedes mig at få et ordentligt foto af begivenheden; men morsomt er det at iagttage.

De første vintergækker er allerede ved at afblomstre. Bag baghuset har vi en blok, som udmærker sig ved år efter år at være større end vore andre vintergækker. Det kan ikke være placeringen, for få cm. ved siden af vokser andre vintergækker i almindelig størrelse. De er helt ens i blomsterformen, så der er ikke tale om dorthealiljer.

Er der nogen, som har et bud på navn eller oprindelse for denne store type?

Ingen lånte fjer.

25. Feb 2014 05:42, Farmer

Fasanparret ser ud til at have accepteret de nye omgivelser. Hanen knækkede desværre et par halefjer under transporten; men ellers er han en ren nydelse, når solen skinner på den mørke fjerdragt. Det bliver spændende at se, om der vil blive held med ynglen. Hønen skjuler sig for det meste i granerne; men kokken er mere temperamentfuld, og skal frem for at vise, at han har kontrol over området:



-Og sol har der været masser af de seneste to dage. Det er stadig særdeles forårsagtigt.
Her er termometeret fra i forgårs, og i går var det blot en grad koldere:

 

Våren er i luften.

23. Feb 2014 19:28, Farmer

Vi kom over 10 grader i dag, og solen skinnede det meste af dagen fra en skyfri himmel. Vinden var frisk og størrede godt på marker og veje; men blæsten gav dagen et køligt præg, og var sikkert skyld i, at bierne ikke tog sig en mættende flyvetur i de åbne forårsblomster.

Erantis

og krokus

stod ellers det meste af dagen klar til at tage imod bierne.


Fasanfolieren stod klar til at tage i mod det par grønfasaner, som jeg for nylig erhvervede fra en ældre fasanavler, som har valgt at stoppe med sin hobby gennem 30 år:



De blev hentet sidst på eftermiddagen og nu er fasanerne sat i volieren her efter mørkets frembrud, så de har morgenen til at vænne sig til omgivelserne.
Elhegnet er tændt og klar til at give Mikkel en varm modtagelse

hvis hans hang til fjerkræ skulle bringe ham hid ovre fra Anne:

http://folehavesunivers.blogspot.dk/2014/02/sa-er-det-sgu-sket-igen.html

Tænk, at en februardag kan have så megen forår i sig.

 

 

 

 

Hilsen fra Egtved Børnehave.

17. Feb 2014 16:50, Farmer

Vi fliser videre. Det er perfekt vejr til flishugning. Grenene er tørre, solen har skinnet hele dagen, det er 6 graders varme og havde vi ikke vidst bedre, kunne det være både midt i marts og midt i april med det vejr.

Formiddagen gav en pudsig lille ekstra-oplevelse. Vi var ved at flise toppen af ellehegnet rundt om granerne ved Gartneren, da jeg samlede et lille stykke plastik op, som lå mellem risene.
Det viste sig at være fra en ballon sendt op af en børnehave 56 km. væk tilbage i 2011. Der er nok ikke de samme børn, som stadig går der; men jeg vil skrive til dem alligevel, så de kan få en smule sjov i af det.

 

 

Tags

Relaterede