Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Ø-ræv.

22. Jan 2015 05:50, Farmer

I går var jeg så heldig at være budt med på rævejagt.
Turen gik ud på øerne.
Knapt var jeg kommet af sted førend jeg kom i tanke om, at jeg havde glemt kameraet; men sådan går det så tit.

Jeg havde fået lov at tage Zini med. Hun snuser vældigt til rævegravene; men kan selvfølgelig ikke stille noget op i den sammenhæng. Hun får et indtryk og en jagtoplevelse med "flokken", hvilket er af stor betydning for hendes udvikling samtidig med at jeg hygger mig ved at have hende med.

Turen går rundt til øerne i traktor og vogn ved ebbe.
Første stop var Æbelø. To grave og ingen ræv. Der er ræve på øen; men de var så blot ikke gået i rævegravene denne morgen. Øen rummer også et væld af muligheder for naturlige rævegrave i de stejle skrænter, så det er lidt af et lykketræf at finde dem i kunstgravene.

Æbeløholm og Dræet har hver en enkelt grav; men begge var tomme. Du godeste, hvor har havet dog ædt af Dræet de senere år. Vandhullet mod nordvest, hvor vi, dengang jeg var forpagter på øen, kunne køre bagom vandhullet på en bred stribe ud mod havet, overskylles nu med saltvand ved kraftigt højvande.

Sidste ø på turen var Ejlingen.
Der er tydelige rævespor i strandkanten.
Hunden, en borderterrier, kravler i graven og øjeblikket efter kommer ræven ud lige foran mig.
Ræven snurrer rundt og vil tilbage i graven; men der kommer hunden! Hund og ræv i totterne på hinanden, og så af sted ud over strandengen. Hund og ræv var alt for tæt på hinanden til at jeg kunne skyde.
Står man som 1. skytte ved rævegraven skal man være afventende med skuddet. Er man for ivrig, kan det koste hunden.

Normalt løber ræven hurtigt fra hunden, og så får 2. skytten et stykke længere fremme chancen; men denne ræv havde ikke så travlt, så heller ikke 2. skytten kunne skyde.
Ræv og hund tog turen rundt i strandkanten, og ude på spidsen af øen, tættest på land, valgte ræven at svømme til Fyn, og på den måde reddede Mikkel pelsen denne gang.
Ikke nogen langdistance-tur. Der er næppe 50 meter mellem Ejlingen og Fyn på det smalleste sted.

Stor jagtoplevelse, men pelsværket må vente.

 

Dybt godnat.

16. Jan 2015 06:22, Farmer

Vindmøllerne må have haft endnu en nat med hårdt arbejde ovenpå en dag, hvor det regnede konstant fra morgen til aften.
Vinden har suset det meste af natten, slidt på møllernes mekaniske dele og givet en masse strøm, som ingen rigtig har brug for og derfor sælges på det internationale marked til under produktionspris.

Vi har nu i 3 år haft en elmåler, som fjernaflæses af elselskabet og hvor vi kan følge forbruget time for time fra vores PC.
Alligevel har vi stadig ikke mulighed for at købe noget af den billige nat-støm.
Dette medfører, at vi ikke i tilstækkelig grad tilskyndes til at bruge den knap for tidsforskudt start, som tørretumbler, vaskemaskine og opvaskemaskine er udstyret med, og som ellers kunne føre en meget stor del af husstandens elforbrug hen til natperioden.

Jeg kan sagtens forstå hvorfor benzinselskaber ikke synes om elbiler, og at slikbutikker synes at al det med frugt og sundhed er noget ævl; men hvem gavner det at bibeholde denne skævvridning af elforbruget?

 

 

Mere vand end vind.

12. Jan 2015 05:48, Farmer

De varslede tvillingestorme over week-enden har jeg endnu ikke kunnet konstatere stormskader fra.
Jeg tror at vejr og klima er så godt forsidestof, at journalisterne er ved at slide emnet helt op.

Hele lørdagen var jeg på jagt i et skovområde ret tæt på kysten, og på intet tidspunkt følte jeg en fare ved at gå under træerne.
Den største risiko lå nok i, at forkert påklædning ville have gjort én gennemblødt på få minutter. Bygerne var kraftige og hyppige.
Zini var med på jagten hele dagen, og bortset fra, at hun ikke kunne passere de værste brombærkrat klarede hun turen og de andre hunde fint.

Vandstanden ude ved kysten var et pænt stykke over normalen, og også i maskinhuset var der trængt vand ind. Her var det dog en tilstoppet kloak, som var årsagen. Tilflydende blade fra efteråret havde på lumsk vis spærret risten, og så går det stærkt.

Ræven.

8. Jan 2015 07:50, Farmer

Hele dagen i går gik med jagt. Formiddagen stod i rævegravenes tegn.
Jeg var så heldig at blive budt med til at gå 12 rævegrave efter med borderterrier med sans og evner for de dele.
Flere steder var der tegn på aktivitet, og et enkelt sted var der gravet ved en indgang samme morgen; men først ved den 11. rævegrav var det tydeligt, at terrieren ville ned i rævegraven.

Zini var med hele vejen rundt.
Ikke at hun nogensinde ville kunne bruges til gravjagt -og dog. Jeg vil gerne, at hun får lært hendes forgænger, Alma, kunsten efter.
Alma tog stand ved en rævegrav, hvis der var en ræv i den, og så var det blot at få fat i en gravhund eller terrier til at sætte ræven ud.

I går var det tydeligt på Zini, at hun var klar over, at der var noget inde i det der hul i jorden. Da terrieren kravlede ind i rævegraven, havde hun snuden helt inde i hullet og lyttede med, da det var tydeligt, at der foregik noget under vores fødder. Zini forblev naturligvis i snor.

Henne ved den anden udgang kom ræven bakkende ud med terrieren i pelsen. De stod et øjeblik ude i det fri, og så smuttede ræven. Den første af de to andre skytter skød i forvirringen to blanke forbiere, hvorefter jeg var så heldig at få ræven i et sideskud lige inden den forsvandt i en tæt bevoksning.

På vej retur til bilerne var Zini helt oppe på dupperne og gøede ad den døde ræv, som blev båret af skytten foran os. Hun skal nok få lært det med ræve.

Knapt var vi færdige med den sidste grav inden det var tid at møde i Grusgraven hos naboen på fasanjagt. Det gav nu ikke noget; men det var god træning for Zini, da der var to andre hunde erfarne med.

Det var en træt unghund vi havde i aftes.

 

-Og så var der øl til musikken.

5. Jan 2015 06:44, Farmer

Søndagen bød på en dejlig kokkejagt med en halv snes jægere i strålende sol i en tidligere grusgrav, som nu er omdannet til en lille naturperle samtidig med at der er anlagt put and take og fodboldgolf.

En fin udnyttelse af de tidligere landbrugsarealer i et turistområde og et paradis for fasanerne.
Selv om der har været afholdt flere jagter tidligere på sæsonen, var der mindst 30 fasaner på vingerne, og det lykkedes at få 6 kokke med hjem.

Hønerne er fredede nu; men kokkene må skydes frem til 1. februar. Fasankokke kan man roligt skyde løs af. I forårstiden er der alligevel næsten altid for mange af dem, og de forstyrrer hønernes æglægning med deres evige jagen rundt med hinanden. En fasankok kan let passe 6-8 høner, og jo færre rivaler des bedre for roen i ynglesæsonen.

Efter jagten ville jagtherren lige have et billede af jægerne ved den lille vildtparade inden én af jægerne skulle blæse "Jagt Forbi".

Vi havde nået at få en øl stukket i hånden medens der kom samling på tropperne, så det blev pjattet lidt med at få dåserne om på ryggen under fotograferingen.
Hornblæseren havde sit jagthorn på ryggen hængt i en læderrem om skulderen. Alt var klar. Kameraet drillede lidt; men endelig var det tid til til jagthornet.

Hornblæseren går -som det hører sig til- op foran paraden; men idet han tager hornet frem, må han starte med at hælde det meste af en halv øl ud af hornet.
Stor morskab.

Det var selvfølgelig Søbonden, som havde set sit snit til at hælde på under fotograferingen, så der blev blæst på nyvasket jagthorn.
Det er ikke første gang, han har lavet sjov under en jagt, og forhåbentlig heller ikke sidste.

http://farmer.smartlog.dk/en-glad-natur--post197114

I sandhed en fornøjelse med et jagtsignal i lutter rene toner.

 

 

 

 

En ny januar om hjørnet.

31. Dec 2014 14:51, Farmer

December har været rig på jagter.
I går var jeg på jagt i det sønderjyske, og havde Zini med. Var var blot 5 jægere og en enkelt hund mere, så det var tilpas afdæmpet for en hund på 6 måneder. Det kan ikke nytte noget at slæbe hende med på større jagter og skræmme jagtlysten ud af hende.

I forgårs var jeg en del af et større selskab, hvor jeg nøjedes med at have Zini med i bilen, hvor hun så fik en tur ud blandt de andre hunde, hver gang vi var tilbage ved bilerne for mindre pauser.
Hun tog de andre hunde fint, og tålte at vildtet til sidst blev lagt på paraden uden at hun begyndte at stjæle det.

Mest har gåsetrækkene dog domineret måneden.
Der har hele december været mange gæs på markerne, og enkelte gange er det lykkedes at vinde over deres agtpågivenhed.
25 gæs er det blevet til på de gåsetræk jeg har deltaget i, hvoraf jeg skriver mig for de 4, heraf en doublé på Vestergård.
Jeg har været tilbage i jagtjournalerne, og det ser ud til at være min første doublé på gæs.

Det har været ret mildt hele måneden.  Lidt frost lige efter jul; men der har kun været ganske let snefald, som forsvandt med det samme.

Vintersæden er særdeles kraftig efter et mildt efterår, men på nuværende helt fri for vinterskader.

Der siges farvel til et 2014 med en mild vinter bortset fra noget barfrost i januar. foråret kom tidligt og vækstsæsonen var god; men med stærke angreb i afgrøderne af svampe og bladlus.
Høsten faldt ligeledes tidligt og kom tørt i hus, og vintersæden spirede godt i fugtigt såbed. Mod slutningen af såsæsonen blev såbedet dog rigeligt vådt; men da var vi også henne ved d. 13. oktober, og hveden efter løg med denne sene sådato står rigtig godt på nuværende.

 

Og frosten kom.

26. Dec 2014 07:15, Farmer

Hvor nogle i går fik en hvid 1. juledag blev det hos os kun til slud og regn. Frosten kom først til os hen på juledags aften og nu fryser det 5 grader.

Jeg var på gåsetræk hos en kollega i går morges. Gæssene havde holdt til på den samme mark en hel uge og havde efterhånden trådt store stykker af hveden ned i den plørede jord.
Han havde sagt, at der var mange gæs, og det var ingen overdrivelse. Flokke på 50-100 grågæs kom væltende ind gennem slud- og regnbyger. Langt de fleste søgte uden om os; men vi fik 6 gæs frem til kl. 9 hvor vi søgte selv mod varmere og mere tørre opholdssteder.

Senere på dagen var jeg forbi marken, og aktionen havde virket.
Marken var for første gang i lang tid fri for gæs. De var trukket en kilometer længere mod nord og var i gang med en ny hvedemark.
Lidt afgræsning er utvivlsomt godt for de langpelsede hvedemarker; men grænsen er hårfin. Lykkes det gæssene at træde hvedens vækstpunkter ned i pløren, kommer hveden ikke igen.

Efter nattens frost er markerne allerede så frosne, at de kan bære en gås oppe, og så sker der minimal skade. Det bliver spændende at se, om det ændrede vejr giver ændringer i gæssenes foretrukne tilholdssteder.

Vilde og tamme.

25. Dec 2014 07:47, Farmer

Gårsdagens jagt gav 4 gæs. Egentlig rigtig fint udbytte og samtidig et skue i, hvor snu gæs er.
Det gik fint med at få gæssene til at slå på lokkerne; men så anede en stor flok uråd, søgte til en mark et godt stykke væk, og derefter trak de stort set alle de øvrige flokke i den retning.
Men 4 gæs er heller ikke nogen fiasko. Målt i forhold til antal gåsejagter helt uden udbytte er det faktisk lidt af en sjældenhed.


Juletorden hører også til sjældenhederne -slår måske endda hvid jul i sjældenhed.
Vi var så heldige at opleve denne sjældenhed i går eftermiddags, og det endda i kirketiden.

Jeg blev hjemme fra kirken og passede gåsen, for vi fik tamgås i år. Den herligste af slagsen.
En af Ældstes venner fra skoletiden havde opfedet et antal gæs på en græsmark. Alle gæs var bestilt på forhånd, så det skulle være uden salgsmæssig risisko. I sidste sekund, faktisk da gæssene var slagtet, sprang flere af aftagerne fra, og hun  stod med en fryserfuld uafsatte gæs.
Vi købte en af dem, og kors hvor har de der sprang fra snydt sig selv. Gåsen var en himmerrigsmundfuld helt ud over det sædvanlige.

-Og hvorfor ikke grågås juleaften?
Vilde gæs kan være svære at aldersbestemme.
Det ville være trist af have fejlbedømt alderen på julegåsen og derved servere et stykke sålelæder af en alderspræsident på en sådan aften.

Vildgæs smager godt som saltede og serveret med tilbehør som hamburgerryg, og det er ikke lige vores tradition i forhold til julemenuen.

Det skal prøves.

24. Dec 2014 05:11, Farmer

De seneste dage har der været 2-300 grågæs på hveden i Kirkemarken, så ved daggry skal det prøves om vi kan få et par af dem på tasken.

Det er, som ved al anden jagt, spændende om planen lykkes.
Gæssene er de seneste dage landet midt på marken, helt som gæs har for vane.
Midt på marken er det naturligvis umuligt at ligge i skjul for gæssene, så opgaven bliver at få lokkegæssene sat, så gæssene ved indflyvning svinger rundt mod vinden, og kommer på skudhold af vores skjul ved Futkæret.

Man ville måske mene, at det blot var et spørgsmål om at sætte lokkegæssene tæt nok ved skjulet, og så bruge gåsekaldet flittigt; men gæs er ikke så dumme.
Sætter man lokkegæssene for tæt på bevoksning, gennemskuer de fupnummeret:
Gæs der er så tåbelige at gå for tæt på højt græs og buske ønsker en tilflyvende førergås ikke at lede sin flok hen til.
Afstanden skal passe, og det kan variere fra gang til gang, alt efter gæssenes tryghedsfølelse ved stedet.

Samtidig er vinden en afgørende faktor. Desværre vil vinden denne morgen ikke være særlig kraftig, så vi kan risikere at gæssene styrtdykker ned på marken i stedet for at kredse rundt.

Flokstørrelsen spiller også ind. Samler gæssene sig i store grupper inden de kommer eller flyver de ind 5-10 gæs ad gangen. Små grupper er ofte lettere at tiltrække med lokkerne.

Der er nok at spekulere på og masser af fejlmuligheder; men hvis det lykkes, kan det blive alle tiders gåsemorgen.
Der skal i al fald ske noget særligt, hvis vi ikke får gæssene at se, og dette at sidde og se de store fugle komme ind i flokkevis er en nydelse i sig selv.

Fra det tyske marked.

23. Dec 2014 04:52, Farmer

Jeg plejer at tage en tur til Tyskland i juletræssæsonen for at se en flig af markedet hos danske nordmannsgraners største aftager.
I går gik turen så til Bremen, hvor jeg også var for et par år siden.

Kvaliteten var forbedret siden sidste besøg; men det kunne også kun gå én vej.

http://farmer.smartlog.dk/live-fra-bremen--post1247770


Der sælges dog stadig masser af træer, som i plantagerne herhjemme står til flishugning over vinteren, idet der end ikke kan opnås en pris svarende til netningsomkostningerne.

Den stand med de billigste træer -ud over standardpris pr. træ på små 18 euro hos Bauhaus- havde disse to priskategorier:

Kvaliteten var også svarende til træer fra 10 euro og ned læsset og pakket i DK. Det er en faktor 2,5 og opad til at dække transport, tysk moms, stadeplads og arbejdsomkostninger og ikke mindst mellemhandleravance.

Jeg har aldrig været i detailhandelsleddet; men det svarer vel meget godt til, at mejeriet giver 2,50 kr for en liter mælk, skummer 80 procent af fløden af til smør hvorefter butikkerne videresælger en literkarton til 7 kroner.

Andre kunne dog få mere for træerne, og solgte standardtræer efter denne målestok:

Alt i alt var der sket en klar tilpasning af både pris og kvalitet siden jeg var på de samme stadepladser for 2 år siden.

Især Tysklands øgede egenproduktion var tydelig. Jeg så faktisk ingen træer, som mærkemæssigt bar præg af at være fra Danmark.

En god stadeplads vil sikkert stadig kunne give et solidt tilskud til årslønnen ved at bruge 3 ugers ferie på juletræssalg; men det er tydeligt, at det større udbud af træer i Europa har givet bedre kvaliteter og lavere priser.
Lad os så se, om kunderne køber to træer af den grund.

-Men måske afholder det nogle fra at holde plastik-jul med kunsttræ.
Hvem ved? Med plastictræ mangler kun pap-service og færdigpizza fra fryseren for at fuldende værket.

Decemberjagt.

21. Dec 2014 06:27, Farmer

Inden en bisættelse kl. 13 og en 65-års fødselsdag senere på dagen var der lige plads til en formiddag i jagtens tegn.
Det blev en rigtig decemberjagt med vind og vekslende vejr fra flotteste lave sol til sorteskyer med hagl og torden.

Fuglene er stærke nu. Ænderne var kommet ind i søerne fra havet i stort tal i løbet af natten.
Den hårde vind med bølgegang giver dårlige forhold for ænderne til havs, og så søger de ind i søernes mere rolige vand; men de er agtpågivende!
Vi nåede at komme på plads uden at blive set; men ved første skud steg ænderne nærmest lodret op af søen og forsvandt i alle retninger. Andejagt på opfløjet er kort og hektisk på denne årstid. Kun et par enkelte ænder holdt i tagrørene efter første opfløj.

Fasanerne er også velflyvende og -løbende nu. Kun de erfarne hunde kan tumle de fuldt udfarvede kokke, og når de letter, er det ikke til at vide i hvilken retning det går. Nu er bag- og sideposter ofte bedre end kongeposterne for enden af såten, og sådan gik det også med formiddagens to fasandrev.

Vi havde også snepper for, og en enkelt jæger havde heldet med sig. Snepperne træffes ofte i skoven efter et hårdt vejr natten i forvejen.
Under uvejr holder snepperne pause i trækket sydover, og så er det, at man enkelte gange kan opleve det som kaldes sneppefald, hvor der nærmest er snepper i hver eneste lille skovpart eller mergelgrav.
Sneppefald var der nu ikke tale om i går; men de var der, og det er nok til at skabe magien.
Sneppen er og bliver fuglejægerens ædleste vildt ligesom decembers jagter har storheden. Her får man ingen lette skud forærende.

Achtung Kontrolle!

20. Dec 2014 05:07, Farmer

Hverdagene i december svinder, og juletræerne er leveret. Årets korteste dag er i overmorgen, uden at der har været tid til at bemærke den manglende dagslængde.
Juletræer og jagt kan anbefales til alle, som måtte lide under dette med de korte dage.

Ud over ovennævnte essentielle sysler har to af dagene i december budt på besøg af kontrollanter.
Der er jo nok at kontrollere i dette farlige samfund, hvor enhver produktionsmæssig aktivitet opfattes som potentielt samfundsnedbrydende.

8. december var jeg -for 2. gang iøvrigt; jeg var udtaget til samme kontrol for ca. 3 år siden, hvor der heller ikke var fejl at finde- udtaget til kontrol for, om mit rapsareal i 2014 havde været naturareal i 2008. Altså om jeg havde nyopdyrket naturområder.
For at gennemføre denne kontrol havde man valgt at sende en ikke-dansktalende tysker fra Eifel nær Luxembourg med særdeles moderate engelskkundskaber. Der var medbragt tolk, dersom en enkelt bonde eller to skulle have et par småhuller udi det germanske hovedsprogs finesser.

Nu gik snakken godt, for mit tyske er tåleligt grundet mine mange års samarbejde med Jurek fra Polen
http://farmer.smartlog.dk/jurek----post91485
Men tænk at ofre rejsepenge og akademiske arbejdstimer på at undersøge den slags.
Jeg har, som alle andre, indsendt kort over markerne, så de let kan genfindes.
Der er et utal af links til luftfotos fra 2008 og før, som ensidigt viser at arealet var dyrket i 2008.
Jeg har markbøgerne tilbage fra 1926 for disse marker (men det kunne tyskeren jo ikke vide førend jeg med et slet skjult smil viste hende de gamle markbøger) og går man ind på
http://arkiv.kms.dk/mpn/mpnxy.aspx?x=577017&y=6153699
ser man, at marken er opdyrket tilbage i 1809.
Havde man brugt en brøkdel af rejsetiden fra Eifel til Nordfyn, havde man også kunnet finde frem til, at vort sogn allerede i 1688 havde en opdyrkningsprocent på 85 og derfor næppe havde god flad jord liggende hen på dette tidspunkt heller.

Vi fik dog kaffen og lidt julekage, og jeg fik endnu en gang styrket min opfattelse af et totalt ineffektivt EU.

I går var der så miljøkontrol fra kommunen af mit kemirum, mine opbevaringsforhold for smøreolier og min dieseltank.
Det var straks mere relevant. Der er naturligvis fornuft i, at disse ting er i orden, hvilket de heldigvis også var.

Inde ved køkkenbordet under papirarbejdet med tilhørende te og julekage (denne gang te; man skal jo have varieret kost!) gik snakken, og vedkommende viste sig at være uddannet hortonom fra Landbohøjskolen.

Du Gode, hvad vedkommendes evner og viden kunne have givet af miljø- og naturforbedring ved forskning i og udvikling af f.eks. resistente frugt- og bærsorter.
Nu bestod opgaven for denne akademiker i at aflæse min olietanks alder fra en messingplade. Se efter, at der ikke var mulighed fra afløb fra mit kemirum samt måle, om baljen hvori mine oliedunke står kan rumme og opfange smøreolien, dersom samfulde tre beholdere i fyldt tilstand skulle springe læk i bunden samtidig.

De to kontrollanter var der ikke noget i vejen med. De var begge flinke og høflige mennesker, som godt forstod, at de var et godt stykke indenfor min intimsfære.
Det er desværre ikke alle kontrollanter forundt at have denne evne. Mange er desværre blevet kontrollanter for at få hævn for det buksevand vi gav den mennesketype tilbage i skoletiden.
Men hvilket spild af gode evner!

Nå, der er da lidt tilbage af julekagen endnu:


-Og så ser det forresten sådan ud, når det lykkes for en unghund at åbne et klædeskab i baggangen og samtidig få fat i 3-4 pakker papirservietter medens man skriver på sin blog i stedet for at gå tur med kræet i morgenmørket:

Zini og jeg har da heldigvis en halv times tid inden Fruen vågner, så det forbliver nok en hemmelighed mellem os to.

 

Mink.

17. Dec 2014 06:13, Farmer

I går kl. 8 var Zini og jeg en tur ud ad markvejen. Snoren var kun lige taget af hende, da både hunden og jeg bemærkede en hvid mink komme hoppende på hvedemarken til højre.
Zini løb efter minken. Jeg lod hund være hund, og løb ind efter jagtgeværet.
Det tog mindst to minutter inden jeg var tilbage igen; men det var lykkedes Zini at få stand for minken, så de begge stadig stod på marken og stirrede på hinanden da jeg kom tilbage.

Idet jeg kom på skudhold og fik kaldt Zini til mig, sprang minken væk, og jeg fik bæstet skudt lige inden den forsvandt ind i læhegnet mod vejen.

Vel tilbage på gårdspladsen var Zini vist lige så overrasket som mig over den lille turs udvikling,

og katten kom også og gratulerede med jagtheldet:

(Nå, uret i kameraet står stadig på sommertid; men det er vel kun at vente til foråret så passer det igen.)

Nu er spørgsmålet så, hvordan jeg lige får pelset dette Zinis første trofæ, som lige må være undsluppet fra den nærliggende minkfarm, siden Zini kunne holde den så længe.

 

Træning, træning.

16. Dec 2014 05:48, Farmer

Der kan bruges et uanet antal timer på hundetræning. Zini er præcis et halvt år, og der er gang i den.
Det hvalpede er stort set gået af hende, og unghundens forsøg på at bestemme selv og prøve grænser af er trådt i stedet.
Går det at stå på bagbenene, så man kan snuse til det, som ligger på bordet? Kan man lade være med at komme på fløjtet, hvis der er noget, der er mere spændende et andet sted?

Energien er stor, og der skal mere en køkkengulvstræning til, for at køre dyret træt. I søndags tog vi den med ud til et strandareal, hvor der kunne trænes lange apporter uden at det skulle foregå i en pløret hvedemark.
Vi træner egentlig dette med at blive siddende, medens apportørbukken bliver kastet, og så først apportere, når der gives kommando; men som det ses, virker det ikke helt, når man vender ryggen til.

Men det apporteres villigt, og det er det vigtigste:

Ud over træningen er det også blevet til lidt jagtdeltagelse for hende. I lørdags var hun med på en 4-timers jagt hos en større juletræsproducent, som har juletræer i hele sit areal. Det er store stykker og alt er hegnet, så Zini ikke kan løbe på vej. Det var ideelt i fald hun ville tage sig en smuttur.
Hun blev nu pænt ved de andre hunde som var med, og løb naturligvis mest i halen på dem; men hun tålte skuddene godt.

Ud over træning ved stranden var Søren og jeg nede ved Iglekæret for at træne såvel hans 1½-års unghund som Zini.
Sørens Hektor fik en fin stand, en fasankok rejser, Søren skyder den og Hektor apporterer villigt. En helt igennem perfekt situation for den unge hanhund.

Bagefter fik jeg Søren til at affyre et skud medens jeg smed fasanen, så Zini kunne fornemme sammenhængen mellem skud og apport.
Der blev apporteret i begge forsøg. Der skal blot arbejdes mere med, hvordan hun holder fuglen bedre i munden, så hun bærer mere end hun slæber.
Der må ofres et par fasaner på det formål. Vi har nok apporteret lidt for meget med dommyen.

Foreløbig har jeg bundet sneppevinger på hendes elskede dommy.



For lørdagens jagt viste, at Zini ikke ville holde en sneppe i munden. Det er set før, at hunde ikke vil apportere snepper, da de tilsyneladende lugter anderledes, så det skal vi også lige have trænet væk.
Det er helt tydeligt, at hun ikke bryder sig om at holde dommyen rigtigt i munden, når vingerne sidder på den.

Gæs, gæs, gæs.

12. Dec 2014 06:38, Farmer

Det er som om gæssene er blevet husvilde efter at Gyldensteens inddæmmede marker blev sat under vand tidligere på året.
I det hele taget driver fredningerne såvel grå- som bramgæs stadig længere ind i landet.

Da jeg i 1980-erne dyrkede øen Dræet mellem Æbelø og Fyn var der tit gæs i tusindvis på den lille ø, og mine vinterafgrøder var om foråret totalt nedgræssede. Nu lander der vel knapt en gås på øen.
Gæssene går efter afgrøder rige på mineraler og energi og ikke efter noget udpint ugødet vissent tuegræs.

Da Dræet blev fredet søgte gæssene derfor mod Gyldensteens inddæmmede marker, og nu er disse også taget ud af drift, så fuglene søger nu længere ind på øen.

I går var der gæs på vores senest såede hvedemark, som ellers ligger et godt stykke fra kysten.
Her er hveden spiret godt frem; men den selvsagt ganske spæd, når den er sået så sent som midt i oktober.
Samtidig har vi fået en del nedbør på det seneste, så afgrøden er særdeles følsom overfor gåsebesøg.
Det er ikke et problem med de skud der ædes; men de hvedeplanter, som trædes ned i pløret kommer aldrig frem igen.

Når det om lidt lysner, vil vi gå tre mand op til en mergelgrav ved hveden og se, om gæssene kommer igen.
Patronerne kan dog næppe af den  grund fratrækkes i regnskabet som plantebeskyttelse.

Tags

Relaterede