Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Halm.

19. Aug 2017 06:40, Farmer

Jeg sælger normalt ikke halm, men snitter og nedpløjer den, da jeg ikke mener, at halmprisen står mål med næringsstofbortførslen og halmens gavnlige effekt på jordstrukturen.

I nogle marker er det dog nødvendigt at fjerne halmen.
Det drejer sig om de stykker, hvor der er udlæg af græs eller kløver.
Bliver halmen snittet ud over de spæde planter i bunden af marken, vil de være i overhængende risiko for at blive kvalt. Der skal lys ned til dem og det helst hurtigst muligt efter høst.

I år er der udlæg af rødsvingel i Dyrlægemarken og i Damhave. I Dyrlægemarken nåede presserne at blive færdige inden regnen; men i Damhave ligger halmen stadig i rimler.
Om et par dage skulle det blive mindre regnfuldt, og så må vi se at få halmen bjærget og håbe på, at græsplanterne ikke er blevet skadet alt for voldsomt af at have været uden lys i en uges tid eller mere.

Bortset fra skaderne på udlægget er det faktisk en fordel, at halm til kraftværker får en del regn før presning. Derved udvaskes nemlig en del plantenæringsstoffer til gavn for både jorden og kraftværket.
De udvaskede næringsstoffer, primært kalium, kan genanvendes af næste års afgrøder og kraftværket slipper for en del af den besværlige aske.

Det er ikke småting og småpenge, det drejer sig om:

Hvedehalm indeholder, i procent af tørstof ca.:

Fosfor 0,09
Kalium 1,5
Tørstofprocenten sættes til 85.

Fosfor 2
Kalium 14
Andre 2
Ialt 17-18 øre pr. kg halm. Der er naturligvis en betydelig usikkerhed på gødningsprisen, idet den er meget svingende.
Ovenstående er den rene gødningspris. Der er ikke regnet med værdi af en eventuel øget kulstofindlejring i jorden eller en strukturforbedrende effekt af halmnedmuldning.

Som det ses er kalium den store faktor, og den del kan udvaskes ved regn.

Et forsøg i 1993 viste, at en byghalm efter 20 mm. regn i starten af september havde et kaliumindhold på 1,18 procent af tørstoffet. ca. to uger senere efter yderligere 80 mm. nedbør var kaliumindholdet nede på 0,17 procent.

Så lidt kan man da få ud af regnen, når der ikke rigtig er andet at bruge en nedbørsperiode til her midt i høsten.

 

Midlertidigt stop.

17. Aug 2017 18:59, Farmer

Høsten går bedre end vejrudsigterne. Vi var lovet skybrud i forgårs; men vi slap med let regn i nogle minutter.
Nok til at stoppe høsten kl. 22, men vi blev færdige med Jerstrupmarken, og det var målet den dag.
Dagen i går nåede også at blive en pæn høstdag; men vejrudsigten for i dag lovede regn kl. 17, og det kom til at passe præcist.
I skrivende stund, kl. 19, er der faldet 13 mm, så nu er der mindst høstpause frem til lørdag.

Udbytterne har indtil videre været rigtig gode.
Vårbyggen er færdighøstet og -leveret med rigtig tilfredsstillende udbytte. Den overholdt samtidig kvalitetskravene til maltbyg, og det er væsentligt i år, da maltbygprisen ligger 23 procent over foderbygprisen.

Indtil videre er hvedehøsten også gået over al forventning. Vandprocenten er lidt for høj; men vi har dog kunnet holde den under 18 procent.
Vi er ca. halvt igennem hveden, og vi har den første skuffelse til gode.
Al hveden er indtil i dag, hvor vi har lagt hvede ind, hvor græsfrøet lå indtil det blev læsset på biler i går, leveret direkte på foderstoffen.

 

 

 

Rapshøsten startet..

9. Aug 2017 06:23, Farmer

...i forgårs, d. 7. august.
Det er sent; men dog en dag tidligere end i 2013 og hele 10 dage senere end rædselsåret 1987, hvor alt var vådt.

I aftes og i nat er der faldet 6 mm. regn, så det kræver særdeles godt høstvejr, hvis vi skal nå at få dagen i dag gjort til en høstdag.

Ikke alle rapsmarker er klar til høst.
Sorten Quarts er høstet tør og ser ud til at give et udbytte omkring middel. Sorten er kortstrået og hurtig at høste.

Stænglerne er stadig grønne med undtagelse af de planter, som sidste efterår blev angrebet af rapsjordlopper.
Angrebet er heldigvis ikke slemt, for der blev sprøjtet mod dem i efteråret; men forskellen er tydelig:

Kommer man tæt på, kan man se hullet ved rodbasis, som rapsjordloppen har brugt til udgang, da al marv var ædt i planten:

Intet under, at raps i gamle dage blev kaldt bankerot-urten og at økologisk raps i dag afregnes til ca. 2½ gange prisen for konventionel.
For det kan gå helt galt, når man ikke har mulighed for planteværn.

Avles der udbytter tæt på et rundt nul grundet manglende mulighed for at sætte ind kemisk mod ukrudt, skadedyr og sygdomme er bortførslen af næringsstoffer også tæt på nul.
Derved er den gødning, som er tildelt også i højere grad tilstede i efteråret med tilhørende risiko for udvaskning.
Kemiens udbyttestabiliserende funktion undervurderes eller glemmes ofte, når det konventionelle landbrug holdes op mod andre modeller.

Den tørre plet.

2. Aug 2017 04:10, Farmer

Måneden startede med fint høstvejr. Der var som sædvanlig lovet regn; men også denne gang udeblev nedbøren.

Vi var klar til vinterrapshøst og vejret var fint over middag; men rapsen var ikke moden. Vi havde en fornemmelse af, at det stod sådan til og det holdt stik.
Stænglerne var helt grønne og varen lå på omkring 13 procent vand. Raps er først lagerfast ved 9 procent og det ville koste ca. 5 procent af avlens værdi at nedtørre den.
Dertil kommer, at der ofte bliver mejetærskerspild, når stænglerne og nogle af skulperne ikke er ordentligt afmodnede. Det kan let koste andre 5 procent.
Yderligere er der en risiko for, at de umodne skulper ikke er færdige med at danne olie og derved indhøstes en vare med for lav olieprocent, så alt i alt er konklusionen, at det er bedre at blive hjemme selv om det er svært.

Vi må nøjes med et billede fra rajgræshøsten forleden og håbe på, at denne venten for at få det sidste med i rapsen ikke giver bagslag senere:

 

Vi har faktisk ikke haft en speciel våd juli.
DMI har udarbejdet et kvalitetstal for juli, og dér er Nord- og Nordvestfyn kun overgået af Samsø.

http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/juli/kommune-for-kommune-her-var-juli-bedst-og-vaerst/

Det kan så undre, at denne tendens til mindre nedbør ikke indarbejdes i DMIs daglige udsigter.

Vi krydser fingre for godt høstvejr i august, for der bliver brug for det, når rapsen ikke kan fylde høsthullet frem til vårbyggen og hveden ud.

En uge på stand-by.

31. Jul 2017 04:21, Farmer

Vandrende lavtryk. En uge uden 24 timers sammenhængende tørvejr.
Helt ens vejrforhold her og i det polske.
Herhjemme fik vi heldigvis rødsvinglen i hus; men i Polen ligger afgrøden stadig uhøstet.
Jeg ved godt, at det i vore dages new-speak kaldes udfordringer og opgaver; men jeg vil nu tillade mig at kalde den uhøstede rødsvingel et problem. Den kommende uges vejr afgør om problemet kan løses.

Herhjemme er jeg så heldig, at ingen afgrøder reelt er klar til høst. Rapsen vil tidligst være høstklar sidst på ugen og vi skal et stykke ind i næste uge før vårbyggen kan forventes klar.

Det bliver sen høst i år; men det er endnu langt fra rekorden i 1987. Dengang startede vi vinterrapshøsten d. 17. august og vinterhvedehøsten d. 2. september.
En tør og varm august kan rette op på meget. Al raps og korn står op, og det er det væsentlige. Havde vi haft lejesæd havde det været helt anderledes problematisk med den megen fugt.

Lavtrykkene giver, trods alt, nogle flotte solopgange og -nedgange, når et sådant melder sin ankomst medens solen står lavt.

Man kan jo lige så godt nyde hvad nydes kan, og vi har trods alt kun fået en brøkdel af den nedbør, som andre er blevet belemret med.
Lidt goder er der dog ved at bebo Danmarks næsttørreste plet.

Vejret bestemmer.

25. Jul 2017 04:41, Farmer

Somme tider kan ens bønner blive efterkommet i rigelig grad.
I starten af juni var det meget tørt i markerne i Polen; men den situation er vendt efter at vi har fået mere den 250 mm siden midten af juni.

Afgrøderne står generelt godt. En enkelt hvedesort, Julius, er stærkt angrebet af aksfusarium; men det generelle billede er positivt for hveden.
Rapsen er også ud til at have klaret sig uden om de værste sygdoms- og skadedyrsangreb og har, ligesom her i DK, en god uges tid tilbage inden den er høstklar.
Både raps og hvede har klaret regnen uden at gå i leje.

Smertensbarnet er rødsvinglen.
Den megen regn i form af hårde byger har tvunget den ned, og græsset er begyndt at gro igennem. Det bliver særdeles krævende at få den afgrøde i hus.



Hvis vi holder os til den gamle tabel med at der skal gå 42 dage fra bestøvning til høst, ville den skulle høstes d. 27 juli. Vejrudsigten lover imidlertid mere regn i løbet af ugen, så der skal tænkes kreativt; men noget skal der gøres inden mejetærskning.


Skårlægning? Nedvisning? Vi får at se. Vejret bestemmer. I regnvejr kan ingen høste alligevel.

Vi tog hen på Museumskroen i Koszalin for at trøstespise. Her er de uhørt billige bøffer store, røde og møre.
-Og udsigten pænere end gennemgroet græsfrø:

Rødsvinglen i hus.

19. Jul 2017 06:08, Farmer

Så er årets første afgrøde i hus. Rødsvinglen blev færdighøstet i aftes trods et enkelt, heldigvis kortere, mejetærskerstop.
Knivbjælken knækkede; men heldigvis var der en ekstra på lager, så stoppet i forgårs gav blot fyraften en times tid før beregnet.

Nu mangler der blot at høste kollegaens 13 hektar helt ude ved kysten. De 13 hektar har været lidt bagud hele sæsonen, så de er først lige klar, og havde vejrudsigen ikke lovet regn fremadrettet, havde det fået lov at stå et par dage endnu.

På husdyrsiden vender de tre ballademagere her blikket ud mod verden og er klar til nye udfordringer:

 

Den stribede til venstre må vente nogle dage inden den bliver hentet; men den grå til højre bliver hentet i dag.
Tævekatten i midten må nøjes med at se ud i verden, for den har vi valgt at beholde selv. Vi har kun én kat i øjeblikket, og det er for lidt at gå vinteren i møde med.

Så længe der er trafik på vejen og ræve i natten kan der hurtigt blive en kat mindre i verden, og kat skal der være på gården for at forebygge mus og rotter.
Det er ikke blot de dyr de fanger; men den stressfaktor de udgør for rotter og mus.
Det er typisk, at det er i fyrrum og kemikalierum mus og rotter viser sig hen over efteråret og vinteren. Der kan kattene ikke komme ind, og så er der fred og ro til familieforøgelse.

Høsten startet.

15. Jul 2017 06:28, Farmer

I forgårs fik vi høstet 1.års-rødsvinglen. Rødsvingel ligger normalt til frøhøst i 2-3 år, og det er, som i år, næsten altid 1.års-markerne, som modner først.



2.års-markerne er nok klar tirsdag, så hvis blot vejrudsigten holder, skulle det være muligt at have rødsvinglen i hus midt i næste uge.

1.års-marken ser ud til at have givet et fornuftigt udbytte; men det er med frø umuligt at give et kvalificeret bud på avlen inden frøfirmaet har haft frøet igennem rensemaskinerne.

Der er et utal af parametre, som påvirker det endelige resultat.
Renseprocent, eventuelt indhold urenheder generelt, af kvikgræsfrø, af væselhalefrø, af skræppefrø, af rapgræsfrø.

Endelig er der spireprocenten.
Den kan sænkes, hvis frøet høstes for tidligt, så de enkelte frø ikke er hårde nok til at undgå beskadigelse ved høstprocessen. Bliver frøet ikke øjeblikkeligt nedkølet efter at det er lagt på lager og efterfølgende nedtørret, går spireevnen også fløjten.

Faldgruber er der nok af, og frø uden spireevne er værdiløst.
Frøavl skal man slå sig på, når hestevæddeløb og poker ikke længere rækker i forhold til ens ludomani.

 

Spireevne eller ej.
Er der noget, som kan spire, er det stokroser. De kommer som græs overalt  hvor hakkejernet har holdt sig væk for en stund.

Stokroserne blomster nu for fuldt blus. Der er udviklet et væld af farver siden jeg fik et par enkelte selvsåede små planter fra naboen for efterhånden mange år siden. De viste sig at blive dybrøde grænsende til sort. Biernes krydsbestøvning fra nær og fjern har siden givet et væld af røde nuancer. Men min favorit er stadig de helt mørke.

 

Den 2. grønlandsekspedition.

13. Jul 2017 02:36, Farmer

Tilbage i 1979 var jeg i Grønland, og først her i forgangne uge blev det til et genbesøg.

Dengang opholdt jeg mig mest i egnen inde bag Sisimiut, hvor jeg var på rensdyrjagt og på havet ud for byen, hvor vi fangede laks.
Denne gang gik turen til Ilulissat som ganske almindelig turist.

Meget er forandret; men der er stadig huse som dette i Claushavn, som ikke har forandret udseende og omgivelser med slæder og fisketørrestativ:

Ellers stod den på overnatning i hytter ved bræer, som flere gange i timen kælvede -dog med mindre isstykker; men store nok til at give meterhøje bølger ved klippekanten 4 km. væk.

Hvaler viste sig ved båden på turene rundt. 9 hvaler nåede vi at få besøg af. De fleste var flinke til at hilse:

-Og en enkelt gang blev vi fulgt at 3 kæmper på stribe.
(Hvilket arbejde må det ikke være for turistforeningen at holde kæmperne så veldresserede.)

Det mest betagende var nok Isfjord i gåafstand fra Ilulissat. Det overgår nok Victoria Falls i storhed.

Lige bag fjeldet fandt vi, med en lokals hjælp, et antal 1000 år gamle inuitgrave. Ingen afmærkning ingen sti, og under stenene sås skeletterne af de for længst afdøde.

Behageligt midt i den lettere uhygge, at stedet ikke er overplastret med skilte og rutefarver.

I det hele taget er antallet af turister fornuftigt. Passsende stort til at give et tiltrængt økonomisk løft og alligevel ikke voldsomt dominerende.

Grønland er stadig Afrika minus 30 grader: Næsten intet fungerer og stort set alle planer falder fra hinanden på rekordtid; men alligevel lykkes det hele på den ene eller anden måde så oplevelserne bliver uforglemmelige.

Tæt på normal nedbør for juni.

2. Jul 2017 05:27, Farmer

Den lovede syndflod er passeret. 19 mm blev det til i denne omgang. alt sammen som fin stille regn. Heller ikke denne gang holdt DMIs katastrofemeldinger -heldigvis!
Vi nåede således 79 mm i juni. Lidt over gennemsnittet og vel lige nok til at køre igennem for hveden når der ses bort fra sandpletterne.
De er allerede gule i grundtonen; men sådan skal det helst være. Står sandet grønt ved månedsskiftet er den bedre jord vandlidende, og det koster langt mere i det totale udbytte. Druknede rødder skaffer ingen næring medens gult udseende blade stadig, ved nærmere eftersyn, har grønne områder, hvor der kan samles solenergi.

Lidt af lørdagen blev brugt på en ny terrasse ved træhuset. Den midlertidige lette og ret løse konstruktion fra 2003, da huset blev bygget, kunne ikke mere, så nu går vi lidt mere professionelt til værks.

Ost, og så afsted igen.

30. Jun 2017 21:38, Farmer

Efter turen til Holland nåede vi lige et tur på det årlige madmarked i Svendborg.
Det er særligt De Nordiske Mesterskaber i Ost, som har min interesse. I år var der 91 oste tilmeldt. Muligheden for -for et nærmest symbolsk beløb på 85,- kr - at smage sig igennem hele udvalget, kan man jo ikke lade gå fra sig, og i år var der virkelig mange kvalitetsoste i alle kategorier.
Jeg var ikke helt enige med dommerpanelet i deres afgørelser og især var jeg uenig i deres valg indenfor blåskimmeloste; men smag og behag er forskellig, og dommerne belønner nytænkning. I dette tilfælde at der til vinderen var tilsat kirsebær.
Skal der kirsebær til min skimmelost, skal jeg nok selv tilsætte dem.

 

 

Resten af ugen er gået i det polske med regnskabsafslutning og lidt morgen- og aftenadspredelse i skoven.
Jeg havde Zini med, så hun kunne prøve at at gå på spor. To af de fire bukke jeg fik på turen gik 20 til 30 meter. Begge med en hjertekugle, så der var meget schweiss. Ideelt for en nybegynder, og det gik også fint med at følge sporet og blive ved dyret.

De to dyr som faldt i skuddet slæbte jeg tilsvarende 30 meter, så hun også kunne træne med at finde dem.

Det er mig stadig en gåde, at det ikke vrimler med turister fra nær og fjern. Man går fra den ene naturperle til den anden.
Bævere, sortspætter, ørne, kronvildt, vildsvin, traner, storke i enge med høduft.
Altsammen til priser der stadig er helt uhørt lave.

Men for os få som har fundet herlighederne giver det så meget mere at nyde stort set uden at skulle dele med nogen.
Så bliv endelig væk en rum tid endnu.


 

 

 

Nu troede jeg lige...

23. Jun 2017 06:25, Farmer

... at vi skulle have en ordentlig skylle. Her for en time siden var himlen dækket af mørke skyer, og der faldt enkelte store dråber. Lige opskriften på en ordentlig byge; men det hele gik i sig selv igen.
Den varslede regn er kørt uden om os.
Men vi skal ikke klage. Der er stadig vand i jorden fra de 60 mm først på måneden og fordampningen er begrænset med temperaturer omkring 20 grader og en høj luftfugtighed.

Jeg er i aftes vendt hjem fra en tur i Holland med frøfirmaet.
Dernede var der tørke!
40 mm sammenlagt for maj og juni. Sol fra en skyfri himmel, 30-32 grader og frisk vind. Så går det stærkt!
Det kniber for kameraet at tage højde for det stærke lys; men revnerne i jorden er vist tydelige alligevel.


De steder hvor man ikke, som her, kan hæve vandstanden i kanalerne,

og presse kanalvandet retur i drænssystemerne

visner afgrøderne ned.

Holland har et anderledes syn på landbrug end her i DK, og det -sammen med et normalt godt klima for mange afgrøder- giver et andet afgrødevalg og et anderledes mod blandt landmændene til at vove sig ud i spændende investeringer.

Kunne det friste med en oversavet traktor med dobbelt rækkekultivator ?

Eller en flot mellemafgrøde efter tidlige kartofler?

Juridisk er vi i DK bundet af snævre muligheder for valg i efterafgrøder, hvor man i Tyskland og Holland har bedre valgmuligheder, som kan give et dybt udviklet rodnet til gavn for jordstruktur og næringsoptagelse.

Holland er stadig et velstriglet og effektivt land, hvor der dyrkes helt til kanten. (Dette billede dog taget for at vise, hvor meget pollen blomsterparcellerne har afgivet og efterladt på vandoverfladen):

-og det giver tilsvarende huse og haver, som her hos en af vore besøgsværter, hvor stuehuset var fra 26 år ældre end vores -grundhuset er årgang 1677.

Helt ude i sumpen.

19. Jun 2017 06:59, Farmer

Så fik vårbyggen sidste sprøjtning mod svamp og bladlus.
Byggen er ren for svampe i år med undtagelse af lidt bygbladplet et stykke nede i afgrøden.
Stategien med at dele 60 procent fulddosering over tre sprøjtninger ser ud til at holde i år. Der skal ikke de store mængder til, når man kommer i tide inden svampesygdommene når at etabelere sig.
Smittetryk er der der ellers nok af. På markvandringen i sidste uge var de ubehandlede parceller hårdt ramt af bygrust og bygbladplet.

Bladlusene i vårbyggen sidder som sædvanlig nede i afgrøden, hvor hvedelus trækker op i akset.
Turde jeg stole på vejrudsigten, hvor dagen i dag skulle være den sidste i de næste 14 dage med temperaturer over 20 grader, kunne insekticidet måske have været sparet; for under kolde og fugtige forhold kan bladluseangreb nærmest gå i sig selv igen.
Erfaringen siger mig, at langtidsvejrudsigter i bedste fald er vejledende og ofte vildledende.
Det er milliarder i besparelser, der ligger gemt i gøre meteorologi til en mere eksakt videnskab.

De dyrkede marker står generelt godt i øjeblikket. Værre står det til i engene.
Vi lever i en tid, hvor der sættes en ære i at forsumpe landet.
I vores flade nordfynske landskab er en vandstandshævning på blot 20 cm. fatalt.
Drænene ligger typisk med 1,5 til 2 promille fald, så 20 cm vil påvirke afvandingen minimum 100 meter fra vandløbet.

Nede i Kile Mose er situationen med den hævede vandstand kaotisk. Bækken er minimum 40 cm over niveau, og har været det i årevis. Hvor der i min barndom var dyrkede små marker med grøntsager er der i dag vidjekrat og siv.

Kommunen har opgivet at få styr på de mange bjørneklo, som spirer fra frø bragt til med vandet i bækken og spreder sig i engen, så den opgave har man behændigt lagt over på lodsejerne.
Jeg er den lykkelige ejer af et herligt stykke eng på en lille forhøjning i landskabet.

Normalt har jeg kunnet knuse de uønskede planter ned med en traktortrukket maskine som her i den tørre juli 2015, hvor vi fik vidjebuske og det hele væk og der 2 uger efter dette billede var dækket med urter og nyt græs:



I fjor var området så vådt, at vi kun kunne bekæmpe bjørneklo med en lille bæltemaskine med en slåmaskine på gravearmen.
I år havde jeg bestilt ham igen, for engen er ingenlunde blevet mere farbar.
Han kom i går kl. 10:30, og 1½ time senere sad han fast.



Som det ses har vi nået at slå bjørneklo på ca. halvdelen af arealet, maskinen er ved hjælp at kæder, sved og snilde blevet bugseret i land og hvad skal jeg så stille op med de resterende planter på den sidste halvdel?
Slåning med le eller buskrydder er for farligt. Planterne er giftige for mennesker og giver voldsomme vandfyldte bylder på huden, hvor man rammes af plantesaften.

Det bedste ville være at lukke kreaturer på arealet.
De æder og tåler bjørneklo; men ingen med kreaturer ønsker at lukke dem ud, hvor der er så stor fare for, at de sidder fast i mudderet.
Når alt er så vådt, er den eneste udgang på sådan et fasthængende kreatur at skyde det en kugle for panden og så lade ræve og ravne om det 500 kg tunge kadaver.

-Og det ville da også være synd, hvis hende med mandeløjnene og kødklumpen ved siden skulle ende i sumpen:

De går i en anden eng, hvor forsumpningen endnu ikke har vundet. Men det er kun et spørgsmål om tid.
Også Ellebækken er i "Kom-lad-os-frelse-verden"-segmentets søgelys.
Om få år vil dette billede af Vestergårds enge med græssende kreaturer være historisk:

 

Aha.

16. Jun 2017 04:57, Farmer

Det er herligt med faglige "Ja, selvfølgelig - oplevelser". Altså dette at få sat ord og tal på sammenhænge man egentlig godt kender i forvejen.

Jeg var på markvandring i forsøgsmarken på Bramstrup i forgårs. Der ligger 8 hektar med markforsøg af forskellig slags, så der er nok at se på sådan en fremvisningsaften:
Nye sorter, dyrkningstekniker, gødskningsstrategier osv.
Hvert planteforædlerfirma er mødt op, og forklarer om egne sorters fortræffeligheder. Smalltalk. Hilse på gamle bekendte. Nyde forsøgsparcellernes forskelligheder.

-Og så der under "Eventuelt" under vandreturen fra rapsforsøg til rødsvingelforsøg falder ordene fra en af fremviserne:

"Hvede evner under kerneudviklingsprocessen at flytte 30-50 procent af næringen fra stængel og blade op til kernen. For rapsens vedkommende flyttes kun 10 procent."

Aha!

Måske derfor skuffer en pralende 2,5 meter høj raps tit. Næringen er brugt på stængler og så står planterne og mangler næring når frøsætningen finder sted. Rapsen evner ikke at transportere næringen fra stænglen og bladene op til gavn for frødannelsen, og netop derfor er rapshalm så rig på næringsstoffer, at man sjældent kan få nok for halmen til at kan betale tabet af gødning.

Måske derfor skuffer hybridsorterne tit i forhold til de gammeldags liniesorter og giver kun lige akkurat samme udbytte: Al krudtet er brugt på stængler og pral som på denne hybrid fra 2014 (Hvor marken i øvrigt gav et udmærket udbytte.)

Men tænk, hvis blot halvdelen af krudtet i al den stængel- og bladmasse var blevet gemt til frødannelsen!

Vi skal i højere grad lægge en gødskningsstrategi, som giver disse hybridsorter adgang til næring under frøsætningen.
Men det er svært, for sen gødningstildeling kræver bladsgødskning da det ikke er let at satse på regn til almindelig gødningstildeling, og det er på et tidspunkt, hvor det er umuligt at køre i rapsen uden at ødelægge køresporene totalt.

Det er nok lettere at prøve at sætte ind med et endnu lavere plantetal. Vi skal måske ned på 15-20 planter pr. m2 eller mindre. Det sparer dyr udsæd og skåner planterne for indbyrdes konkurrence.
Samtidig kunne 2. del af forårsgødskningen foretages med en langsomt kvælstoffrigivende gødningstype. F. eks. gylle med højt tørstofindhold tildelt ved rapsens begyndende strækning.

Det vil komme til at se voldsomt ud med køresporene i rapsen på det tidspunkt; men rapsen danner 80-100 kg. frø pr. dag i frøindlejringsperioden, så kunne vi holde planten i produktion blot en uge længere, ligger der et merudbytte på 10-15 procent og venter.

Kunsten bliver så at holde de røde drenge her stangen, når der bliver færre rapsplanter til at overskygge dem.



Det må prøves i en mark eller to til næste sæson.
Der et nyt produkt godkendt, som skulle kunne tage 85 procent af valmuerne i efteråret.

 

En rigtig bundbløder...

10. Jun 2017 05:31, Farmer

...blev det til i går.
Indtil i går morges var der faldet 21 mm regn. De 10-11 mm som skybrudsagtig regn og resten som god grøderegn.
I går stod den så på dagregn.
Morgenen i går var flot med varm junimorgensol i nakken, da jeg sad ved Iglekæret og nød grøden i det hele. Henad ved halvsekstiden kom skyerne og klokken præcis seks faldt den første dråbe på hånden.
Det var begyndelsen på noget stort, for denne morgen kunne jeg hælde 26 mm af regnmåleren.

47 mm. i alt i denne omgang.
På en almindelig god sommerdag fordamper der ca. 4 mm, så nu har planterne væde frem til Sankt Hans.

Det er en stor glæde at kunne nyde en vejrudsigt, der -bortset fra et par byger natten mellem søndag og mandag- lover tørvejr to uger frem.

Markerne i Polen har fået 36 mm. i denne omgang, og i skrivende stund viser radarbilledet, at de får et ekstra lille drys dernede, så de kan også klare sig for en stund.

Hvilken nydelse at være bonde i sådan et vejr!
Men det må nu også være godt for menigmand, som ikke lige umiddelbart skal leve af væksten, at se grønne planter frem for døende visne plæner og støvede træer.

 

Tags

Arkiv

Relaterede