Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Katten på flydelaget.

27. Sep 2016 05:21, Farmer

Vi fik i går kørt gylle på et af vinterrapsstykkerne og på næste års rødsvingel.
Fine tørre forhold at køre gyllen i; men fordampningen er nok blevet lidt i overkanten.
Problemet er vejrudsigten. Da jeg onsdag i sidste uge bestilte maskinstationen til at komme mandag, skulle det begynde at regne mandag sidst på eftermiddagen, og så skulle vi ellers have over 10 mm. natten til tirsdag og regn de efterfølgende dage.
Ideelt for høj udnyttelse af gylle.
Nu er regnen skubbet frem til torsdag, hvis den overhovedet kommer.

Men hvorfor afbestilte jeg så ikke gyllen mandag og fik det rykket frem til onsdag?
Regelrytteriet er sådan skruet sammen, at det ikke er tilladt at give gylle til raps efter 1. oktober, og afbestiller man, kommer man naturligvis bag i køen igen.
Det er gylleudstyr til flere millioner, som møder op, og det er naturligvis booked til andre opgaver også. Risikoen for slet ikke at få kørt inden for tidsrammen ville være overhængende, så det er blot at køre, og så håbe på, at gyllen trods alt ret hurtigt trænger i jorden.


-Og så var der katten.
Vi har ikke haft katte i over en uge. Peter Kat lå for godt og vel en uge siden et par hundrede meter nede ad vejen og var kørt ihjel og den blå tævekat havde været væk i dagevis.

I går morges ventede jeg ved gylletanken på at maskinstationen skulle komme med gylleomrøreren.
Før gyllekørsel rører man med et overdimentioneret piskeris flydelag og bundfald op, så det er en homogen masse, man fordeler på marken. Det er som ved selskaber: Det kan ikke nytte noget, at enkelte gæster får alle bollerne og resten kun får suppe.

Det var knapt lyst; men efterhånden som det lysnede kunne jeg skimte en kat sidde på gyllens flydelag, som om få minutter skulle røres op. Det ville i ordets egenligste forstand trække tæppet væk under den. Noget måtte gøres.

Jeg fik den lokket hen til kanten og kunne se, at det var vores hunkat i en svært afmagret udgave. Der var næsten to meter ned til gyllen, så den havde ikke haft en chance for at komme op ved egen hjælp. Jeg fandt et gammelt bræt og sænkede ned; men det ville den ikke kravle op af, og tiden var efterhånden knap.
At skyde den var jo heller ikke helt ufarligt. Gylletankens betonkant ville med stor sikkerhed sende haglene lige retur i hovedet på mig selv.
Jeg tog skjorten af og holdt i det ene ærme, medens jeg sænkede det andet ned til katten. Efter et par forsøg lykkedes det:
Katten satte kløerne i ærmet og jeg kunne stille og roligt løfte den op.

Det var en svært sulten, tørstig og ildelugtende kat vi fik hjem; men det er utroligt, at den har kunnet overleve i dagevis nede i gasserne.
Der må højst være en fem til seks liv tilbage at gøre godt med.
Bortset fra foderstanden var det dog efter ganske få timer svært at se, at den var døden nær.

Eventuelle læsere kan glæde sig over, at nedenstående billede er uden tilhørende lugt:

 

Og der var lopper!

25. Sep 2016 04:47, Farmer

Det plejer at være solskin til byloppemarkedet; men det var vist det varmeste vejr i markedets historie, og det gav gæster.

Det var et mylder af mennesker

og biler

Mobilmosteriet kørte konstant

 

og der blev tappet omkring 2000 liter most.


Alt lige fra 15 kg æbler (som blev suppleret til 50 fra storkassen) til et helt billad fyldt til randen.

Her er bilen ved at blive fyldt igen:

Det gav ikke mindre end 315 liter most af æbler som ellers ville være blevet sendt en tur gennem græsslåmaskinen.

Der blev ved markedet meldt om godt salg blandt kræmmerne og fra øl- og pølsesalget, så mon ikke vores forsamlingshus, som hele overskuddet går til, fik en god hjælpende hånd til at klare en sæson mere?

Mobilmost http://mobilmost.dk/ er i al fald bestilt til at komme igen næste år på samme tid og sted.
De skulle videre mod Sjælland. På deres hjemmeside er der en turplan for resten af året, så har man æbler, som man vil snyde plæneklipper og råddenskab for at få glæden af, er der rig mulighed for en stor smagsoplevelse.

Det var spændende at opleve den sortsvariation, der stadig er at finde:
Filippa, Ingrid Marie, Aroma, Nonnetit, Belle de Boskop, Åkerø, Gråsten, James Greve Pederstrup og dertil flere for mig ukendte eller udefinerbare sorter.

 

 

Byloppemarked lige om hjørnet.

24. Sep 2016 04:08, Farmer

Om få timer går det løs med årets byloppemarked.
Hele aftenen er der gjort klar til det store rykind. Vejrudsigten er igen i år perfekt, så der kommer sikkert mange mennesker, og overskuddet går ubeskåret til bevarelse og drift af vores forsamlingshus.

 

Vores input til festlighederne er en aftale med Mobilmost om at de er på pladsen foran vores maskinhus og er klar til at koldpresse folks medbragte æbler.
Til eget forbrug står et par storkasser æbler klar til mostpresning.
Vi forbrugte i forgangne sæson 339 liter æblemost. Størsteparten er sat til livs her på stedet; men der er også endt en del most hos venner og bekendte.

Mindre kan også gøre det. Har man 50 kg æbler, kan man få mosten fra egne æbler med retur.
Æblerne må naturligvis ikke være rådne; men det er ikke noget problem, at der er tale om nedfaldsfrugt, da maskinen vasker frugten får presning.
Jeg har fået sponsoreret en eksta kasse Ingrid Marie-æbler fra den lokale æbleplantage,

http://www.ditlandkoeb.dk/egeby-frugtplantage/

så vi har lidt at spæde til med, hvis nogen knap skulle have fulde 50 kg æbler med af egen avl.

Det bliver spændende at få en masse god æblesnak og få givet lidt interesse videre om skønheden og det væld af smagvarianter som ligger gemt i de hundredevis af gamle og nyere æblesorter.

Har nogle af Jer nydt synet og smagen af et Ernst Trier-æble for nylig?



Æbler er andet og mere end vandfyldte franske Golden Delicious i foliebakke og koncentratoptyndet tilbudsjuice.

Halløg.

22. Sep 2016 05:07, Farmer

Vejret er optimalt for såning. Jorden er blot så tør og hård at sliddelene på plovene nedslides på den halve tid af normalt. Særligt tørt er det efter løg, hvor løgplanterne har forbrugt vand indtil de løftet for 14 dage siden.
Alt foregår i en sky af støv. Når vi kører i rygvind er det blot at håbe på, at ploven går rigtigt i jorden, for det er umuligt at se den første fure fra førersædet.

For at forbedre sædskiftet bytter vi jord med en lokal løgproducent. Løgproducenten får løg i jord, hvor der ikke har været løg i mange år og vi får hvede efter løg, som er en god forfrugt.
Næste år finder vi et nyt stykke at bytte med, og således får vi løgene med rundt i sædskiftet uden selv at være løgavlere.

I fjor blev løgene først samlet sidst i oktober, og vi var således helt fremme ved d. 29. oktober inden vi såede det sidste stykke hvede efter løg.
Vinteren var mild og på det tidspunkt var efterårsregnen stilnet af, så det endte faktisk med at blive en af årets bedste hvedemarker. Men det var rent held.
Med det sene såtidspunkt kunne det ligeså godt have endt i det rene ingenting.

I år er løgene allerede samlede. Det giver mulighed for rettidig såning, og det skal udnyttes inden regnen kommer.
En løgmark er fuld af spor efter vogne og opsamlerudstyr, så hvis det sætter i med regn før pløjning vil vandet kunne løbe i sporene og give problemer i de lave dele af marken.

Derfor går det løs med næste løgstykke fra omkring middag, når vi er færdige med Bankerne. Bankerne er bærer deres navn med rette, og det er vigtigt at få de kuperede stykker sået medens jorden er tør og bekvem.



Søndag med septembersol.

19. Sep 2016 05:57, Farmer

Efterårfarverne begynder så småt at melde sig. Nede i æbleplantagen, hvor jeg har lejet et stykke til juletræer, er gråstenerne ved at være klar, og det i helt overdådige mængder.

Juletræerne i plantagen har nu haft 3 vækstsæsoner oveni de 4 sæsoner de havde i planteskolen, og nu vil de frem:

De første to vækstsæsoner kan man slet ikke se at der er juletræer i stykket.
Vi sprøjter kvikgræsset væk; men de tokimbladede arter lader vi gro hen over træerne, så de står i skygge. Nu her i 3. sæson bliver der slået mellem træerne, så der kan komme lidt lys ind fra siderne, og fra næste år får de med protaltraktoren, for den øverste grenkrans i år bliver til den nederste grenkrans på det færdige juletræ. Alle de øvrige grene nedenunder vil blive pudset af for at give træet et bart stykke forneden til at sætte i juletræsfoden, så disse grenes form er helt underordnet.
Min teori er, at ukrudtspresset i de første år påvirker træet til at gro opad i stedet for at gro bredt. Og det er lige hvad vi ønser os. Ingen vil købe et juletræ som er 2 meter bredt og 1½ meter højt.

For at undgå bøvl med papirer og kontroller har jeg for et par år siden overladt mine to røde køer til en kollega, som har specialiseret sig i at afgræsse naturarealer.
Området de røde går i i år er normalt lidt sumpet; men det tørre efterår giver gode forhold i det ellers våde område, og vegetationen vælter op.
Sådan et par år i det fri uden at være i menneskehånd giver en noget mere sky adfærd end hvis dyrene hver vinter er på stald; men jeg kom dog så tæt på, at jeg fik et tåleligt foto, som vist nogenlunde giver indtrykket af afgræsningsforholdene. Der er nok at gå i gang med:

Ude af rammen.

18. Sep 2016 05:04, Farmer

Det er sært at sidde på hænderne, når vejret er såvejr helt uden sidestykke; men vi trækker den et par dage endnu. Et par småstykker ligger pløjet. Det er sandjord, som kun bliver bedre af at ligge og falde lidt sammen inden såning. Vi kører for alvor løs med såningen fra mandag. Vejrudsigten lover endnu en uge med tørt og ret varmt vejr efter årstiden.

Vel for at lave et eller andet med et stænk af fornuft i, havde jeg et par små gamle fotos ude af rammerne i går, da jeg kunne huske, at et af dem reelt var et postkort.

Motivet på postkortet er gadekæret med gården i baggrunden og den høje unge mand er Laurits, som var min mormors ældste bror, født 1888.

Nu til dags er det hele mere tilgroet, det halve af gadekæret blev fyldt op engang for over 80 år siden og man kan kun skimte taget på gården fra samme position; men der ligger -helt tilfældigt- et hold ænder på nøjagtig samme sted som for over 100 år siden:

-Og portoen er ikke steget -hvis man måler ud fra timeløn:

I 1907 var timelønnen, så vidt jeg har kunne finde den på nettet, 39 øre.
I følge Danmarks Statistik er timelønnen i dag gennemsnitligt 243 kr. og det koster 19 kr. for at få et brev frem fra dag til dag.

Min oldefar døde 5 år før billedet blev taget, så min oldemor var ikke Maren Andersen, men gårdmand Jørgen Andersens enke, og det vedblev hun at være frem til sin død i 1936.

Det andet foto er fra gavlen og uden årstalsangivelse og jeg ved ikke hvem der står ved gavlen.

Det er fra før 1925, for omkring den tid blev der installeret kakkelovn i havestuen, og derved kom den 3. skorsten på huset. Antageligt blev tegltaget lagt op ved samme lejlighed.
Et sted i arkivernes stabler af hæfter ligger der et brev fra samme Hans Larsen -min mormors fætter; http://farmer.smartlog.dk/friserdrengen--post118439 - som sendte ovenstående, hvori han skriver til Maren, at nu kan hun kalde sig Frue. (Den gamle remse: 1 skorsten: Kælling, 2 skorstene: Madamme, 3 Skorstene: Frue.)

Vi var lidt for sparsommelige med egetræet da vi murede gavlen om i 1986 og længen mod vejen er erstattet af en halvmur; men lidt er der da sket:

 

 

Solrig sensommer.

13. Sep 2016 06:47, Farmer

Rapsen i Kilemarken blev sået d. 7. september som planlagt, og i går d. 12. var rapsen fremspiret. Det er, som var det i august; men temperaturerne og jordens vandindhold er også, som var de midt på sommeren.
Gadekæret svinder dag for dag, som var det højsommertørke.
Vi har i september haft et stort antal dage med temperaturer på 25 grader og derover og kun ganske få regnvejrsdage.

Vi er færdige med at samle sten på al rapsen; men i modsætning til mange naboer er vi ikke begyndt på hvedesåningen endnu. Jeg frygter at hveden gror for kraftigt til inden vinteren, og at de høje temperaturer giver mange lus i hveden fra efteråret.
Det er ikke efterårslusenes direkte skader, som er problemet; men lusene har virussygdommen havrerødsot med sig, og den kan give store udbyttetab.

Kornpriserne er ikke i øjeblikket til de store meromkostninger, så vi venter med såningen.
Det skal så senere vise sig om det er viist eller tosset.

 

Jamen, så liiige et lille stykke mere da.

7. Sep 2016 05:37, Farmer

Det er lidt som at være til en middag, hvor maden er af udsøgt kvalitet:
Man snupper et stykke til, selvom man ved det kan give én problemer senere.

Såbedet er tæt på det perfekte til vinterraps.
Temperaturerne i luften og i jorden er så høje, at rapsen vi såede for 6 dage siden allerede er ved at spire frem. Vejrudsigten kan ikke blive bedre for rapsfremspiring de næste 10 dage.
Kun kalenderen viser, at tidspunktet for vinterrapssåning er forpasset.



Vi lader hånt om kalenderen. Vi pløjer og sår Kilemarken i dag. Den var også sat til vinterraps i den oprindelige plan; men da høsten trak ud og marken er lidt tidkrævende i forhold til arealstørrelsen blev den droppet igen.

Samtidig var der en flok agerhøns, som holdt til i vårbygstubben. Det trak også i retning  at udskyde pløjningen; men jeg har nu to gange kørt marken igennem uden at se flokken, så de er nok flyttet til en af nabomarkerne, og raps er iøvrigt en udmærket afgrøde for agerhønsene i vinterperioden.

At der er tid til at pløje og så i dag skyldes også det milde vejr.
Vi skulle egentlig have leveret nogle læs flis til det lokale fjernvarmeværk; men da temperaturen er så høj, er deres forbrug mindre og leveringsplanen er derfor rykket 5-7 dage.

Det er lidt sært med Kiles 6,5 hektar ager.
Sammen med de tilhørende 3,5 hektar eng og mose var det mine bedsteforældres hele forretningsgrundlag og nu er det en mark vi lige snupper, hvis vi har en halv dag hvor vi ikke rigtig ved hvad vi skal lave.
Engene afgræsser naboerne vederlagsfrit blot for at holde tagrør og vidjebuske lidt i ave, driftsbygningerne har jeg for år tilbage revet ned for at komme Vorherres nedbrydningsfirma lidt i forkøbet og stuehuset er lejet ud for et, i forhold til kvadratmetrene, symbolsk beløb.
Om det hedder udvikling eller afvikling kan være svært at bedømme; men jagten er stadig god.

 

 

Ædt op.

4. Sep 2016 05:03, Farmer

Efter høst af vårbyggen ved stranden de første dage i august var der nogle dage -groft anskået- mere end 700 gæs på besøg.

I går skulle det prøves om der stadig kom gæs. Vi startede før solopgang med andetrækket.
Krikænderne kom for langt ude ved vandet; men det blev til 5 gråænder plus én som vi desværre ikke fandt.
Lige efter skuddet var der hunde på stedet; men de fandt den ikke, og kort efter var det så lyst, at gæssene kunne begynde at komme.

Vi kunne både se og høre gæssene ude på det lave vand i stranden; men de trak alle ind mod Holmene, og ikke en eneste flok søgte mod vores bygstub.
Det eneste der trak til i solopgangen var myggene. De var der i tusindvis.

Da gåsetrækket var opgivet gik vi med hundene langs vandkanten for at se, om det skulle lykkes at finde anden.
Det var en særdeles smuk morgen, og lyset var så stærkt, at det kneb for kameraets automatik at finde balancen.



Til sidst troede jeg, at Zini havde fundet anden, for hun havde fast stand i sivkanten,

men det var blot en rørhøne, som fløj baskende ud af tagrørerne, da hun gik frem.
Den and forblev desværre ufundet til glæde for ræve eller ørne.

På vej hjem over stubben så vi årsagen til det manglende gåsetræk:
Alt spildkorn var ganske enkelt ædt. Ikke et aks og ikke en kerne var tilbage, når der ses bort fra de yderste 5-10 meter mod de levende hegn, hvor gæssene ikke tør komme af frygt for ræve og andet.
Kun tabte gåsefjer og -klatter, og det er egentlig logisk nok.

Jeg vuderede ved høst, at der lå ca. 150 kg. byg tilbage pr. hektar. Nogle aks var knækket om, og de tabes, når mejetærskeren klipper strået over. Samtidig var der en del grønskud i pletter, og de giver også lidt spild i halmen.

Med 150 kg. på ca. 15 ha. vil der ligge omkring 2 tons byg tilbage til gæs og ænder.
Jeg har engang vejet kornet fra kroen (udposningen på fugles spiserør) på en skudt gås. Der var tæt på 160 gr. i fuglen.

Med et dagligt behov på (0,160x700) 112 kg korn vil der have været føde til (2000:112) ca. 17 dage.
Kornet blev høstet for 26 dage siden, så vi kom lige præcis for sent til det store gåsetræk.

Takket være miraklet i Nørreby
https://www.fyens.dk/modules/mobile/article?articleid=3044653
var der lidt over kl. 8 friskt brød til kaffen, og 5 ænder er vel heller ikke så ringen endda, selvom næsen var sat op efter gæs.

Hvis alt går efter planen, prøver vi at så vinterraps tirsdag, selvom det er mindst en uge for sent. Så skal der nok blive gåsetræk, hvis vi får lidt vinter i dec./januar.
-Som dengang på Fandens Fødselsdag for to år siden, da vi fik 9 gæs på et morgentræk i bidende kulde.



Drømmene lever over et jægermorgenbord.





 

 

 

Mere sensommer end efterår.

2. Sep 2016 04:25, Farmer

Så var der kalendermæssigt skift fra sommer til efterår i går.
Vejret er dog stadig så mildt og vejrudsigten så lovende, at vi har besluttet at så et par stykker mere med vinterraps.
Det er helt anderledes vejrforhold til såning end i fjor, hvor det dengang var såning mellem regbyger i et plørevådt såbed. Nu kan jorden støve og der er gode fremspiringsforhold med tilsvarende dårlige forhold for agersneglene, som i fjor var det helt store problem.

Den første ande- og gåsemorgen var vi i Skovmarken. Masser af gæs, men ingen på skudhold. Det var så lunt, at jeg sad i skjorteærmer i sivene ved det gamle vandingssted i engen.

I hus.

28. Aug 2016 06:37, Farmer

I aftes kl. 21 blev vi færdige med at høste.
Mejetærskeren har klaret sæsonen igennem uden større problemer.
Et stop på 2 timer, da en sten kom med ind i skærebordet og ødelagde 8 indføringspigge, og et stop på en enkelt time har på sidstedagen, da et dæk på skærebordsvognen punkterede. Småting.

Mejetærskeren fortjener et billede, selvom billedet egetlig er taget for at vise, at rødsvingeludlægget på det sted nåede at udvikle sig så kraftigt, at enkelte planter satte frø ovenud af hveden. Stubben er helt grøn af græsudlæg:

Maskinstationen nåede i forgårs at efterårsgøde juletræerne og vi nåede i går morges at få al sået vinterraps ukrudtssprøjtet.
I morges kom regnen og tordenen så som varslet. Det gav ca. 7 mm.
Guldregn til den nysåede raps.

Regnmålervedligeholdelsen har svigtet noget under høsten, så der er opstået et et helt mikromiljø i de 9 mm. som har stået i måleren i lang tid.
Et blad må være faldet ned i måleren og et vanddyr er flyttet ind for at leve af herlighederne. Jeg nænnede ikke at tømme måleren. Kræet til højre for 5-tallet får et par dage mere at leve i for sin ihærdighed.
Får vi yderligere 24 mm. kan den jo selv kravle videre ud i verden om den lyster.

I saksen.

26. Aug 2016 05:24, Farmer

Så kom høstvejret. 31 grader og let til frisk vind i går.
Vi fik gjort et godt indhug i hveden, og med lidt held er der kun et par små stykker tilbage, når regnen, som både DMI og www.yr.no varsler, kommer forbi søndag.

Det tager tid at høste hul på Horskær, så jeg fik en halv times ventetid med den ene af kornvognene på toppen af Kalvebjerget til at nyde høstvejret i.
På vej derud er der en herlig udsigt over dammene. Halmen er allerede fjernet fra marken vi høstede forleden, og rødsvingeludlægget i stubben vokser godt til.

Her bliver de sidste skår taget af de 3 hektar på selve Kalvebjerget. Det de stejleste bakker vores lille høstteam kører på. Man skal ikke ende nede ved skoven med fuldt kornlæs, for så kommer man ikke op igen ved egen hjælp.

 

Når vi først har fået hul, er der dejligt lange agre at køre på, selvom Horskær også er en kuperet mark.


Hjemme i haven har plænen været plaget voldsomt af muldvarpeskud. Et par stykker kan have sin charme; men her var tale om en ren invasion.
I flere dage har jeg forsøgt at få bæsterne i muldvarpesaksen, men uden held.
Fruen har, grundet mine manglende evner, for et par dage siden alieret sig med en pensionist, som er virkelig skrap til at sætte sakse, og allerede på 3. dagen var der fangst.

Jeg må i lære!

Når plantninger lykkes.

24. Aug 2016 04:25, Farmer

Der har været pause i høsten de senere dage. Regnen søndag gav 4-5 mm. regn, og luftfugtigheden har været høj siden.
Verjudsigten lover godt for høsten de næste dage, så mon ikke vi kan finde de sidste 3-4 høstdage i løbet af ugen.

Ventetiden går med at få nedfældet gylle før rapssåning.
Jeg var egentlig omme for at checke, hvor langt maskinstationen var nået og om det hele så fornuftigt ud, hvilket det gjorde.





Ud over at nedfældning er et lovkrav ved gylle tildeling til stubjord før vinterraps, er det ganske fornuftigt. Det giver fuld udnyttelse af gyllen, langt mindre lugtgener og det giver ro i forhold til pløjning. Man behøver ikke pløje lige  umiddelbart efter gylleudbringningen, da gyllen allerede er indarbejdet i jorden.

Omme i den mark vi kalder Kroghen, hvor gyllenedfælderen kørte, er der meget andet at se på.
Ved et nedlagt kommunalt renseanlæg er der stadig en lille remise, som jeg fik plantet dengang for omkring 20 år siden, da man anlagde et nedsivningsanlæg til flere millioner kroner, som aldrig kom til at fungere.
Remisen er vokset godt til. Her mod øst sad jeg få år efter plantningen bag de spinkle snebærbuske og skød bukke. Nu er buskene 2,5-3 meter høje og helt tætte:

Bunden er et godt skjul for vildtet:

 

Omme på sydsiden står slåen, syren og sargentsæble med bøge, som efterhånden overgror buskene. enkelte hvidgraner klarer sig trods utallige fejninger:

 

Ovre langs vejen står frugttræshegnet, som jeg fik i gave for snart 10 år siden. Det er gamle sorter fra før kvantitet vandt over kvalitet.

Det er mit bedste gaveønske nogensinde. Tænk, hvis jeg i stedet for hegnet havde haft 50-100 flasker med forskellige alkoholprocenter og smagsnuancer stående i et hjørne i den bageste stue.
Træerne har fra starten skulle klare sig i naturen, og det har naturligvis givet en vis udtynding; men der er på trods af udfald en overdådighed af frugt.

 

Her er det en blomme på kun 3 cm. i diameter, men med henrivende sødlighed:

Ved siden af et sommeræble så lille, at det aldrig ville kunne EU-godkendes eller for den sags skyld sælges; men med en henrivende smag:

Sveskerne er ikke klar endnu; men træet bar også i fjor, og kan sikre en solid mavepine om et par uger:

Der kan stadig indtræde pludselig død, som nu denne blomme, som af uforklarlige årsager er visnet i løbet af sæsonen:

Men de andre træer fylder pladsen ud, og frugtmængden fra de ca. 35 tilbageværende træer og buske overgår allerede langt vort behov. Den daglige nydelse hen over året er dog det mest overvældende.

Jeg kan ikke nok takke for "Folkegaven", som Rock-Nalles kusine på herligste vis døbte frugttræshegnet dengang for 10 sæsoner siden.

Høstuge.

20. Aug 2016 15:46, Farmer

Vi har høstet i 5 dage kun afbrudt af nattesøvn og klargøring af maskiner. Det er gået fint fremad uden nævneværdige maskinstop. Al vårbyg er høstet, og vi mangler kun 4 høstdage i at være færdige med hveden.
Det har småregnet siden i morges, så vi holder en fridag, selvom der egentlig burde sås vinterraps.
Gyllenedfælderen er bestilt til mandag morgen, og førend gyllen er nedfældet kan der ikke hverken pløjes eller sås.

Vårbyggen har givet et rigtig godt udbytte både mængde- og kvalitetsmæssigt.
Hvedeudbyttet varierer alt efter forfrugt og bonitet -uden på nogen måde at være prangende. Det bliver en moderat hvedeavl.

Skønheden i solnedgangene og ved høstfuldmånens skær er dog den samme uanset avlens størrelse. Det har været særdeles smukke aftener og nætter i forgangne uge.
Heldigvis trækker en god avl i græsfrø og vårbyg noget op på avlen i vinterraps og hvede.
Det er godt at have flere strenge at spille på.

 

 

Lige til øllet.

12. Aug 2016 05:46, Farmer

Vi fik to hele høstdage.
Det gav byger mange steder i forgårs; men ude ved stranden holdt det tørt og marken derude blev ophøstet i smukkeste vejr.
Selvfølgelig var jeg kommet afsted uden kamera; men er også svært retfærdigt at gengive lyset og stemningen fotografisk, når gæssene trækker ind over den nyhøstede stub i solnedgangen og mejetærskerstøvet danner samme forstærkende farveeffekt som røg ved en koncerts lysshow.
Nærøstranden mod øst og Kattegat mod nord. Gæs og ænder, som utålmodigt trækker rundt og venter på, at stubmarken skal blive deres.
Det gav mindelser om dengang vi dyrkede øen Dræet.
http://farmer.smartlog.dk/_Draeet-post63921


I går høstede vi så vårbyggen som blev sået efter den mislykkede vinterraps.
Jeg har ved flere lejligheder spøgt med, at vores bedste vinterrapsmark i år er en vårbygmark, og det kom til at passe.
Vårbyggen begge steder gav et fornuftigt udbytte og overholder kravene til maltbyg.

Frankrig har haft en elendig avl i år både med hensyn til mængder og kvalitet, og deres maltbyg er stort set kasseret fra en kant af.
Derfor er der inden for de seneste to uger opstået en efterspørgsel efter maltbyg, så måske ender vårbyggen som årets økonomisk bedste afgrøde.
Ikke på en prangende omsætning, men fordi omkostningerne ved at avle vårbyg er langt mindre end både vinterraps og vinterhvede samtidig med, at i al fald vinterrapsen har svigtet godt og grundigt udbyttemæssigt.



Vinterhveden kender vi slet ikke udbyttet af endnu. Vi nåede i aftes at få taget hul på 2.-årshveden i Kirkemarken. Det er en tidlig hvedesort kaldet Nakskov, og alligevel var vandprocenten oppe på 16, så det tyder på, at hveden knapt er høstmoden.

Denne morgen ligner ikke starten på en ny høstdag. Skyerne vælter ind, men de mange mm. regn som blev varslet for nogle dage siden ser ud til at udeblive.

 

 

Tags

Arkiv

Relaterede