Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Efter endnu en våd og kold dag.

28. Apr 2016 05:49, Farmer

For en gangs skyld har vi fået de af DMI lovede nedbørsmængder og mere til.
Der er de seneste to døgn faldet 34 mm. regn, slud og hagl, så der går en tid, inden markerne igen kan bære en traktor.

Temperaturen er særdeles lav efter årstiden. Det er svært at forstå, at solen nu har samme magt, som den vil have omkring d. 20. august.
Nå, ingen jammer over nedbør. Der kan blive rigeligt brug for den senere, og nu er jordens vandforsyning i det mindste i top. Det er væsentligt at erindre sig, at der på en god sommerdag fordamper vand svarende til ca. 4 mm. nedbør.

I det polske er det også køligt efter årstiden, men med mindre nedbørsmængder. Dernede er jorden tør, og det lover ikke godt for sommerens vandbalance.
Vi skal heldigvis have et relativt stort areal med kartofler i år. De er på kontrakt med en vis form for prisgaranti, så de går næppe helt underud af skalaen.

Når det, som i går middag, ikke er vejr til at jage en hund ud i, kan man jo altid sidde og nyde det væld af billeder, som vildtkameraet kaster af sig.
Vi lever i en tid, hvor mængden af data og materielle goder er overvældende, og ligesom det ofte er vigtigere at smide to ting ud end at anskaffe sig én ny, er det også væsentligt at sortere i det væld af billeder, et sådant vildtkamera spyr af sig.

Dette besøg af to grågæs er dog gemt. Der er efterhånden grågæs overalt, selv ved en fodertønde i kanten af en rapsmark:

 

Også besøget af dette umage par er gemt trods manglende belysning. Ser man godt efter, ses en gråand og fasankok sammen på morgenbeværtning uden dog at kome hinande nær.
Belysningen har en del tilbage at ønske. Mon kameraet skulle rettes en anelse nedad, så den lyse himmel ikke bliver så dominerende på automatikken?
En tur i et eller andet redigeringsprogram ville sikkert også gøre noget ved det.

 

-Og så er der denne gruppe dåhjorte, som virkelig kræver noget foder, og som regel først kommer efter mørkets frembrud. De bliver ofte i timevis, og derved bliver der let 40-50 ret ensartede billeder fra en enkelt nats besøg:

Trods blæst og kulde.

24. Apr 2016 05:52, Farmer

Koldt vejr og vind har indtil nu præget bededagsugen; men smukt har det været. Solen har skinnet langt mere end DMI havde lovet os.
I det hele taget passer den norske www.yr.no oftest langt bedre nedbørsmæssigt for vort område. Havde vi gennem årene fået blot halvdelen af det vand, som DMI har på planen tre dage frem, havde vi boet i en sump.

Der er stadig frost næsten hver morgen. Vårbyggen står fint. Selv på forlandet ved markvejen overfor gården er der god fremspiring. Her bliver jorden ellers kørt godt og grundigt sammen hvert efterår, når der stilles maskiner og traktorer af som var det en asfalteret plads:

 

De første rapsmarker står i gul knop-stadiet. Hveden veksler fra mark til mark; men i de fremmeligste marker står den med første knæ dannet.
Men hunden er ligeglad. Den vil hellere ind i hegnet overfor laden, hvor have-fasankokken holder til det meste af dagen.

 

Det ser ud som om elmesygen, som ellers totalt udryddede de store elmetræer, er borte.
Ovre langs trekanten med graner står en af de største af de små overlevere.
Jeg lod den stå, da jeg fandt den lille nyfremspirede i græsset i sin tid, og det ser ud som om den har klaret sig. Faktisk har den sat to stammer, og er efterhånden ved at fylde lidt rigeligt; men jeg nænner ikke at save den ned.
I min ungdom var elmene overalt, og vi skar ned for fode for at give plads til ask og eg. Nu hæger jeg om dem og glædes, når de springer ud og om kort tid giver manna.

Fremad, trods byger.

16. Apr 2016 05:41, Farmer

Endelig lykkedes det at få gang i drænet ved Hvalodia. Det har holdt hårdt, men effekten er ikke udeblevet: drænet blev ordnet for tre dage siden, og allerede i går eftermiddags kunne vi give marken den hårdt tiltrængte startgødning.
Nu er al hveden startgødet. Byggen står i rækker og er færdiggødet og de sidste små stykker med afgræsningsgræs er gødet.
Hvis vejrudsigten holder, kan der fra mandag startes med ukrudtssprøjtning i græsfrø, raps og hvede. I hvede og raps er det også høje tid.
Kamillerne er i vækst i rapsen; men temperaturen har været for lav. Matrigon, som bekæmper kamillerne i rapsen, kræver ret høje temperaturer for at virke.
Nogle af de sentsåede vinterhvedemarker er ikke ukrudtssprøjtet i efteråret, og det ses tydeligt. Hvis ikke kommende uge giver sprøjtevejr, gror ukrudtet visse steder over hveden, men mon ikke det nok skal lykkes.

Oppe ved vildtkameraet er der stadig gang i den. Da jeg var oppe for at fylde i fodertønden lykkedes det mig at falde over en gren, så det blev til en noget alternativ fodring med de 15 liter korn, som fløj ud af spanden.
Godt at det var uden for kameraets altregistrerende øje.

Skovduer i mængder, den trofaste fasankok, rådyrene og sågar et grågåsepar havde været forbi fodertønden de seneste dage.

Enkelte billeder kan være helt stemningsfulde, selvom det er et automatkamera af billigste slags.
Her morgenbesøg af tre rådyr:

Og selv det påkørte/anskudte rådyr kommer stadig forbi jævnligt. Det beskadigede bagparti er nu igen helt dækket af hår; men hun mangler stadig en del i at være i normal foderstand.
Hvor der er liv er der dog håb.

Fremmed indtrængen.

11. Apr 2016 05:48, Farmer

I går morges havde gadekæret besøg af 2 grågæs, og det gik ikke stille af.
Egentlig er det overraskende, at så sky fugle tager chancen og lander midt i landsbyen, og jeg har da heller ikke tidligere oplevet besøg af grågæs.

Jeg forsøgte mig med kraftig zoom gennem vinduesglasset, og det blev derefter; men billederne skal ses som dokumentation og ikke som et forsøg på at vinde en fotokonkurence.

Øen med redehuset blev besigtiget i ro og mag i starten. Det var med stor sikkerhed et par 2.års gæs, som først skal ruge til næste år. De ældre ynglefugle får allerede gæslinger i disse dage. Øer er foretrykne redesteder, grundet ræves vandskræk.
Ænderne svømmer nervøst rundt og vurderer situationen.

Kort efter organiseres et andeangreb.
Andrikken ses svømmende nederst i billedet. Han skal ikke have noget i klemme, den kryster. Det er ænderne, som har rederne på øen at forsvare:

Gasen viger for overmagten. Gåsen er allerede søgt ud i vandet:

 

En kort tid blev gæssene på bredden og græssede.

 

Derefter tog de sig en tur mere i kæret.

 


Det var efterhånden langt over ændernes fodringstid, så jeg listede mig forsigtigt udenfor; men det var vilde grågæs og ikke nogle undslupne fugle fra en voliere, for jeg nåede kun lige ud i haven inden de med forarget skræppen drog afsted.
Freden var genoprettet; men sikke en palaver ænderne holdt under fodringen. Der var nok for dem at berette om, og i krig og strid er det jo som bekendt de sejrendes historie, som fortælles.
Gæssenes anmeldelse af stedet havde nok mere gået i retning af: "Godt værelse og god mad, men særdeles uhøfligt personale."

Vårbyg.

9. Apr 2016 04:24, Farmer

Vårbyg var min barndoms eneste kornart. Vi kaldte ganske enkelt vårbyg for korn.
Vinterhvede var for risikabelt i en tid, hvor det ikke var muligt at forebygge og bekæmpe bladsvampe, jorden var for god til rug og havren gled i min tidligste barndom ud sammen med hestene.
Sædskiftet var dengang i 1960-erne i al sin enkelhed: Vårbyg, græs og roer.

Måske er det tidlige erindringer, som giver mig en oplevelse af et særligt lys og en helt speciel forårsstemning, når vårbyggen stikker sine første lysegrønne blade op.
Jeg holdt længe i aftenlyset og nød det nyfremspirede korn ude ved stranden, hvor vi såede d. 17. marts:

Ude over vandet trak bygerne, som vi ellers snart har fået nok af for en tid, og regnbuer kom og gik. Rigtigt aprilsvejr.
Når man ser på tværs af sårækkerne fornemmes markens lysegrønne skær bedre.

 

Knortegæssene har forårsfornemmelser. De mødes i store flokke på vintersæden og samler energi til den lange tur mod nord.

Der sad i hundredevis i vintersæden mod Lindø.
Trods den lange trækrute og barske vejrforhold på ynglepladserne højt mod nord, er det en art i kraftig fremgang.
De startgødede hvedemarker med proteinrige blade gør godt, når der skal dannes muskelmasse og samles energi. Her rækker de magre ugødede enge og naturarealer ikke.

Jeg måtte tage 5 billeder for at få hele flokkens bredde med.
Der vist noget med en panorama-funktion; men lad i stedet fantasien danne billedet af den 5 gange så store flok i det fjerne. Det bliver alligevel kun en afglans af virkeligheden -og helt uden lyden af de mange fugles snakken- når foråret for alvor vågner med lys og lyd.

 

Forår er det, og denne morgen blev jeg mødt af dette digt, da jeg startede PC-en; vel som et tegn på at den kolde, mørke tid lakker med enden for denne gang:

Væk mig sødt,
ja, væk mig blidt.
Væk mig med en sang.
Så vil dagen lysne lidt,
og solen gå sin gang.

 

Årets første tordenvejr.

5. Apr 2016 05:23, Farmer

Temperaturen var på et tidspunkt i går eftermiddag oppe på 16 grader, så det måtte jo gå galt, og det gjorde det. Vi fik en ordentlig skylle med tilhørende lyn og brag lige ved mørkningstimen.
Jeg har ikke fået regnmåleren ud endnu, så nedbørsmængden må vente til jeg får talt med Vejrstation Nord på Labanslyst; men mit gæt er, at vi landene på 10-15 mm i løbet af en god times tid.
Det var nok slagregn lige til den hårde side for de nysåede marker. Heldigvis var såbedet til den knoldede side i de fleste af stykkerne, så det slemmer næppe helt sammen.

Intet er så galt, uden at det er godt for noget.
Nu er minkgyllen skyllet ned til rapsens rødder, som nok skal tage for sig af retterne, og i går nåede vi at blive færdige med at sprede kyllingemøg på hveden et par timer før regnen. Tættere på optimalt kan det næppe blive.

Af smuttere kan så nævnes:
Den spuler, som havde lovet sin ankomst allerede fredag, nåede heller ikke at vise sig mandag, og må nu droppes på grund af vådt føre i marken.
Følgelig går der nok endnu en lille uges tid, inden de to sidste hvedemarker kan blive startgødet.

Planen om denne morgen at så de sidste to småstykker på tilsammen under 2 hektar må udskydes.

Men det er småting i forhold til den fine udnyttelse af gødningen, som må forventes som følge af regnen.

Hundedage.

4. Apr 2016 02:57, Farmer

Såningen skrider planmæssigt fremad. Denne morgen mangler kun enkelte forland og 2,5 hektar vinterraps i Spinderiet, som skal sås om.
Spinderiet har været oversvømmet af vand fra det nærliggende drivhusgartneri, og det præger den lille mark, som stadig ikke var tjenlig, da jeg gik over den før weekenden. Hvis den lovede regn ville vente en dags tid eller to, ville det dog sikkert være muligt at så den.

Rapsen i Albertmarken har fået minkgylle fra nabofarmen. Det er vitaminrig kost, som lugter derefter.
Et kongerige til den som kunne fjerne lugten effektivt fra gylle.


Ellers har det stået i hundens tegn i weekenden. Lørdag var Zini i Odense for at repræsntere racen sammen med en hanhund fra Sjælland.
Det gik fint, og der kom et utal af mennesker, som skulle klappe hundene og have en snak om racen.
Kl. 13 var der vagtskifte, for det trætter hundene med alle de indtryk og fremmede. Jeg nåede lige at snuppe et foto ved vagtskiftet.
Det er lidt flovt at blive kommanderet "Sit" med alle de hunde som ser på.

 

I går, søndag, var Zinis opdrætter forbi med en kuldbror til Zini, som han selv har beholdt. Han havde også haft en aktiv weekend med hunden.
Ziki hedder hanhunden, og den blev fredag klubmester i Viborg Markprøveklub, selvom den er under 2 år og derfor stadig er unghund.
Søndag var Ziki så til hovedprøven for Gammel Dansk Hønsehund på Sjælland; men her blev det ikke til præmie.

Det var morsomt at se hanhunden, som vi ikke havde set siden vi hentede Zini for 1½ år siden. Det er blevet en flot hund, som nok skal nå langt indenfor markprøverne.
Her har vi fået lidt ro de to søskende af efter et søg i granerne overfor gården.



Jeg selv er aldrig blevet grebet af at gå til markprøver. Det bliver ved jagten.

Velkommen til verden.

1. Apr 2016 04:45, Farmer

I Polen har vinteren været hård ved afgrøderne. Vinteren var ikke lang, men kom pludselig og uden beskyttende snedække den første uge af januar, hvor temperaturen faldt fra +10  til -21 grader på to dage og blev på dette niveau et par uger.
Plantebestanden er i mange marker reduceret væsentligt, og de billeder, som Woljek sendte til mig fra d. 23 marts så ikke særligt opløftende ud.
Det er svært at forstille sig, at denne rapsmark skulle kunne give en afgrøde:

Men foråret er miraklernes tid, og her en uge efter ser samme plet i marken sådan ud:

Enkelte hvedemarker står dog næppe til at redde, og der bliver omsåning på omkring 10 procent af arealet.
Det er især hvedesorten Baryton, som har haft dårligere overvintringsevne. Den har ellers god overvintringskarakter i forsøgene; men den holdt så ikke lige til den parktiske prøve.
Danske gymnasier er ikke ene om inflationsramte karakterskalaer.

-Og så var skorken allerede ankommet til de polske reder i forgårs;

men det er nu ikke noget at prale af.
Her på egnen var storken allerede forbi d. 26. marts i år.

Som da onkel Josef sad i Moskva.

28. Mar 2016 06:21, Farmer

Bortset fra en mark, hvor vinterrapsen druknede og derfor skal sås om, er der nu tilsået med vårbyg. Vintersæden er startgødet i de marker, hvor vi kan færdes, og det er heldigvis langt de fleste.
Den lange periode i marts uden nedbør har givet tid til at vandet kunne trække ned.

Vi har i år tildelt al vårbyggen gødning iblandet såsæden. Jorden har stort set ingen tilgængeligt kvælstof til de fremspirende planter, så det er væsentligt at give bygplanterne næringsstoffer, som er tilgængelige lige fra start. Vårbyggens vækstsæson er kort og hektisk. Om mindre end 4 måneder begynder modningsprocessen, så der skal være optimale forhold hele vejen igennem.

Vores dyrkningsjord nærmer sig den totale udpining.
En nabo har fået udtaget 3 prøver i dyrkningslaget. De viste hhv. 5, 8 og 5 kg. kvælstof pr. hektar. Det svarer til 0,5 - 0,8 gram pr. m2, som skal deles af de udsåede 250 bygkerner pr. m2.
  Det er som at sende et barn i heldagsskole med en rugbrødsskorpe som madpakke.

Det er sært, som det altid går galt, når man forsøger politisk at topstyre landbrug ud fra nogle politisk-religiøse forestillinger og lader hånt om fagligheden blot for at skabe en politisk kampplads.
Det er som om alkymien er genindført som videnskab; men man kan altså ikke lave guld af jern, ligesom man ikke vedvarende kan fjerne næringsstoffer uden at tilføre tilsvarende.

Det hele minder mere og mere om forholdene, da vi startede vort lille projekt i Polen tilbage i 1993.
Her havde topstyrede bevillinger over en periode på 40 år totalt udpint og ødelagt den jord, som før krigen var et af Tysklands kornkamre.
Ved grænsedragningen efter krigen blev det fremført, at Tyskland uden disse frugtbare østlige områder -som nu er polske efter at have været tyske siden polens 2. deling i 1793- ville få svært ved at brødføde sig selv.
Da vi ankom mindre end 50 år efter krigen lå de samme jorde brak, og vi er stadig i færd med at bringe dem tilbage til tidligere tiders frugtbarhed.
I samme periode var harerne og agerhønsene så godt som forsvundne fra området, og de er heldigvis også i fremgang igen.

Marken og dens liv tåler meget, men ikke fanatiske middelmådige politikere med tilhørende medløbende embedsmands- og forskerstand.

Forår forude?

 

 

-Og så ud at så.

23. Mar 2016 03:49, Farmer

Bagmarken og Iglekæret mangler kun at få pløjet forland og Kile er færdigpløjet. Forårsvejret er fint og DMI og yr.no skubber konstant regnen i deres udsigter.
Vidste de ædle medarbejdere hos alverdens vejrudsigtsfabrikker blot, hvor mange bondenerver de sætter på højkant ved at melde regn, som så enten udskydes flere dage eller helt udebliver.

Hvis alt går efter planen starter vi med at så de 3 stykker i dag. Regnen ser nu ud til først at komme i målbare mængder søndag, og da nysået jord har godt af at par dages tørvejr efter såning, passer det fint med såning i dag og i morgen, skærtorsdag.

Gødningslageret bliver fyldt op i dag, så det sidste hvede kan få startgødning, så snart der kan køres. For nogle marker er stadig ikke farbare. Vi nåede at sidde fast i Albertmarken i går; men der er vinterraps, og vinterrapsen er en tidlig starter, så det kan ikke nytte, at den mangler næring i startfasen. Det vil forfølge den resten af vækstsæsonen.

Der var i øvrigt hele 11 rådyr i Albertmarken. Det tyder på, at bestanden langsomt er på vej op igen, selvom der er lang vej til bestandsstørrelsen tilbage omkring årtusindskiftet.

Nogle af rådyrene kikker forbi nede ved vildtkameraet en gang imellem. Det er naturligvis ikke alt sammen knivskarpe plakat-egnede fotos; men jeg er egentlig overrasket over hvor gode billeder et sådant vandtæt automatisk kamera med natfunktion kan tage.
-Ikke mindst når prisen var under 800,- med simkort, monteringsanordning, ur/dato, temperaturmåler og det hele.
Temperaturmåleren tager dog ikke højde for middagssol på den sortgrønne kasse, så når middagssolen bager, er den svært misvisende; men man kan jo ikke få alt for intet.

Her kommer en rå ud fra kratet hen under aften, medens et andet dyr står "med hovedet i busken":


Om natten er der også gæster. Her kikker en rigtig pæn buk en rå an:


Duerne kan også udløse kameraet:

Og her kommer et af de store grønne dyr forbi:

A weather for man and beast.

18. Mar 2016 05:08, Farmer

Det har de senere dage været et forårsvejr helt ud over det sædvanlige.
I går fik vi startet såningen. Det er tidligt; men det er en veldrænet og behagelig muldet mark ud til stranden. Marken er en tidlig starter uden den store risiko for sen nattefrost, så det skal nok gå.

Yngstesønnen sendte mig i forgårs dette foto fra sin arbejdsplads. Man skulle være et svin for ikke at nyde sådan en arbejdsdag.

Arbejdet bliver der også i haven. Bierne har travlt med at samle pollen. Erantis er ved at blomstre af; men så overtager krokusblomsterne.
Alle tre bifamilier ser ud til at have klaret vinteren fornuftigt, så der er et væld af bier i haven.

 

Vi har pænt med krokus i plænen; men der kunne sagtens være flere, så der må deles blokke ved nedvisningen og skaffes flere løg til efteråret.
Blomsterfloret i plænen og de mange aktive bier overgår for os oplevelsesmæssigt trimmet og nyslået græs i begyndelsen af maj.
For det er prisen for velfungerende krokus: De skal have lov at afblomstre og nedvisne inden deres blade får turen gennem klipperen. Så må græsplænen se lidt sær ud en periode. Til den tid er det hele jo blomsterflor, blade og lutter idyl alligevel.

Det ER forår. Selv gamle Peter Kat forlod for en stund sin faste plads ved varmerøret tæt på kattepillerne for at indtage kontrolposten og lade forårssolen beskinne sig:

Uha, hvor den flagstang trænger til maling.

Når spillet kører.

16. Mar 2016 04:13, Farmer

Hvor drænene virker, begynder det så småt at blive muligt at færdes i markerne.
Rapsen har fået den første gødning uden at det gav de helt store spor. Ud mod stranden er det muligt at pløje, og med lidt held kan stykket sås med vårbyg op mod weekenden.
Foråret er her.

For nogle dage siden lykkedes det at få pløjet noget møg ned for en nabo, som stadig har køer på den gammeldags manér, hvor der ikke er gylle, men fast gødniing og ajle.
En lille besætning på ca. 40 jerseykøer. De står bundne, og er ude på græs om dagen så snart vejret og føret tillader det. Omkring 1. november kommer de på stald, og så står den på hø, majsensilage, halm og kraftfoder indtil et nyt forår dufter lokkende derude.
I går var jeg en tur nede for at nyde stemningen, når der er fodret af.


Naboen og jeg drøftede de økonomiske forhold. Hvor var det dog et held, at vi var så dårlige til at høre efter i skolen.
Det kunne ikke blive stort og moderne nok. Riv det gamle ned. Byg nyt og stort. Automatik, fuldfoder, robotter.
Her står vores fælles oldefars staldmure og egetømmer fra 1880-erne og giver et udmærket udkomme, medens moderne 10-15 år gamle staldanlæg med plads til 500 køer eller mere efter sigende er på falittens rand.

Det bliver næppe økonomien, som lukker naboens malkekvægsbesætning ned, men juraen.
Fra 1. juli 2022 er denne form for kvæghold forbudt. Køer skal fra den dato kunne gå frit omkring i stalden, og det er en umulighed i de eksisterende bygninger.

Det er svært for mig at se, at køerne her skulle kunne have det ret meget bedre; men det ved folkene på et rådgivende juridisk kontor i København naturligvis langt mere om.
De har jo naturen på tætteste hold, når de spiller golf.

Somme tider er dette tilsyneladende nervepirrende og stressende spil så heftigt eller spillernes tanker så store, at boldene glemmes, og de kan så findes i mark og skov flere kilometer fra banerne.
Her er det gårsdagens fund ved bækken:



Det er næppe spillerne selv, som evner skud over flere kilometer; men vel ravne og krager der tager boldene for at være æg for derefter at droppe byttet igen, når fejlen erkendes.
Det er rent gæt; men er der et bedre bud?

Disse bolde rundt omkring bliver nok kommende arkæologers pejlemærker, da golfbolde virker nærmest uforgængelige.
Der må blive mange væk, for jeg har siden efteråret 2014, hvor jeg begyndte at gemme boldene, tilfældigt fundet 4.
2 i juletræerne, 1 i en stubmark og nu 1 i bræmmen langs bækken. Ingen tættere end 2 km fra nærmeste golfbane.

 

Maser med masserne.

10. Mar 2016 04:47, Farmer

Der står stadig meget vand i jorden. Hvor drænene stadig er i uorden, er oversvømmelserne markante.

Vandløbsvedligeholdelsen har de sidste 30 år kørt på et minimum fra kommunens side, og det mærkes, så selvom der i dag er mere fokus på emnet end tidligere, er det et stort arbejde at rette op på tidligere tiders slendrian.

Det er som med al anden vedligeholdelse: I starten sker der ingenting ved at lade være.
"Se den tåbelige nabo, som renser sin tagrende, medens kløgtige jeg sidder under parasollen, nyder solen og tænker store tanker."

Hvor vandløb ikke fra naturens side har fald nok til at skylle sig selv rene, kræves menneskelig indsats for at undgå total forsumpning. Vandløbenes bund stiger år for år, og til sidst forsumper området.

Jeg var forleden ude hos kollega for at se hans problemer med forsumpning.
Her står skovlen på toppen af et rør som skulle afvande marken og det nærliggende offentlige vejareal. Dette rør havde oprindeligt frit udløb til bækken:



Det er som om vi lever i en tid, hvor skrivebordsfolkets veluddannede tåbelige tror sig i stand til at sætte naturlovene ud af kraft.
Vand skal kunne løbe opad og fødevarers næringsstoffer skal kunne bortføres fra jorden uden at tilbageføre tilsvarende mængder.
Alkymien genindført som videnskab.

Mon det skyldes, at vi i min levetid næsten udelukkende har uddannet folk til at have en dyb, men smal viden.
Biologen, som ved uhyre meget om dagsommerfugle, men er stort set uvidende om fluer og myg.

Bred viden er en mangelvare, derfor sløres sammenhængene, og det er let for en rottefænger -vore journalisters selvudråbte eksperter med en underliggende  "Kom lad os frelse verden-dagsorden" - at få masserne til at følge fløjten.

Helt i tidens ånd gik jeg i aftes i gang med at trodse naturlovene.
Det kan i al fald godt minde en del derom, når en gratin lykkes:

Der må godt hviskes: "Pralerøv".

Havde vi nu haft ulve, så....

6. Mar 2016 04:57, Farmer

Mellemste har sat et vildtkamera op ved fodertønden i Albertmarken.
Der kommer meget andet end fasaner forbi. Skovduerne er hyppige gæster,

ligesom dådyr

og rådyr:

Da vi i går kikkede billederne fra de seneste dage var der 4 billeder af denne svækkede rå:

Hvis man zoomer ind ses en skade på den højre kølle, som i høj grad ligner kløerne fra et rovdyr; men det kan næppe være tilfældet:

Det må skyldes en påkørsel eller en meget grov anskydning med hagl. Jeg kender ingen i området, som skyder rådyr med hagl; men råen kan være kommet langvejs fra.

Ved at gå billederne igennem fra januar/februar kom råen frem igen, så hun har overlevet med skaden i lang tid. Jeg vurderer, at det er hende, som var på besøg allerede 19. januar, hvor hun står nr. 3 fra venstre på gruppebilledet ovenfor. Her er hun lidt tættere på kameraet samme dag:

 Det bliver spændende at følge om hun kommer klarer foråret.

-Og så regner det iøvrigt for andet døgn i træk!
Vi nåede lige at få gødet rødsvingel i Lunde færdig, så nu er al frøgræs færdiggødet uden at have efterladt nævneværdige køreskader.
Nu er der i al fald dømt pause med forårsarbejdet et par dage frem.

 

Årets første bidag.

29. Feb 2016 18:55, Farmer

I går kom der liv i bierne. Solen skinnede og temperaturen i solen blev høj nok til at der kunne flyves. Der startes forsigtigt med en gåtur udenpå bistadet.

Så kan der flyves, og maden er klar!

 

Erantis, vintergækker og krokus har atter trodset frost og kulde og giver de smukkeste havedage overhovedet.
Når først det hele igen ligner grøn salat og blomter på størrelse med underkopper vælter frem kan det virke overmættende.
Nu er sulten efter farver dér.

Og biernes sult efter nektar og pollen er også overvældende.


Her smovses i krokus. Bemærk de orange bukser på bagbenene. Nu skal der bygges til ny yngel i bistadet:

 

Der er liv og glade dage. Det er mig ikke muligt at gengive på et billede, hvordan det hele summer af i hundredevis af bier og luften er tyk af blomterduft.

Ikke 10 højsommerdage under parasol med kolde drinks kan betale denne årligt tilbagevendende nydelse i termojakke med kaffekoppen i hånden, når bier og blomster udfolder sig efter at have tålt al vinterens modgang.

Tags

Arkiv

Relaterede