Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Gåsemorgen.

26. Jul 2016 06:01, Farmer

Tre høstdage uden at have noget at høste. Det er næsten værre en tre regnvejrsdage i høst -uden dette sidste dog er på ønskelisten.

I dag går det løs i rajgræsset hos min kollega maskinsamarbejdet, hvis det da ellers er fysisk muligt. Det er en meget sildig sort, så rajgræsset er ikke mere modent end som så; men noget må der jo ske.

Vejret er smukt her fra morgenstunden:

 

Fra min solopgangnydelsesplet kan Allégårdens fritgående gæs ses og høres. De sættter pris på de kølige morgener med dugvådt græs og fylder godt på. Gæs er græsædere og rykker metodisk frem på marken. Det bliver herlige mortensgæs med veludviklet muskulatur og smag fra græs og kløver.

Intet under, at gæs tidligere var værdsatte til at omsætte græs og grønne spirer til menneskeføde. Gæs opformeres langt hurtigere end kvæg, og kvægpest og andre af datidens dårligdomme gik gæssene forbi.

De vilde fætre, grågæssene, trækker i store flokke forbi. De går efter spildt korn i de afhøstede vinterbygmarker.

Generelt har vinterbyggens udbytter skuffet fælt, hvis rygterne holder vand.
Hverken min kollega eller jeg har vinterbyg i sædskiftet, og det er da vist meget heldigt i år. 5-6 tons pr. hektar levner ikke meget til avleren ved et almindeligt omkostningsniveau.

Rødsvinglen er ved at være tørret ned til de 12 procent vand, som er kravet fra frøfirmaet, når varen leveres i høst. Vandprøve er sendt ind, så nu ventes der med spænding.
Ved levering i efteråret kan 13 procent vand accepteres; men vi skal bruge pladsen i laderne til korn, så frøet skal væk inden det for alvor går løs med hveden og vårbyggen.

 

 

Tak.

22. Jul 2016 20:40, Farmer

Tak for i år til rødsvinglen. Det sidste skår blev høstet her til aften, og stakkene af frø ser fornuftige ud både i størrelse, renhed og fugtighed.
Her er udsigten i går eftermiddags, da der stadig stod en del tilbage på roden:

Det er alt for tidligt at sige noget om konkret om årets rødsvingelavl. Først skal det leveres og færdigrenses. Inden frøfirmaet har haft det igennem renseriet og spireevnen er godkendt kan alt ske; men som udgangspunkt er der en pæn stak at gå i gang med.

Halmen er solgt til eksport, og i eftermiddags begyndte maskinstationen at sprede skårene ud, så halmen hurtigere kan blive tør nok til presning.
Uheldigvis kom en tak i vejen:

En kastestang fra en dåhjort borede sig ind i dækket og ødelagde det totalt.
Læg mærke til tidspunktet. Den slags sker altid fredag eftermiddag lige når hele dronningeriget er lukket ned og al service er slået over på weekendtakst.
Hjælpen kom dog trods alt hurtigt med nyt dæk og hele udstyret,

og kort tid efter kørte maskinstationen videre temmelig mange tusind kroner fattigere.
Det var så hjortens ringe tak for ikke at blive skudt sidste vinter.


Det er helt mærkeligt at sidde i haven og ikke have nogle afgrøder at høste. Det næste bliver nok rajgræsset midt i næste uge, og så kommer korn og raps sikkert lige kort efter.
Lige nu er det blot at nyde sommervejret og blomsterrigdommen.
Ude ved indkørslen lod vi en selvsået sommerfugleblomst stå for nogle år siden, og den kvitterer hvert år for livet med et utal at store blomsterstande. langt større end de indkøbte planter i haven. Nogle har endda to sideklaser lige over hovedblomsterstanden:

I den lune aften trækker en mængde sommerfugle.

Der kan takkes af for denne gang med et noget slidt eksemplar af (mener jeg) nældens takvinge på en i øvrigt også selvsået sommerfugleblomst ved huset (De er da godt nok ikke lette at få i kameraet, sådan som de basker omkring):

Søg, og du skal finde.

21. Jul 2016 06:23, Farmer

Det var et høstvejr lige efter bogen, da vi startede i rødsvinglen bag gården i går eftermiddags ved 3-tiden, og det fine høstvejr fortsatte indtil duggen faldt kl 9, så vi fik lagt godt 11 hektar bag os.

Rødsvinglen er moden og tør nu. Halm og frø glider let gennem mejetærskeren og frøet kommer ud af tanken, som var det korn.

Vejrudsigten er god; dog med risiko for en byge i løbet af i dag.
Skulle bygen komme, er der udsigt til 3 gode høstdage forude. Vi kan høste græsfrøet færdigt på 2 dage, så der skulle være gode muligheder for at blive færdige.
Hvilken luksus!

I vinter overtog vi et stykke jord, som ved første øjekast virkede vandlidende.
Der er mange ulemper ved ikke at være 20 år længere; men en af fordelene er, at man kan huske langt tilbage i tiden, og jeg husker fra min ungdom denne mark som særdeles velfungerende, så det måtte bero på manglende vedligehold af drænene og ikke på manglende dræning, når vandet kunne stå i sporene selv her midt på sommeren.

Vi fandt de gamle kort frem, som vi havde fået med, og fandt også en hovedledning; men stor var skuffelsen, da de rør var gule totalt mørnede lerrør med flad bund.
Den type rør er fra før 1890, og når det tilmed er gule rør, er de ofte, som i dette tilfælde, sammenstyrtede og uanvendelige.

Heldigvis var den tidligere ejer hjemme, og kom over i marken.
Han mente at huske, at rørerne skulle være røde i den hovedledning, så vi søgte igen et par meter ved siden af, og dér lå den fineste drænsledning i røde tegl på god lerbund:

 

 

Samme eftermiddag fik vi ledningen spulet. Det var stoppet af blade og skidt fra en åben rende i skoven, som løb i drænet uden nogen rist til at si urenheder fra inden tilløbet.
Nu virker drænet igen, og med lidt held kan der om få dage køres over det hele uden at trykke jorden sammen.
Hvis alt går efter planen, sår vi vinterraps om en måneds tid, og så får vi at se, hvad jord og dræn kan klare.

Ingredienser: Stædighed, gamle historier og slet ikke så lidt held.

Premieren.

18. Jul 2016 04:07, Farmer

Dette indlæg er reelt 3 dage gammelt, for vi blev færdige med 1.års rødsvingel d. 15.
Vi har fået en stor stak kørt i hus, som var let at få ud af mejetærskertanken; men rumvægten er ikke af de højeste. Der er kun omkring 175 kg/m2. Det tal skulle helst ligge omkring 200; men det var ikke muligt at sortere mere fra ved mejetærskningen uden at der samtidig kom frø bag ud sammen med avner og halm.
Der er derfor en del tomme frøskaller med i varen, og de er naturligvis værdiløse og skal sorteres fra.

Det problem løser frøfirmaets rensere dog senere mod behørig betaling. Er frøene derimod først blæst bagud af mejetærskeren, er de tabt for evigt. Det vigtigste er, at der ligger en stak sundt frø i laden.

Det var en smuk og blæsende høstdag, hvor bygerne heldigvis trak uden om os.
På dette snapshot fra mejetærskeren ses, hvordan vinden tog i den opretstående afgrøde og regnskyerne trak i det fjerne.
Det var et under, at hele herligheden ikke blæste af, inden vi nåede at komme med maskineriet, for kastevindene var kraftige i forbindelse med bygerne i de fjerne.
Rødsvingel tåler det utroligste.

Foto: M.A.

I løbet af denne uge går det forhåbentlig løs med 2.årsmarkerne.
Vejrudsigten -især den norske- ser ganske lovende ud for vores område, så mon ikke det lykkes?

 

Generalprøven.

14. Jul 2016 04:43, Farmer

I går var vejret fint til frøhøst, så vi forsøgte os i 2.års rødsvinglen hen på eftermiddagen.
Egentlig er 1.års marken mere tjenlig; men den ligger et stykke væk fra værkstedet, og erfaringen er, at der ofte kommer lidt overraskelser op til overfladen, når det går løs for alvor.
Test, gennemgang og kontrol ved vintereftersynet finder mange småting; men det er når det virkelig går løs, at den reelle prøve skal stå.
Således også i år. Efter få hundrede meter meldtes der hydraulikfejl, og så var det meget behageligt, at generalprøven fandt sted få hundrede meget fra værkstedet.

Reservedelen var hentet og fejlen udbedret efter to timer; men 2.års er stadig våd og klam i bunden, så høsten blev instillet efter en enkelt hektar, hvor alt viste sig at fungere efter hensigten.

I dag går det så løs for alvor i 1.-årsmarken, hvis vejret vil det. Det har blæst det meste af natten, så der er ikke nævneværdigt med dug.
Vi håber at afgrøden er tør nok til at vi kan starte omkring kl. 12.

-Og hvad er al det 1.- og 2.års for noget?
Joh, rødsvingel sås i bunden af en kornafgrøde lige efter kornsåningen. Kornet høstes, og i stubben står nu de små græsplanter.
For rødsvingels vedkommende udvikler de små græstotter sig i løbet af den kommende vækstsæson til frøgivende planter, og denne afgrøde er 1.årsrødsvinglen.
Rødsvingel kan give fornuftigt frøudbytte 2-3 år, og deraf kommer benævnelserne. Græsset er reelt en vækstsæson ældre end det benævnes.

Her et genbrugsbillede af en rødsvingel taget i fjor. Sæsonen i år er mindst 2 uger foran 2015-sæsonen.

På de små øer.

13. Jul 2016 06:34, Farmer

Børnenes intitiativer er med til at bringe forældrene lidt omkring.
Mellemstesønnen har en utilsigtet tendens til at arbejde på småøer.
Som nyudlært var han i en længere periode svend på Ærø, og på de seneste har han været med til at bygge på Amager.

Begge øer er knapt 100 km2 store og ligger lige ved siden af hinanden, hvis man måler med det globale favnemål; men på Ærø bor der ca. 6.000 mennesker; medens Amager har 193.000 af samme art.

På Ærø var vi forbi og så solidt skolebyggeri, pæne nybyggede villaer og nænsomt restaurerede middelalderbygninger.
På Amager, hvor vi fik lov at "komme tilfældigt forbi" forleden, så vi dyre kaninbure.
Veludført med fantasifulde anvendelser af beton og glas; men hvilket liv med konstant udsigt til genboens bogreol.
Og det er ikke fattiggården. For omkostningerne til indkøb af et sådant kaninbur kunne man erhverve sig en halv ærøsk villavej.

Det er mig en gåde, at folk stadig klumper sådan sammen.
Disse linier kan læses overalt på kloden, hvis nogen gider. Tryk på "Oversæt", og der kommer en rimelig forståelig tekst på lokalsproget.
Tegninger, diagrammer og fotos er fremme på splitsekunder. Videokonferencer kan afholdes fra simple bærbare om nødvendigt.

Alligevel placeres et utal af arbejdspladser, som om selv Post- og Telegrafvæsenet var en uopfundet størrelse.
-Og havde det så endda været et storbyliv man efterstræbte at leve, men Herregud, der bor vel blot 2 mill. mennesker, når revl og krat tælles med.
Da vi besøgte Ældstesønnens svigerfamilie i Sao Paulo fik vi et indtryk af, hvad en virkelig storby består af.
De er særdeles høflige mennesker så de trak blot høfligt på smilebåndet, når vi omtalte København som en by.

Det var et spændende og lærerigt besøg forleden, for det er disse mange menneskers natursyn, som former rammerne for mit daglige virke som landmand.
En daglig tilværelse i en udhulet betonklump med -i bedste fald- udsigt til en kunstigt anlagt strand vil let over tid give et særegent natursyn, hvor Bambi, Bedstemor And og Peter Plyds har betydende indflydelse.

 

 

Lys skal der til.

6. Jul 2016 05:31, Farmer

Der faldt 14 mm regn i går, og vi slap for hård regn, som ellers ville have give yderligere lejesæd i byggen. Denne morgen er der kraftig vind og 11C. Det er helt efterårsagtigt. Nu trænger vi virkelig til den varme og sol vi havde fået nok af frem til midten af juni.

Vi var i går formiddags -inden regnen satte ind- på finere havearbejde hos en god bekendt. Det foregik med rendegraveren og gik ud på at fjerne et stærkt skyggende og udsigtsspærrende gammelt hegn ud mod de åbne marker.
Det er ikke helt Claus Dalby-stil, men...

Foto: K.K.

Det er svære tider for agerhønsekyllingerne. Stort set alle agerhøns klækker i sidste uge af juni. De sætter alt på ét bræt modsat fasanerne, som klækker jævnt over sommeren.
De små agerhønsekyllinger skal have insekter og andet småkryb den første tid, og det er just ikke bedste forhold for insekter i dette kolde og våde vejr.
Det er lidt ærgeligt, for jeg mener at have konstateret hele 9 par agerhøns i år, så der var ellers mulighed for en ordentlig opformering i stil med det som skete i midten af 1970-erne.
Dengang optrådte agerhønsene over et par år i hundredevis i de tørre somre, hvilket dog næppe vil gentage sig. Dertil har vi for mange rovfugle i vore dage og for få afgræsningsmarker. Men mindre kunne også gøre det.

Juli starter våd og kold.

3. Jul 2016 06:11, Farmer

Juli har de første to dage givet 19 mm. nedbør. Vi er godt med nu rent nedbørsmæssigt, så planterne har for en gangs skyld samme håb som feriefolket: Sol og 28 C.

1. års rødsvinglen nærmer sig høstning med hastige skridt trods det kølige og bygeagtige vejr. 2. års marken er -helt efter lærebogen- stadig 3-5 dage bagud.
Den megen regn fra d. 14. juni og frem, har givet afgrøderne mulighed for en god kerneudvikling; men samtidig har forholdene for bladsvampene været ideelle. Septoria, hvedens brunplet, er nu at finde helt oppe på fanebladet (øverste blad) selvom der er sprøjtet forebyggende mod den.


Det er dog for intet at regne mod de hjørner, som står usprøjtede. Her er fanebladet helt brunfarvet af svampeangreb.


Hvede vil have hede; men det kølige sommervejr er godt for vårbyggen. Den kan bedre klare de lave temperaturer og nyder godt af en den positive vandbalance. Det er svært på nuværende tidspunkt at bevare pessimismen for den afgrøde.

Rapsen er svær at vurdere. Der er rigeligt med insektstukne skulper; men et egentlig angreb af skulpegalmyg ser ud til at være undgået. Noget andet er kålmøllene, hvis larver har gnavet kraftigt i sideskuddenes blade. Det er svært at vurdere,om det vil få indflydelse på udbyttet. Der er under alle omstændigheder ikke rigtig noget at gøre. Larverne arbejder på undersiden af bladene, og det ville være særdeles svært at ramme dem effektivt, hvis man forsøgte sig med en bekæmpelse.

Rundtur.

30. Jun 2016 06:14, Farmer

Fredag til uddannelsesafslutnig for mellemstesvigerdatteren i Hillerød og derefter videre til Bornholm via Ystad.
Lørdag/søndag Sølvbryllup og 60-års fødselsdag på et meget tørt Bornholm,

hvor der også var tid til et par ture rundt på øen, for jeg måtte jo lige se til de røde køer på landbrugsmuseet:

Søndag aften tilbage til Ystad for at snuppe færgen til Polen, hvor den så stod på regnskab, marker og tid til at dyrke venskaberne, som er helt afgørende for at ting vil lykkes i det polske.

Polen har århundredelang tradition for at gøre livet surt for udefrakommende, som blot kommer for at udnytte landet og dets indbyggere; men sidder man med ved bordet som ligeværdig kan meget lade sig gøre.
Vi nåede hen til en anden landmand i nærheden for at beundre hans nye kornmagasin. Det afviger vist en del fra mange danskeres stereotype forestilling om polsk landbrug:

Afgrøderne har rettet sig siden jeg sidst var i Polen; men det kunne i store træk også kun gå fremad. Vinteren og det tørre forår med nattefrost langt hen i maj, har gjort afgrøderne tynde.
Rødsvinglen er den afgrøde, som har udviklet sig mest positivt. Der står faktisk en ganske pæn og særdeles ren frøgræsmark på nuværende tidspunkt:

Blot 30 km. syd for os har de fået væsentlig mere nedbør. Vi nåede ned for at besøge et landbrug, som har forpagtet "mit guldaldermaleri".


Den gamle dame, som boede på gården 2½ km fra nærmeste med almindelig bil farbare vej er flyttet til familien i byen. Helbredet ragte ikke længere til at mangle rindende vand og centralvarme.

Heldigvis er naboen slået over på kødkvæg, så nu græsses hele gården af, så det ikke springer i skov det hele. Prisen er så, at de gamle polske gråbrogede køer indkrydses med franske hurtigtvoksende limosine-køer og der dyrkes ikke længere små urentable lodder med et væld af ukrudt som sidst jeg var der for et par år siden:



Onsdag aften var der så igen nordfynsk jord under støvlerne, for markerne var og er heldigvis våde og fedtede i overfladen efter 21 mm. regn i mit fravær.

 

 

Lun og stille Sankt Hans.

24. Jun 2016 06:08, Farmer

For en gangs skyld er det vist meget heldigt, at vi bor på en af Danmarks tørreste pletter. Sankt Hans aften bød kun på en enkelt tordenbyge med 4 mm, som faldt under fællesspisningen i det rejste telt ved gadekæret.

Andre steder er der tilsyneladende faldet langt mere regn, og det har været tæt på tropenat.
I skrivende stund er det 19 C udenfor, vindstille og tæt på 100 procents luftfugtighed. Det kan trække sammen når som helst; men efter vejrkortet skulle tordenbygerne for det meste gå syd om os.

Vi har efterhånden fået 44 mm. ialt siden det begyndte at regne d. 14. juni, så planterne er dækket godt ind. Hveden får den sidste svampesprøjtning ved først givne lejlighed, og så kan den klare det sidste stykke i mål selv.

Rapsen nyder også vejret. Det kan vise sig at være et held, at vi valgte en relativt sen sort, for den tager tilsyneladende godt for sig af retterne nu, og danner veludviklede skulper helt til top i sideskuddene.

Kålmøllenes larver går godt til den på de få rapsblade, som er tilbage på vinterrapsen. De når næppe at give de store udbyttetab. Anderledes ser det ud for de forårssåede kålarter. Fodermarvkålen i vildtagrene er totalt ødelagt af gnav.
Jeg gad nok at vide, hvad økologiske kålavlere stiller op med mindre de har deres marker overdækket med fluenet.

De tidligste af morellerne er allerede modne,

 

og samtidig er træet ved at være tømt for moreller.

Ikke at vi har nået at få ret mange selv; men alt fra stær til mår fylder sig.
Der er et vist spild under festen.

Og når morellerne så har været en tur igennem mårmaven ser efterladenskaberne sådan ud, med et par dræbersnegle til at tage sig af de sidste rester. Det minder lidt om de mårdyr, som i kaffeproducerende egne æder kaffebønner, hvorefter den ufordøjede del af bønnerne samles og sælges til toppriser:

Ovre på markvejen lå dette lille dyr i går morges:

Mon det er en unge af almindelig spidsmus eller en dværgspidsmus?

Så vender skuden.

22. Jun 2016 06:40, Farmer

For få timer siden var det farvel til årets længste dag.
Status er, at afgrøderne egentlig står rigtig pænt. Regnen i den forgangne uge kom i sidste øjeblik, og der nåede at komme brandpletter, hvor sandet stikker igennem; men erfaringen er, at den bedste avl kommer i hus, når tørken lige har nået at markere sig.

Det bliver næppe en sen høst i år. Alle afgrøder er rimeligt langt fremme i udviklingen. Med et normalt vejr bliver der rødsvingelhøst fra d. 15-20. juli, og den førstsåede vårbyg ligner noget som vil være høstklar omkring 1. august.

Der er dog langt i mål. Reelt er der ikke produceret et eneste tons kerne endnu. I øjeblikket tælles der på knapper, om det bliver nødvendigt med en sidste svampe- og lusesprøjtning i hveden.
Gulrust har vi været forskånet for i år, bortset fra et lille areal med hvedesorten Benchmark og meldug har ikke været et problem på noget tidspunkt i denne sæson.
De øvrige hvedesorter Dacanto, Nakskov og vores hovedsort igen i år Torp, har kun begrænsede angreb af septoria på de nederste blade.
Men septoria er en lumsk svamp, som spredes ved regnpjask fra blad til blad, og da hveden er relativ kort i år, skal der ikke meget til, førend svampen er oppe på fanebladet, hvor det virkelig koster udbytte.

På hobby, have og nydelsesplanet er dræbersneglene i år så talrige, at det vist bliver umuligt at få georginerne til at komme i blomst i år.
Pæonerne er ved at være afblomstrede,

 

og normalt ville geoginerne være klar derefter; men det bliver vist sommerfugleblomster, stokroser og de almindelige roser, som må stå for størstedelen af blomsterfloret i år.
Stokroser og sommerfugleblomster står endnu kun i grøn knop; men roserne er i gang.
Jeg kan godt lide denne gamle rose med rosaprikkede yderkronblade:

 

Fjerkræet yngler. Jeg har endnu ikke haft behov for rugehøns til æg fra ødelagte fasanreder, og det er egentlig rigtig fint, for det tyder på, at kun få fasaner i år har lavet rede i vejrabatter og marker til hø og ensilage.

Dværgwyandotterne ruger dog lige lystigt alligevel, og jeg har lavet kuld på et par af de bedste rugere.
Denne tværstribede er helt uovertruffet, og gik med 11 fasankyllinger i fjor uden at vi mistede en eneste kylling, så nu er næste generation rugere med hendes gener på vej:

Jeg forsøgte i fjor at krydse wyandotter med landhøns, som efter sigende skulle give endnu bedre mødre; men disse krydsningskyllinger har ikke givet en eneste rugehøne, så det er suppegryden som venter.
Det forbliver rene wyadotter til rugning fremover.

Baldersbæk Plantage.

18. Jun 2016 06:59, Farmer

Over de seneste 4 døgn har der jævnligt været byger forbi. 
Her i haven har vi sammenlagt fået 19 mm.
Måleren i Strandmarken 7 km. herfra viser 45 mm.
Gartneriet, 3 km. herfra, 16 mm.
Kilemarken, 5 km. herfra, 30 mm.

Goderne er blevet ulige fordelt; men det er bygernes væsen. Det giver noget at tale om landmænd imellem, og det var da også et væsentligt emne, da en af de efterhånden få lokale maskinstationer i går fejrede 50-års jubilæum.

Vi nåede da heldigvis også rundt om mange andre emner.
-Som dengang vi i 1984 for første gang lavede såbed til roerne med maskinstationens rotorharvesæt i Iglekærsmarken.
Det var helt uhørt dengang; men det blev i alle årene derefter måden, vi lavede roesåbed på.
-Da en af maskinstationsejerne en smuk efterårsmorgen i 1986 såede hvede for mig i samme Iglekærsmark, og jeg stolt kunne gå over og køre med en omgang for at fortælle ham -som den første af mange- at vi havde fået en søn i løbet af natten.
-Og dengang i 1978, hvor maskinstationen leverede årets første hvede til den foderstof, hvor jeg dengang arbejdede. Der var 18 procent vand i hveden, så den skulle tørres.
"Tåbeligt, at høste så tidligt." blev der sagt.
Vi havde jo lige haft de  3 tørre år 1975-77, så det var da blot at vente.
Det viste sig at blive det eneste hvede af brødkvalitet, som blev leveret det år. Resten af hveden nåede at blive ødelagt af regn. Vi fik 2 høstsæsoner i træk med fuldstændig umulige høstforhold og vådt korn fra ende til anden.

Når vejret står på byger, er der ikke meget at gøre i marken, så i forgårs tog vi til Hedeselskabets fremvisning af Københavnerplantagen "Baldersbæk" ved Holsted.
Disse Københavnerplantager blev etableret i perioden efter 1864 og frem til 1. verdenskrig ved at nyrige københavnere købte hede op, lod arealet plante til og samtidig byggede sig en stor villa i passende stil midt i de kommende herligheder.

Tag eventuelt med på en www-tur på

http://www.kobenhavnerplantage.dk/da/

 

Koldt omslag.

14. Jun 2016 06:43, Farmer

Vejret i går var markant anderledes end de foregående 2 ugers tørre og varme luft.
Vi har fået 3 mm. nedbør i løbet af i går. Ikke at det kan nå ned til planterødderne; men det begrænser -sammen med den faldende temperatur- fordampningen og dermed udbredelsen af tørkeskaderne på sandpletterne.

Tørt er det, og der er kun håb om ganske få mm. at hente i vejrudsigten for de kommende dage. Det er lidt træls, for bortset fra sandpletterne, hvor løbet er kørt, står der faktisk nogle sunde og gode afgrøder, som sagtens ville kunne opveje tabet på sandet.
Vejrudsigter er ikke til at regne med, så lad os se, om DMI for en gangs skyld har undervurderet nedbørsmængderne.

Med sådan en høst- og vejrudsigt er det om at tilvænne sig nydelsen af de gratis glæder.
Sådan et vejromslag giver næsten altid noget flot lys, og aftenen i forgårs var ingen undtagelse.

Jeg evner ikke at fastfryse farvespillet korrekt med mit kamera; men forsøgte som så ofte før. Nedenstående billeder er derfor ikke at opfatte som en fotoudstilling; men blot en påmindelse om at nyde de smukke stunder.

Det kniber for vårbyggen at få akset helt igennem under de tørre forhold; men det giver mulighed for en god lyseffekt i de tusinder af stak.

 

 

Linden nærmer sig blomstring og har gjort klar til det helt store bibesøg. I Polen kan man købe lindehonning, der opfattes som specielt velsmagende.

-Og medens disse linier blev skrevet kom der ny vejrudsigt både fra DMI og www.yr.no
De har pludselig pænt store nedbørsmængder på til torsdag.
Man har da lov at håbe.

Helt alene.

10. Jun 2016 06:09, Farmer

Det er en nydelse, men samtidig for mig uforståeligt, at man kan være helt alene en smuk sommermorgen.
Ikke en mors sjæl møder man på en tur rundt på egnen omkring solopgang. Enkelte lastbiler starter ud tidligt fra vognmandsforretningen og naboen kører afsted med kreaturbilen; men ellers er det på denne tid, som var man eneste menneske på jorden til at nyde morgenens skønhed.

I går var jeg rundt ved Albertmarken og kom på hjemturen i tanke om, at jeg havde kameraet i brystlommmen. Rapsen er nu helt afblomstret med undtagelse af få gengroede planter i sprøjtesporene.

Der er en del ødelagte skulper af skulesnudebillens larver. Men sprøjtningen har alligevel virket. I et hjørne, hvor jeg ikke er nået ud med sprøjten er rapsen voldsomt angrebet.
Det havde ikke været morsomt, hvis hele marken havde været brun af ødelagte skulper på nuværende tidspunkt.

Rapsen har et dybtgående rodnet, og klarer tørken fint indtil videre.
Forlandssprøjtesporet, som i foråret blev brugt som vej for gyllevognen og dengang fremstod som et meterbredt dobbeltspor, er nu næsten lukket til af naboplanternes sideskud og er et godt billede på, hvor få rapsplanter der skal til for at udvikle en totalt dækkende afgrøde.

 

Når rapsen står så kraftigt og dominerende kan det være en nærliggende tanke, om ukrudtssprøjtning virkelig skulle være nødvendig.
Henne i hjørnet, hvor sprøjtningen altid starter er der syn for sagn.
Ved sprøjtningen mod valmuer før rapsens fremspiring har der været rent vand i den ene bom på sprøjten da der blev startet og kamillesprøjtningen i april er startet lige et par meter for sent. Resultatet ses nu med en trekant røde blomster, som overgror og dominerer rapsen, og det skarpe øje vil se kamillerne i de første 2-3 meter af marken. De vil om få dage danne et hvidt og altdominerende tæppe.
De få m2 er helt uden udbyttemæssig betydning; men det havde været en katastrofe, hvis hele marken havde set sådan ud.

Men hvad gjorde man tidligere?
Jo, der blev radrenset, luget og hakket i ét væk og svampe- og insektangreb havde man ikke midler imod; men måtte acceptere tabet ved angreb.
Lavere og i særdeleshed mere svingende udbytter var resultatet.

-Og så er hylden allerede i fuld og duftende blomst. Den skal holde godt, hvis den skal "dufte i stuen ind" til midsommer, som visen beskriver. Den varme og tørre periode fra starten af maj til nu har givet planterne hastværk.

Støvets dage.

8. Jun 2016 07:01, Farmer

Afgrøderne er tidligt på færde i år.
Hveden var et par dage før normalt med de første aks, og især vårbyggen er godt med.

Her er det fra marken ud mod stranden, hvor billedet fra d. 3. juni viser marken i begyndende skridning. Det er en hel uge før normalt:

Vårbyggen har indtil videre udviklet sig positivt; men særligt den afgrøde trænger efterhånden til vand.

Rødsvinglen nyder derimod godt af den lange periode med varmt og tørt vejr. Den har dræet siden d. 4. juni og mangler nu kun de sidst udviklede sideskud i at være færdig med at dræ.

Det er en meget langstrået sort, vi avler. Selv med to gange vækstregulering over sæsonen, har det kun lige med nød og næppe været muligt at holde den oprejst frem til bestøvning. Det er helt afgørende at rødsvingel står op ved bestøvning.

Gamle brune støvdragere ligger på bladene og nogle hænger stadig på planterne:

og på de sene planter og skud er nye klar til dagens orgie i pollen:


Efter teorien er der så 35 dage til høst; men har vi vejrudsigten med os til den tid, vil eksta 5 dage give en lettere høst med en fuldt afmodnet afgrøde. Det vil så sige ca. d. 13. - 18. juli. Vi får at se om det holder.

Tags

Arkiv

Relaterede