Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Skifte.

5. Jul 2015 06:10, Farmer

Efter en, generelt set, kold forsommer er dagtemperaturen oppe omkring 30 grader. Det tærer på dyrkningslagets vandbeholdning; men stadig er det kun den gamle grusgrav og Helmers, som er begyndt at visne ned grundet tørke.
Der meldes regn til aften og tilbagefald til koldere vejr lige efter, så vejrmæssigt er der ikke noget at klage over.

Den gamle Ford NH er skiftet ud. Den startede ellers på første omdrejning trods de næsten 12.000 arbejdstimer; men der var blevet for mange småting i vejen, som et dansk mekanikerværksteds timeløn ikke kan bære at udskifte og reparere.

Så nu er den på vej ud i den store verden, hvor bl.a. komfort, håndbremser, tætte hydrulikpakninger og effektivt lyssystem betyder mindre og kan ordnes for en skilling.
Derude vil den sikkert gøre gavn i mange tusinde timer endnu. God rejse, gamle pige. 19 år. Så er man også gammel nok til at flytte hjemmefra.


I forgangne uge var jeg afsted for at se til det polske.
Dernede har vi været heldige at få 65 mm. nedbør indenfor de seneste to uger. Så selvom varmen er streng, står afgrøderne godt.

Rødsvinglen er smuk og ligner på nuværende muligheden for et rigtig godt udbytte,

og hveden er der heller ikke noget at klage over

 

Denne mark var, da vi overtog den for 18 år siden, helt groet sammen i kvik og tidsler. En ældre kone fra nabolandsbyen lod sine får græsse på stykket og skoven var så småt ved at æde sig ind i markerne. Årene efter de politiske forandringer i 1989 gav mange problemer med at skaffe kapital til at dyrke jorden, som ofte lå hen, selvom der var tale om god landbrugsjord. Nu er det anderledes, og al god jord er i drift.

Nede i engen overfor gården var Jacek ved at slå græs, og storken fulgte med rundt.
Først lurer man ved en tot græs,

og i ét hug er mosegrisen fanget og maden til ungerne i reden er i hus:

 

Hjemme på gården er den gamle kostald, som for 5 år siden blev bygget og til kartoffellager, rengjort og klar til en ny sæson:

 

Ude i marken er kartoflerne også ved at gøre sig klar til at indtage lokalet. De er i blomst med undtagelse af rækkerne inde under alléen, som er lidt bagud på grund af skyggen.

 

Den gamle jordbæravler, som har et stykke i forpagtning oppe ved alléen, har efterhånden lagt 75 år og to hjerteoperationer bag sig. Han holder dog stadig fanen højt, og havde forleden 150 plukkere i gang.

Den mand er jeg megen tak skyldig. Det var ved en storslået fest i forbindelse med hans bryllup i 1992, at jeg fik indsigt i polsk mentalitet, historie, foretagsomhed og selvopholdelsesdrift.

Det var en varm dag aftenen efter at Danmark var blevet europamestre i fodbold.
Efter overdådige borde indendørs var bålet til grillkødet tændt, og der var fællessang medens flammerne lagde sig. Vi var tre danskere, som naturligvis også skulle byde ind med en sang.
Teksten til "Ole sad på en knold og sang" passer godt ind i polsk tankegods og omkvædet er internationalt, så den faldt i god jord.

Vi forstod ikke hinandens sprog, så Woljek måtte allerede ved den lejlighed agere oversætter. Vi svingede godt sammen, og det har foreløbig ført til 23 gode år dernede.

Tak for gildet dengang, gamle hattesvinger.

Den lange udgave af historien om bryllupsfesten må vi tage en anden gang.

Kornet står gult og havren grøn.

27. Jun 2015 07:13, Farmer

Det må være på netop denne årstid, at H.C. Andersen skrev indledningen til "Den Grimme Ælling".
For netop nu står byggen, som også i min bardom blot blev kaldt korn fordi det var den altdominerende kornart, gul

medens havren er helt mørkegrøn

Egentlig en skam, at havre ikke kan fylde noget mere i sædskiftet. Havren er en fortrinlig forfrugt til hvede og giver en god arbejdsmæssig fordeling i forhold til såtid og høst, idet den sås om foråret, hvor der normalt ikke er meget andet at så og høsten tit kan finde sted efter en regnperiode inden de andre afgrøder er tørre igen.

Men priserne for havre i fri handel er oftest for lave i forhold til de andre kornarter. Det er oftest kun hvis det er muligt at lave en kontraktlig afsætning, at en ordentlig pris kan opnås.

I år har vi blot 6 hektar der hvor vi har ryddet de gamle poppelhegn.
Er det ikke økonomisk fordelagtigt, er det i al fald en nydelse at se på og gå rundt i. Det har rigtig været havreår. Havre gror godt i køligt vejr.

Kanterne i rapsen er godt sat til med alskens herligheder, som forstår at udnytte lysindstrålingen fra siden: Valmuer, olieræddike og kamiller,

Heldigvis er marken mere ren inde i stykket:

Det afspejler imidlertid godt ukrudtsbekæmpelsesstategien, som ikke går på at dræbe ukrudtet, men blot hæmme det, så afgrøden overskygger og kvæler det sidste. I andre marker er der dog kommet rigeligt med valmuer inde i stykkerne; men de er svære at hamle op med, de røde karle.

 

Det er ikke blevet til megen regn på det seneste, så det kan hurtigt blive tørt igen hvis varmen sætter ind.
Lige nu står det hele dog flot med undtagelse af de tørreste sandpletter; men vejrudsigten for de næste 10 dage har ikke målbar regn på til os.

Vi har haft en pæn mængde solskinstimer i juni, så der har været en god fotosyntese selvom det har været køligt. Det lover godt.
Nu gælder det snart juli: Opløbssvinget hvor det hele afgøres.

Høringssvar.

23. Jun 2015 05:27, Farmer

Week-enden stod på indsendelse af høringssvar til vandplanerne. Stort set alle vore vandløb i kommunen er fra de ædle embedsmænds side sat som naturlige, uanset hvor snorlige og tydeligt udgravede i det flade landskab de måtte være.

Det er træls ud over alle grænser, at man skal brug tid på den slags i den skønne sommertid, og mange mennesker med huse og sommerhuse i de flade dele af landet aner ikke, hvad de kommende vandplaner vil komme til at betyde for deres huses fremtid, ligesom kommunerne er helt blinde for afvandingens betydning for vejnettets funktionalitet, selvom nødvendigheden af en velafvandet vejkasse har været kendt viden siden romertiden.
Prøv at læse dette indlæg nedenfor og se illustrationen nederst af opbygningen med dræning:

https://dax2.wordpress.com/2009/12/12/romerske-veje/

 

Også skovene og vore enge er afhængige af afvanding for ikke at ende i ufremkommeligt elle- og pilekrat.
Her er det en gravet rende i en hel flad skovpart, som de viise mænd har erklæret for et naturligt vandløb, og derfor ad åre skal føres helt op til jordoverfladen for at frelse verden.

 


De eneste frelste vil være myggene. I tidernes morgen, før nogle med håndspade tog fat i at få vandet væk, har der her været over 50 hektar ufremkommelig sump, og det vil der blive igen.
Vand løber stadig nedad.

Nå, svarene er sendt, og det er deadline i dag d. 23. juni kl. 12. Så det kan i skrivende stund nås endnu, hvis nogen skulle have overset, at de ikke bor på en sandet bakketop.

 

 

1242 GJ

19. Jun 2015 06:52, Farmer

Juni fortsætter med lave temperaturer. Det har været blæsende og køligt efter årstiden den seneste uge og planternes udvikling går langsomt.

Vi har fået 14 mm. nedbør i ugens løb, så på sandpletterne er gulfarvningen stoppet for en stund. Majsplanterne er stadig helt gulfarvede af kulden, medens havren står helt mørkegrøn og busker sig.

Man skal jo se på de positive sider, og det er virkelig havrevejr.
Vi såede et stykke havre temmelig sent i foråret, og var lidt spændte på, om det nu ville lykkes. Indtil videre har havren gjort al tvivl til skamme, og in skrivende stund står havren og ligner året vinder.

På den del af marken hvor havren står, stod et halvt sammenstyrtet poppelhegn, som vi ryddede og fik rødderne fjernet fra.



Stammer og grene fik vi flishugget, og Zini nød bjergbestigningen, når hun fik chancen.

Flisstakken er nu færdigleveret til fjernvarmeværket 8 km. herfra, og opgørelsen er netop kommet, hvor energiindholdet er opgjort ud fra prøver af hvert enkelt læs.

1242 GJ blev det til, og da 1000 liter fyringsolie indeholder 36 GJ, svarer flisstakkens energiindhold til 34.500 liter olie.
Der er så brugt noget brændstof på at fælde, flishugge, og transportere.
Maskinstationen oplyste, at de havde brændt ca. 600 liter diesel af på flishugningen, og vi fører selv regnskab med dieselforbruget.Det blev til 322 liter til transport og læsning, så ca. 1000 liter ialt eller netto 33.500 liter.

En god fornemmelse, at det gamle uplejede poppelhegn er blevet til varme i en kold forsommer.

Senere på sommeren kommer en anden helvedesmaskine forbi, som evner at omdanne rødderne til knust brandbart materiale.
Her har vi brug for lidt mere sommer først. Rødderne skal nemlig ligge og tørre lidt, så de krymper og ikke længere slutter tæt til jorden, som fulgte med op.
Derefter kan maskinen sortere jorden fra under rodknusningen, og derved sørge for, at der kun leveres brandbart materiale til fjernvarmeværket.
Jeg glæder mig usigeligt til at se denne maskine i funktion. Tænk, at det er muligt at omdanne disse uformelige rødder til findelt anvendeligt materiale.



Til slut venter oprydning i den gamle bygningsmasse, som også fulgte med, da vi købte ejendommen sidste efterår,

 

og så må vi se at få plantet noget nyt og mere artsrigt, som passer bedre ind i både natur og drift.

Langsomt mod sommertemperaturer.

11. Jun 2015 04:57, Farmer

Juni fortsætter indtil videre majs kølighed. Heldigvis har vi en god solindstråling, så energimæssigt tror jeg ikke, at det koster noget for planterne endnu.
Vi er dog efterhånden væsentligt bagud i forhold til det man kan kalde normalen.

Vores rødsvingelsort plejer at dræ omkring grundlovsdag; men med lidt held starter den i morgen, eller måske kommer vi endda på den anden side den lovede regn lørdag? De første blomster er åbnet: men den store bestøvning lader vente på sig.

Hveden har heller ikke blomstret endnu, og i de senest såede marker er aksene endnu ikke fuldt gennemskredet. Det tegner til en senere høst end vi har været vandt til de senere år.

Det er dog et luksusproblem i forhold til tørken i Mellemtyskland og -Polen.
Vore egne marker i det nordlige Polen er tørre, men klarer sig endnu. Længere sydpå og mod sydvest er det knastørt, og i den tyske delstat Sachsen-Anhalt er der områder, hvor det ikke har regnet i 6 uger.

De lave temperaturer herhjemme holder fordampningen på et lavt niveau, og der er ikke en eneste tørkeplet at se. På de stille morgener emmer det hele af fugt og grøde, og mosekonen brygger:

Rapsen nyder vejret og ser indtil videre rigtig fornuftig ud. Vi har to sorter raps i år, og den ene er særdeles høj. Det er kun muligt at færdes i sporene. Her et morgenbillede i øjenhøjde med duggen drivende af hver eneste skulpe:

Det er umuligt at spå om avlen endnu; men man har da lov at nyde synet når solen trænger igennem disen og giver rapsen dagens første energitilskud.

Fugtigt vejr er svampevejr, og såvel raps som korn er sprøjtet mod svampesygdomme.

Jeg var forbi en økologisk drevet mark med triticale (krydsning mellem hvede og rug) forleden. Samtlige blade var ødelagte af brune svampebelægninger af en rustsvamp. Angrebet var så voldsomt, at marken synede gulbrun fra vejen.
Der bliver ikke meget at komme med mejetærskeren efter.
Jeg tillod mig at tage et foto fra vejsiden.

Der må skulle en særlig blanding af gode nerver, ligegyldighed og hang til selvpineri til for at holde en afgrøde som denne ud.

Eller er det vor tids religion, sådan lidt i stil med, at man som Jehovas vidne hellere lader sit barn dø end at lade det få en, efter min mening, helt uskyldig blodtransfusion med helt minimal risiko for bivirkninger?

Sværmeri.

6. Jun 2015 04:15, Farmer

I forgårs sværmede bierne for første gang i år, og det blev gjort med manér. Ikke færre end 4 sværme hang i træerne omkring staderne, da Jens var nede for at se til stader.
Desværre stak de to sværme af, så det blev kun til en enkelt ny familie, idet Jens valgte at sætte to sværme sammen i ét stade.
Dette sidste har jeg aldrig hørt om før; men det ser ud til at virke -dog må det have kostet livet for den ene dronning.

 

Bonderoserne blomstrer på skift. I går var det en dybrød af slagsen, som foldede sin pragt ud. Bonderoser og pæoner er dejlige stauder, når de først er etableret.

På det lave vand ved overkørslen til Dræet er vandtemperaturen ved at være godt højt oppe.
Fruen og jeg tog hunden en tur med derud for at træne apport i vandet. Selv om det var højvande var det i går ikke så dybt, at hun behøvede at svømme; men hun blev alligevel helt pjasket til, og virkede som om hun nød det.

Det ser ud til, at det måske skal lykkes at gøre hende mere villig til at gå i vand end hendes forgængere.
Jeg har, sandt at sige, aldrig haft en ordentlig hund til at apportere fra vand. Der har jo altid stået en labrador eller fem klar til den opgave.
Det kunne være morsomt, hvis det skulle lykkes for Zini at bryde traditionen.

Livet på de syv have trætter i al fald:

 

Hveden skrider.

4. Jun 2015 06:27, Farmer

I følge forlængst afdøde Bent Prals hjemmegjorte almenak skal man den 28. maj kunne finde det første hvedeaks på vej sidelæns ud.

Det kom kun til at gælde for de tidligste sorter i år. Vi var fremme ved 1. juni inden det var muligt her på stedet, så vi er ca. 3-4 dage bagud i år.
Her d. 4. juni er aksene godt fremme i det førstsåede hvede:

Og med lidt varme i week-enden skal der nok komme gang i væksten.
Vi fik 11 mm. i forgårs oven i de 9 mm. i sidste uge, så der mangler ikke vand.
Det er svært at bevare pessimismen i disse dage. Afgrøderne er en nydelse. Men der skal også snart varme til. Selvsamme Bent sagde det kort: "Hve' ve' ha' he' " (Hvede vil have hede).

Vi er tilsyneladende helt sluppet for årets store tabsvolder i vintersæd: Virussygdommen havrerødsot.
Det milde efterår gav mange bladlus, og disse bladlus overfører virus, når de suger på bladene.
Vi er jo altid de sidste med alt, så vi startede først med at så hvede d. 12. september og lagde derefter en enkelt lusesprøjtning ind lige i starten af oktober af den simple årsag, at vi ikke havde til før.

Det har tilsyneladende været det rette valg i denne sæson; men egentlig dybt uretfærdigt i forhold til de, som har gjort en væsentlig større indsats og alligevel er hårdt ramt af havrerødsot med udbyttetab til følge.
Sådan kan det gå.

Sort rådyr.

3. Jun 2015 03:55, Farmer

Det er undertiden godt at kende nogen, som har en bekendt som osv...

Denne gang gav det mulighed for at komme på bukkejagt nær Elben i et område med herlig afvekslende natur og smukke landsbyer.
I området er ca. 10 procent af rådyrene sorte. Denne genfejl har været beskrevet helt tilbage til 1600-årene og antallet at sorte dyr har svinget gennem perioder.

I dag er sorte rådyr eftertragtede trofæer, og derfor var der mulighed for at komme derned for at jage normaltfarvede rådyr, som havde sat mindre opsatser (horn) end forventet.
Der var en tæt bestand af råvildt i området, og jeg skød 4 normaltfarvede bukke på 6 jagter, så det var en udbyttemæssigt god tur; men lige så spændende var det at møde de sorte rådyr.

En morgen stod jeg i et hegn ud til en eng, hvor høet lige var fjernet. Her kom to forskellige sorte dyr frem i løbet af morgenen, og det lykkedes mig at liste kameraet op af lommen da det ene af dem kom ud.

Først et foto af et normaltfarvet sammen med den ene af de sorte råer:

Senere kom råen ganske tæt på mig uden på noget tidspunkt at opdage mig:

Under nazitiden var bestanden af sorte dyr stort set skudt væk, da disse blev opfattet som en racemæssig urenhed, men er siden stabiliseret på det nuværende niveau.

Der var heldigvis tid til andet end jagt. Vi var indkvarteret hos den lokale skovfoged, og det gav mulighed for en masse snak om skovene, de lokale forhold og en del historier fra dengang landsbyen lå tæt op ad den øst/vesttyske grænse.
Vi var en tur ude på en plads, hvor et slot var revet ned under den kommunistiske periode. Man havde fundet to marmorplader, som var udstillet på pladsen. Greveslægten på stedet var Jagow:

Dette navn mente jeg at have set før, og minsandten om ikke en datter af denne slægt, Sophie Elisabeth Johanna Juliane, er begravet på "vores" kirkegård i det polske:

Sådan kan verden blive lille rundt om morgenkaffen i tysk skovfogedbolig.

Sort egern.

25. May 2015 21:12, Farmer

Vi har så vidt vides altid haft sorte egern på denne egn. Faktisk er det vel sådan, at sorte egern anses for at være de oprindelige, og de røde egern er kommet til senere.

I min barndom blev egern skudt, og jeg husker, at jeg havde et sort udstoppet egern, som jeg havde taget med hjem fra en klapjagt, hvor jeg var klapper. Egernet blev skudt i Kohaveremisen, og det var faktisk få hundrede meter fra denne remise, at jeg her til aften så et sort egern passere vejen.

Jeg har over årene set en del sorte egern; men netop i den vestlige del af Gyldensteensskoven, hvor Kohaveremisen ligger, har jeg ikke set egern i årevis, så det var ekstra grædeligt, at se den lille springfyr passere vejen.

Det er også glædeligt, at det går fornuftigt med Zinis stand for fugl for tiden.
Vi kan naturligvis ikke træne i marken eller i juletræerne her i ynglesæsonen; men fasankokken som holder til lige omkring haven lægger krop til lidt træning med at par dages mellemrum.
Fasankokken holder så fast til ved folieren med de to grønfasanhøner, at han er tilbage igen allerede en halv time efter, at Zini har lettet ham.

Zini har en god og fast stand nu,

og rejser fasenen på kommando. Der er stadig lidt problemer med, at hun vil prelle (løbe efter fuglen, når den letter); men det må der arbejdes med.
Jeg begynder at tro på, at hun kan blive nogenlunde afrettet til agerhønsesæsonen starter 16. september.

Vi arbejder også med apportering fra vand. Hun bliver stadig mere fortrolig med et våde element, så mon ikke det også skal komme, når vandet bliver lidt varmere. Vi klarer det stadig bedst, hvor vandet ikke er i svømmedybde:

 

Slut på springturen.

25. May 2015 07:09, Farmer

Det blev lidt af en anderledes pinsedags formiddag.
For nogle dage siden var der løbet 4 kvier ud af en fold i nærheden. De to var blevet fanget igen efter megen søgen og jagen; men de to sidste var blevet helt vilde og strejfede omkring.

Ejeren havde bedt os som har jagt i området om at skyde dem hvis det var muligt, for ud over risikoen for, at de ville finde andre kreaturer i nærheden og trække dem med ud af folden, var der risikoen for, at de skulle blive skyld i trafikuheld.
Det kan en mørk aften koste livet at køre ind i sådan en kvie på 2-300 kg.

Jeg havde faktisk mulighed for at skyde den ene allerede lørdag aften, da den løb omkring ved byen; men jeg havde kun kirken som kuglefang da den endelig stod stille et øjeblik, og det var vel gået over i historien, dersom pastoren skulle have holdt pinseprædikenen fra en prædikestol med skudhul.

En nabo havde så, da han ville lukke hestene ud pinsedags formiddag, set dem ved sin hestefold.
Jeg forsøgte at komme på skudhold, fik godt kuglefang i græsmarken bag dem, skød den største først, og nåede at skyde den anden i de få sekunder, hvor den mindste stod og funderede over, hvorfor chefen pludselig lagde sig ned.

-Og så var der fast arbejde for ejeren med at slagte hele pinsedag.
Lidt trist, at de var blevet vilde; men har et kreatur først været i denne tilstand, er det erfaringen, at et sådant dyr aldrig igen bliver til at fungere i en fold.
Så der er kun én udvej: Kødhakkeren.

 

Der laves æbler.

22. May 2015 06:47, Farmer

De to bifamilier i baghaven har det godt.
De har nu 4 kasser i højden.

Aviserne, som ses mellem 3. og 4. etage er lagt imellem for at sikre, at øverste kasse først tages i brug, når de 3 nederste er fyldt op. Først når pladsen bliver for trang, vil bierne gnave sig igennem avislaget og tage næste etage i brug.

Æblerne blomstrer stadig lige uden for flyvebrættet mens rapsen vil lokke med et tæppe i gult mindst en uge endnu, og i tiden derefter vil køresporene havde masser af blomster fra de planter som traktoren har beskadiget.

Æblesorterne skiftes til at friste bierne.
Selv om vore menneskeøjne registrer blomstringen som varende mindst en uges tid, er jeg sikker på, at bierne kun har de enkelte sorter på menuen i ganske få dage.

De skifter tydeligvis fra sort til sort. I går var det i Golden Delicious og det oldgamle træ i forhaven af ukendt sort man holdt hof.




Andre sorter som Irsk Ferskenæble og Guldborg er for længst afblomstrede medens det ultrasene Jeræble stadig kun er i knop.



Den kolde maj giver en lang blomstring.

Hvor er varmemesteren henne?

20. May 2015 05:31, Farmer

Maj måneds kulde fortsætter. vi har fået 17 mm. de seneste dage, og i går faldt regnen som iskolde byger. På den anden side fjorden skulle det have haglet voldsomt. Det er vi trods alt sluppet for.

Kulden holder tilsyneladende rust og meldug tilbage i hveden og byggen; men det er rigtig vejr for septoriasvampen. Dem sidder som små pletter på de nederste blade, og venter på at blive bragt op på planten med regnplask i netop denne type vejr.

Her er det en hvedeplante af sortenTorp, som er ved at sætte øverste blad inden akset. Den ser umiddelbart rigtig sund ud, og den har også genetisk god modstandevne overfor både rustsvampe og meldugsvampen:

 

Men nede på det 5.-nederste blad ses et par små visne prikker. Der lurer faren. Disse ubetydeligheder er skader af septoriasvampen.

 

Fra svampens sporehuse udsendes sporer, som i regn sendes opad og udvikler nye angreb, der helt kan få bladene til at visne hen.

 

 

Vinden er nu denne morgen aftaget, og der skulle først komme byger omkring middag, så der kan lige køres en enkelt sprøjtefuld afsted inden regnen og næste nat ligner en af dem, hvor der kan køres igennem hele natten i fint stille vejr.
Svampemidlet kræver 4 timers tørvejr, og det er noget dyrt stads, så det skulle helst virke 100 procent.
Prisen for at lade hveden stå ubeskyttet er dog større.
Septoriaangreb koster let 20 procent af udbytttet, og hveden kan ikke helbredes når først angrebet er etableret. Kun forebyggelse er mulig. Samtidig er der ikke væsentlig forskel i sorternes resistens, så der er ikke megen hjælp at hente i genetikken.

Jamen, hvad gjorde man dog tidligere?
Joh, man avlede mindre i år med megen svamp med dyrtid til følge.
Et par af daglejernes svageste børn døde og de gamle udslidte husmænd faldt fra. Det blev faktisk -af nogle af de velbjærgede- set som en rigtig fornuftig måde at regulere samfundet på.
De gode gamle dage har kun eksisteret for de få rige.
Heldigvis kunne nogle godt gennemskue ufornuften, og nogle kunstnere forstod endda at få virkeligheden ud gennem pen og pensel.

I dag er verden forbundet af international handel, så vi ville aldrig selv føle konsekvenserne af dårlige globale høstudbytter; dertil er selv landets fattigste for velhavende målt med globale alen.
Vi ville, hvis det rigtig gik højt, blot begrænse vores smiden god mad en anelse.

Dyre fødevarer ville kun ramme os indirekte, idet vi ville få endnu større flygtningestrømme at håndtere.

 

Kølige vinde til bukkejagten.

17. May 2015 19:47, Farmer

Helt så koldt som bukkepræmieren i 2010 var det ikke;

http://farmer.smartlog.dk/bukkemorgen-post207387

men den kølige vind holdt bukkene i skovenes og hegnenes læ.
Den første morgen havde jeg sat mig i Iglekæret for at se, om det kunne lykkes mig at få reguleret to små bukkelam fra i fjor væk.

 


Knapt har de været jaget ud, inden de var inde over hegnet igen, så jeg havde ladet lågerne stå åbne den senere tid. Det var trods alt bedre at de kunne gå ud frit, når de alligevel trængte ind i plantningen.

Jeg havde set de to bukke næsten dagligt, og ofte flere gange i løbet af dagen; men netop denne den første morgen var de væk, selv om jeg så sent som aftenen før var ved at køre dem ned, da jeg kom fra en rigtig hyggelig før-bukkejagtsammenkomst i nabolaget.

I går aftes sad jeg så og frøs med anstand i tjørnehegnet ned mod bækken. Heller ikke her var der bukke at se. Blot to smalråer lod sig se et kort øjeblik lige før solnedgang.

I morges var jeg så en tur i Albertmarken med helt samme skuffende resultat. Endnu en kold blæsende morgen uden et eneste dyr ude. Det mest positive var, at jeg så to par agerhøns deroppe.
Der er i det hele taget mange par agerhøns her i området i år.

Sidst på formiddagen så jeg på vejrradaren, at der var byger på vej, så jeg tænkte, om det skulle lokke dyrene ud.
Jeg tog ned for at se, om de to små bukke var i hegningen, og henne ved selve Iglekæret så jeg et dyr, som jeg pürschede til.
Det var den største af de to, og det lykkedes mig at komme rigtig tæt på dyret. 30 meter skulle det vise sig.

Der er temmelig meget højt tørt græs, så kuglen skulle sættes forholdsvist højt; men med den afstand skulle det ikke være et problem.

Bang.
-Og et dyr springer af sted. Noget må være gået helt galt, så jeg sender et skud efter dyret, som går ned. Jeg lader igen, og i kikkerten kan jeg ikke se nogen opsats på dyret gennem det visne græs.
Du godeste, har jeg skudt en rå? Dyret løfter hovedet lidt, og jeg giver den et fangstskud på halsen.

Da jeg kom derhen kan jeg tydeligt se, at det var det mindste af bukkelammene, som kun var en knopbuk; men hvorfor anså jeg ham så for at have en større opsats i første omgang?

Da jeg vendte mig for at trække dyret op på sporet fik jeg forklaringen:
Ca. 20 meter tilbage lå spidsbukken jeg skød på præcis på skudstedet som han skulle.
Begge bukke havde altså været lige ved siden af hinanden, og da spidsbukken faldt tog knopbukken naturligt nok flugten.

Ikke så galt endda. Så var begge bukke reguleret væk med få sekunders mellemrum, og granerne kan få fred til at vokse.
Men det er små dyr af såvel krop som opsats.

I efteråret fandt vi et dødt, sandsynligvis påkørt, dyr, som rævene havde været i gang med.
Jeg forestiller mig, at det kan være moderen til de to bukkelam. Lammene har så måttet klare sig selv efteråret og vinteren over, og derved har de haft ringe betingelser for at udvikle sig fuldt ud.

Nå. Zini blev hentet, så hun også kunne lære lidt at situationen, og hun fulgte fint sporet tilbage til de steder, hvor dyrene var faldet og viste stor interesse.

 

Den høje bladkugle på spidsbukken

samt lungekuglen og fangstskuddet på halsen

 

ses tydeligere på nærbillederne.

Men rådyrene er nogle værre uldtotter at se på i disse dage, hvor vinterpelsen skiftes til den røde sommerfarve.

I slutningen af juni, når æblerosen blomstrer, er sommerbukken smukkest.
Til den tid må jeg se at få skudt mig en ordentlig buk i stedet for denne regulering af hærværksmænd mod juletræerne.
-Men kødet fra disse unge dyr vil kunne tygges med øjenbrynene.

Det gamle penalhus.

15. May 2015 04:53, Farmer

Maj måned er indtil videre gennemgående kølig i år.
Planterne udvikler sig naturligvis hurtigt; men det foregår ikke samme hæsblæsende tempo, som hvis især nattemperaturerne havde været højere.

Det gamle ord med at majs kulde gør laderne fulde har sin fornuft.
Især bladsvampene på kornet, som man i tidligere tider intet kunne stille op mod, har det svært det kolde vejr.
Lave temperaturer giver lavere fordampning, og da vi indtil nu har fået en passende mængde nedbør, er afgrøderne generelt sunde og ensartede i udviklingen.
Det er -som så ofte før i maj-  svært som planteavler at bevare pessimismen.

Æblerne blomstrer for fuld kraft.
I går var jeg, på min vej rundt for at så vildtagre og vildtstriber i brakken,  så heldig at blive budt på uformelt fødselsdagskaffebord på Damhave under et tæppe af gamle blomstrende æbletræer og med flaget blafrende i forårsvinden.

Snakken kom naturligvis rundt om slægthistorie, og et gammelt foto af fødselarens farfar siddende i en jumbe ved siden af min morfar i omkring 1910-15 blev fundet frem af gemmerne, og samtidig kom et træpenalhus indeholdende to bygaks og et hvedeaks fra 1926 på bordet.

Disse var gemt, fordi fødselarens oldefader i høsten det år lå for døden, og sønnen derfor havde taget disse aks med ind for at vise til den døende.
Ingen nænnede at røre aksene som dengang sikkert har givet den gamle mand stor græde, og penalhuset blev lukket igen og lagt i sikkerhed; men tænk at aksene er gemt og tænk om nogen ville være så betænksomme at bringe høsten ind, dersom man selv lå i samme situation en dag.

De gjorde det.

10. May 2015 05:51, Farmer

På min vej rundt i morges for at se efter skulpesnudebiller i rapsen lagde jeg turen rundt om Nørreby Brugsforening for at tanke bilen op.
Det var længe før åbningstid; men et skilt bag gitteret fangede min opmærksomhed:


Jeg havde godt nok hørt om, at den lille brugs, som vist er Danmarks mindste, havde fået et krav fra Coop om at stille med forudbetaling for varerne svarende til 250.000,-, så den stakkels organisation med en årsomsætning på vist over 40 mia., skabt i sin tid af netop disse små brugsforeninger, kunne skånes for tabet af den kvarte mill. i tilfælde af lukning.
Det ville jo hurtigt havde betydet et tab for Coop svarende til 4-5 sekunders reklamespot eller en fasanklapjagt mindre for vennerne, og hvor var vi så henne?
Næ. Pengene eller vi lukker for leveringerne!

Det er sært, at medierne ikke borer i den slags smålighed fra en stor dagligvarerkoncerns side; men man skal jo ikke træde de gode annoncører over tæerne.
-Og lige så sært, at Coops PR-afdeling ikke ser reklameværdien i at være med til at holde et sådant lille samfund i live.

Men tænk. Som det fremgår af billedet, nåede de lokale beboere på mindre end den måned at samle de nødvendige midler og lidt til. Sådan skal det gøres!

Husk at handle i Nørreby Brugsforening, når I næste gang er ude ved Nørreby Strand eller på Nørreby Hals for at nyde den fantastiske natur mellem de græssende køer og vrimlen af fugle.
-Eller blot er ude der yderst med havet for at nyde landsbyen, som ikke vil dø.
Har I aldrig været der? Det er synd for Jer. Det er natur, bindingsværk og ståtag for alle pengene, og en stump Danmark, som endnu ikke er overrendt af masseturisme.


Og skulpesnudebillerne?
Dem fandt jeg desværre i et antal, som nu overstiger skadetærsklen på 6 insekter pr. plante.

Der må gøres noget.

Det er sådan, at skulpesnudebillerne borer hul i skulpen, så skulpegalmyggene senere kan lægge deres æg i hullet. Disses larver vil så æde frøene, og udbyttetabet kan blive over 50 procent. Så det er op på sprøjten, når vinden lægger sig til aften.
Kronbladene er også begyndt at falde af de første blomster, så der kan kombineres med et svampemiddel, som beskytter mod storknoldet knoldbægersvamp. Denne svampe er særlig farlig i fugtigt vejr, og det må siges at være tilfældet nu, og er den først etableret, tørre stænglen hen, planten dør, og der er intet at stille op.

Der er nok, der vil leve af rapsens overdådighed. Intet under, at den i gamle dage blev kaldt Bankerot-urten.
Tidligere kunne man blot se til, når avlen forsvandt i insekter og sygdomme.

Tags

Relaterede