Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Høststatus.

30. Jul 2014 07:38, Farmer

Årets rapshøst sluttede i forgårs, d. 28.07. 30 tons ligger til beluftning, da vi fik startet lidt for tidligt på dagen til at vandprocenten var nede på 9 procent; men det er blot nogle få timers beluftning, så er det tørt. Ellers er al raps leveret tørt og med en fin olieprocent.

Dagen i går var første "rigtige" hvedehøstdag, hvor vi mejetærskede igennem fra kl. 11 formiddag til 23 aften. Vi fik lagt 38 hektar bag os fordelt på 5 marker, hvor skærebordet hver gang skulle af mejetærskeren, transporteres til næste mark, sættes på og så igang igen.

De mange små marker er særdeles begrænsende faktor. Den som kunne opfinde et sammeklappeligt skærebord til fornuftige penge, ville blive en holden mand.

Hveden er også fin tør. Som i rapsen startede vi med vandprocenter lidt over normen; men også her lægger vi det førsthøstede på kold luft, og efter en enkelt dags beluftning er kornet nede på 15 procent vand, som er normen for korn.

Jeg må se at få kameraet med i marken; men det er lidt risikabelt med alt det støv og alle de muligheder for slag en høstdag byder et kamera på. Men lidt trist, atr jeg stort set aldrig når at få taget nogle billeder fra høsten.

 

 

Gang i hveden.

27. Jul 2014 06:13, Farmer

I går fik vi høstet det sidste rajgræs, og derefter statede vi på at høste vinterhvede. Jeg har ikke checket årene igennem; men det er med sikkerhed det tidligste starttidspunkt for hvede i mine 35 på gården. Vi valgte at høste Herefordhveden først, da der er udlæg af rødsvingel.

Også hveden var tør, og vi høstede med sorte skyer både norden og sønden om os.
Det kunne selvfølgelig ikke blive ved at holde tørt, og efter 100 tons kom tordenregnen. Ikke i de store mængder, kun 3 mm; men nok til at stoppe høstningen.

Længere ude mod nord faldt der kun nogle få dråber, så vi håber på, at vi i dag kan fortsætte i en af de marker. Det er ingen rekordavl, der står derude, men heller ikke bundrekord. Vejrudsigten er fornuftig, så vi får at se, hvad dagen vil bringe.

Rekordavl blev det imidlertid i vinterrapsen i det polske, og tilmed i tør og fin vare. Også i Polen startede vi på hveden i går. De første meldinger er, at hveden dernede skuffer; men mon det går så galt?

Update:
-Og så er der fasankyllinger i haven denne morgen:

Høsten rykker fremad.

25. Jul 2014 12:18, Farmer

Årets rapshøst lakker med enden. Vi har høstet raps siden d. 21 juli, og er nu igennem, så der kun står ca. 12 hektar tilbage langs skovkanter og hegn. De stykker får lov at stå en rum tid endnu, og kan blive høstet en dag, hvor der ikke er andet klar.
Bortset fra to maskinstop, er rapshøsten forløbet rigtig fornuftigt. Alt er afleveret på møllen uden tørreudgifter. Raps skal være nede på 9 procent vand, og enkelte læs har været helt nede på 6,2 procent.
Olieprocenten er til gengæld høj. Her er afregningsstandard 42 procent olie af tørstof, og analyserne har ligget fra 44 til 49 procent, så det giver et pænt olietillæg.
Udbyttet har også været ganske fornuftigt -tørken taget i betragtning. Det er svært at udregne det præcise udbytte

I dag er det almindelig rajgræs som står for tur. Hvis det kører som det skal, er vi færdige med den afgrøde i løbet af aftenen.

Sommerfugleblomsterne.

21. Jul 2014 06:23, Farmer

Vi er så heldige, at sommerfugleblomster (buddleja hedder de vist, hvis det skal være helt rigtigt) spirer villigt fra frø i vores have.
I disse dage går sommerfuglene helt amok i blomsterne, som fylder haven med duft fra den tidligste morgenstund.
Jeg evner ikke sommerfuglefotograferingens kunst; men buskene fortjener et par billeder her medens vi venter på at rapsen skal blive høsttjenlig.

En af de selvsåede valgte for et par år siden at spire frem i ly af stenen ude ved vejen.

 

Det danner nogle særdeles store blomsterstande, og har så afgjort den største tiltrækningskraft på sommerfuglene.
Her er en afblomstret blomsterstand med en bondenæve som målestok:

En række selvsåede langs vejen blomstrer for første gang i år. De har ikke så veludviklede blomsterstande; men til næste forår bliver de klippet helt ned, og så kan det være, at de udvikler sig lidt kraftigere.

Men det er jo det spændende ved selvsåede frem for podede indkøbte eksemplarer: Man ved aldrig præcist hvad der kommer.

Hele manageriet af sommerfugleblomster stammer fra to planter, som vi fik af en nu afdød bekendt: En hvid- og en rødblomstrende. Den hvide stammoder er stadig en kraftig plante; men den røde er desværre ved at være mæt af dage og har i år kun enkelte svage grene med nogle få blomster:

Men lige så villigt sommerfuglebuskene kan gro, lige på pludseligt kan de dø hen. Det er nok blot at acceptere livets gang og så nyde floret medens det er der.

Græsfrøet i hus.

20. Jul 2014 05:31, Farmer

I går eftermiddags blev vi færdige med at høste rødsvingel.
Ved et pudsig sammentræf ringede de inden for samme time fra Polen og meldte færdig på rødsvingel også.
Både her og i det polske har høsten af frøet været let og frøet er fint tørt, så der blot skal blæses høstvarme ud af det.

Sådan så den polske rødsvingel ud for et par uger siden:



Desværre er det en "let årgang". Rumvægten er kun 0,17, altså 170 kg/m3. Rødsvingel må godt veje op i nærheden af 200 kg/m3.
Til gengæld har stakkene en acceptabel størrelse, så det ligner et fornuftig avl. Nu får vi se om et lille års tid, når frøfirmaet har renset det op og den sidste afregning kommer i juni 2015.

Det er en lidt pudsig afregningsform for græsfrø. Man afleverer frøet uden at kende andet end vægten på råvaren. Frøfirmaet renser derefter frøet og sælger det bedst muligt.
I december i høståret får man så et acontobeløb udbetalt, og først i juni måned året efter får man den endelige afregning baseret på salgsprisen for den art man har avlet og reguleret for de sortsvariationer i udbyttet inden for arten, som helt naturligt altid vil forekomme.

I morgen vil vi forsøge os i vinterrapsen på den lettere jord, hvor der er faldet mindst regn i juni og juli. Måske er den høstklar.

Nå, endelig er solen stået op. Vejrudsigten melder sol så langt øjet rækker, så der er ingen grund til at forhaste sig.

 

Efter lukketid.

16. Jul 2014 00:02, Farmer

Jeg sluttede bukkesæsonen med at sidde og nyde en rå omme i Kroghen. Egenlig vidste jeg godt, at der ikke var nogen stor buk deromme; men et eller andet skulle prøves. Det er ikke blevet til en eneste buk på hjemmefronten i denne sæson.

Jeg havde kun været hjemme en kop tes tid, da en af vore nærmeste venner ringede og sagde, at hun havde påkørt et rådyr 10 minutters kørsel herfra.

Alma ud i bilen og så afsted. Da vi kom frem, var dyret allerede fundet. Det kunne ses ligge og bevæge sig inde i kornet, ca. 30 meter fra påkørselstedet. Helt efter foreskrifterne havde vores bekendte og ejeren af ejendommen i nærheden undladt at gå derhen. Jeg satte Alma på sporet ved påkørselsstedet og hun søgte og fandt dyret straks.
Dyret var nået at forende (dø) i mellemtiden, så det var en let opgave for hende.

 

Desværre viste det sig at være en rå med mælk i yveret, så der er et eller to rålam til rævefoder et sted derude.
Trist; men heldigt at ingen personer kom noget til ved uheldet. Forsøg på at undvige et dyr der pludselig springer ud fra siden kan være fatalt.

Det blev en noget anderledes slutning på bukkesæsonen; men Alma er ligeglad. Hun fik en eftersøgningsopgave, og så ser hun vist stort på, at det var en trafikdræbt rå i stedet for en skudt seks-ender.

Nu ligger hun i kurven og holder storvask med smag af rådyr.

Bedre sent end aldrig.

15. Jul 2014 05:55, Farmer

Jeg troede en lang overgang, at regnen ville gå norden om os; men det lykkedes alligevel: Vi fik 26 mm. regn i går:

Luften bliver anderledes, og det samme gør lyset. Særligt lige efter bygerne, som kom med jævne mellemrum hen over eftermiddagen og aftenen.

Stokroserne kvikker også svært op efter en god tår vand, og sol efter byger giver også her et særligt lys, som måske kan andes på billedet.

Som det ses, er ikke alle stokroserne af min foretrukne mørke type. Der må være kommet en humlebi forbi med støv udefra; men går nok an.
Henne ved baghuset står den mere ærbare del af stokrosefamilien. De har holdt farverne, som egentlig er en kombination af vores første stokrose, som vi fik af vores nabo for mange år siden og en såkaldt sort stokrose, som vi, for næsten lige så mange år siden, købte i Den Gamle By i Århus.


I marken går det løs med høst af rødsvingel så snart afgrøden tørrer i bund igen, hvilken vil sige om et par dage.
Mange har allerede høstet rødsvingel; men vores havde inden regnen stadig pletvis dette rødviolette skær, som indikerer, at frøet endnu ikke er modent. Og så er det blot at vente.

Vinterrapsen har lidt længere i mål. Der er stadig en masse bløde skulper, så det er med at bevare roen nogle dage endnu.

Regnen kom for sent i forhold til det optimale tidspunkt for hveden; men noget gavn skal vandet nu nok gøre i forhold til kernefylden.
Det er i al fald en stor lettelse, at se planterne strutte af væde og vækst.

Det regner aldrig fra øst; men...

12. Jul 2014 22:37, Farmer

...når det regner fra øst holder det aldrig op igen.

Mon den gamle vrøvle-læresætning holder stik denne gang?
Det kunne tyde på at fronten fra øst har en hel den vand med sig til i morgen.

Himlens farve kunne i al fald godt tyde på en vejrforandring:

-Og regnen skal være særdeles velkommen. Endnu kan hveden nå at få lidt gavn af en gang regn. Rødsvinglen er ellers tæt på at være høstklar, og kunne vel høstes i morgen, om regnen skulle udeblive; men den skal nok tørre op igen, og et par dages venten på frøhøst er langt at foretrække for fortsat tørke.

Morgensvinevagt.

11. Jul 2014 06:42, Farmer

Vildtskader i afgrøderne er et stort problem i Polen. Især er kartofler en himmerrigsmundfuld for vildsvin.

Da jagtvæsenet i området er erstatningspligtigt overfor landmanden, gøres der en stor indsats for at reducere skaderne.
Generelt er markerne i området store; men enkelte landsbyer drives stadig med små marker og et meget varieret sædskifte.
I små kartoffelmarker kan skaden efter flere nætter med vildsvin være tæt på total.

Jeg havde fået vagten ved en landsby fra kl. 3:30 og frem til morgenmaden kl. 7 i den smukkest placerede markhochsitz:

Avlsmæssigt er der ikke noget at skrive hjem om.
Landsbyen er på det nærmeste selvforsynende og hektartilskuddet er klart den største enkelt-indtægtskilde, og flyvehavren står tæt overalt.

Landsbyen må være indbegrebet af mange velmenende skrivebordsbiologers idealverden.
I den smukke solopgang lod jeg mig da også rive med af skønheden og drømte om en verden, hvor denne måde af drive landbrug på kunne brødføde 7 mia. mennesker.



En rigtig gammeldags markvej med marker af rug, havre, vikker, boghvede, kartofler og vårhvede på begge sider.

Et væld af ukrudt, som i store områder havde taget magten totalt fra afgrøden

Et rugskel, hvor Anna kunne blive i Anders kær

 

Og selv efterkommere af de brune møl, som fløj op, da gyldenring blev lovet væk for tab af fingerbøl, var der:

 

Tranerne trak ud på vinterbygstubben,

men ham her blev taget på fersk gerning, faldt i skuddet og sikkert i skrivende stund ved at blive til endnu et pølsefad.

 

Kødet fra keilere (orner) kan sagtens bruges, når blot det spises koldt. Det er kun i varm tilstand, at ornekød lugter ubehageligt:

Udtørring.

10. Jul 2014 10:49, Farmer

Når temperaturen når over 30 grader og vinden er frisk til hård, er der ikke mange af vore  kulturplanter, som kan følge med, og tvangsmodningen tager sin begyndelse med lavere kvaliteter og udbytter til følge.
Dagen i går var ubehagelig hård ved afgrøderne, og dagen i dag forventes ikke meget bedre. Det udløser næppe misvækst, dertil er vi for tæt på det naturlige høsttidspunkt; men det er lidt ærgeligt, når kæden kammer over så tæt på mål.

I Polen er situationen den samme: Tørt og stadig udtørrende vejr.
Var afsted en lille uges tid, og nåede da også ud at nyde naturen.
Vildsvinene har haft en god ynglesæson oven på en mild vinter og et godt forår.
Jeg tog ned til en skytte jeg kender et stykke syd for gården og havde herlige oplevelser sammen med ham, Han forstår at komme tæt på vildtet, og i flere situationer var vi så tæt på vildsvin med grise, at jeg var glad for at have både ham og hans riffel med. Kommer man imellem en so og smågrisene, er det ikke ufarligt.

 

 

Skoven leverer naturligvis grundmaterialerne til skyttens hustrus køkken,

og alt, undtagten osten, er hjemmelavet helt fra grunden


Det er mig en gåde, at så få udlændinge finder vej til disse naturperler, som Polen er overstøet med.

 

 

Bushmeat.

4. Jul 2014 04:50, Farmer

Danmark forsumper grundet et dogme om at alt var bedre uden menneskers tilstedeværelse. Det vil tage årtier at bringe fornuften på banen igen.
Imens hæves der vandspejl ved manglende vandløbsvedligehold og bygges kunstige gydebanker til fisk samt gives tilskud til, med kvæg og får, at forsøge at holde den forsumpning og artsfattigdom i ave, som er en uundgåelig følge af vandstandshævninger.

Grundet frygt for problemer med øremærker og evigt tilbagevendende kontroller har jeg for et par år siden overladt min lille besætning til en kollega, som har specialiceret sig i at gennemføre denne tilskudsafgræsning.

Det er store opgaver, de udsættes for -og løser.
Her er de i gang med et projekt langs en å, hvor det tidligere var muligt at holde kvier af almindelige malkeracer.
Der er nok at gå i gang med. Vældige vækster; men ikke arter, som giver almindeligt kvæg nok næring til at blive til gode malkekøer.



Græssende gæster.

1. Jul 2014 06:15, Farmer

I en af nabomarkerne er der i år frøgræs. Det er almindelig rajgræs (Almindelig, fordi der også dyrkes italiensk rajgræs og westerwoldisk rajgræs).
Fodergræssorter af rajgræs fremavles med henblik på at frembringe en stor avl af velsmagende græs, og denne velsmag tiltrækker også dyr og fugle til de marker som egenlig skulle have fred til at udvikle frø til kommende græsmarker.

På min aftentur for et par dage siden fik jeg først øje på denne velnærede herre i det fjerne:

Og lidt efter viste det sig, at han havde taget 4 af sine dådyrnevøer med en tur i delikatessen:

 

Området langs bækken er totalt tilgroet nu.



Der burde slås hø; men det er umuligt at komme derned uden at ødelægge hveden, så det får lov at stå frem til efter høst. Sidste år blev høet også slået efter høst, og det blev faktisk et rigtig godt vinterfoder til kødkvæg, så vi prøver at gentage øvelsen, og i mens er det et dejligt sted at nyde aftenens komme.

Også grågæs tiltrækkes af rajgræsmarken, så da der længere omme faldt et riffelskud lige ved solnedgang, lettede der mindst 100 gæs fra marken.
Særligt gæssene er dyre gæster at have i frøgræsmarken. Det er ikke så meget det de æder som det frø de tramper af aksene, når de første strå er modne.
Jeg nåede ikke at få et foto af grågæssene, men blev siddende og nød solnedgangen og de trækkende fiskehejre langs bækken.
Man kan på denne årstid ikke sige, at man bliver til det bliver mørkt, for egentlig mørke nås ikke nu, hvor de lyse nætter topper.

Men på et tidspunkt vinder trætheden over skønheden.

Verden er så fuld af skønne kvinder...

29. Jun 2014 07:57, Farmer

Det må være førstelinien fra Sebastians "Ostesangen" fra Skatteøen, som snupper overskriften for dette blogindlæg.
I går gik turen nemlig til Svendborg for at nyde deres store fødevaremarked, som afholdes i denne week-end.

Jeg kan kun opfordre: Drop alle søndagens øvrige aftaler og tag afsted! Masser af spændende produkter og producenter.
Vin, juice, mælk, te, kaffe, øl.
Fisk, skaldyr, frugt, bær, grillkød i alle afskygninger fra DM i grill, røgede og spegede pølser og ikke mindst OST.

I går blev der afholdt Nordisk Ostefestival med tilhørende konkurrence i forbindelse med markedet, og bagefter kunne man, for et beskedent beløb, selv smage og vurdere.

Der var 70 oste til vurdering.
Jeg havde på markedspladsen smagt skæreosten "Høost" fra Naturmælk, og fundet den særdeles velsmagende.
Udstilleren havde forklaret, at navnet skyldes, at de køer, som giver mælk til denne ost kun får hø som grovfoder. Det giver naturligvis en ensartet og sund vomflora hos køerne, og dette skulle efter sigende være årsag til ostens velsmag.

Jeg genfandt osten som nr. 38 på testbordet, og satte den som vinder på min egen seddel, og den blev sandelig også vinder af hele den officielle nordiske konkurrence med kendte kokkenavne ved dommerbordet.
Høosten er godt nok økologisk; men man må for en stund glemme jordudpining og tåbelige dogmesæt og nyde smagsoplevelsen.





På turen nåede vi også at se to fine haver i forbindelse med Haveforeningens arrangent med åbne private haver.
Når man besøger en have, og de udenfor holder en skarlagenrød bil med nummerpladen FUCHSIA, er man på vej ind til en freak. Havejeren havde på et tidspunkt haft 500 fuchsier, men havde droslet noget ned.



Tak skæbne, hvor må der have været fyldt op dengang! Men smukt var det og manden var et sandt omvandrende leksikon.

Nå, men afsted til Svendborg med jer!

 

 

Stakkels søsportsfolk!

28. Jun 2014 07:16, Farmer

Det er lidt rystende, hvad kombinationen af et staveprogram, manglende korrekturlæsning og manglende danskkundskaber kan føre til.

"Maskinbladet", et fagblad om maskiner og redskaber til landbruget, har d. 27. juni en artikel om maskinen "Easy-Beets", som evner at skære roer så fint, at køerne ikke kan sortere dem fra i fuldfoderet.

Overskriften "Roer i tynde skiver." er fin nok. Her er der dobbelthed i én som opnår fremdrift i vand ved at bruge årer og dansk flertalsform af arten Beta vulgaris.
I bestemt ental skilles tingene heldigvis ad. Her kommer roeren på vandet og roen i kulen.
-Dog ikke altid i vore staveprogram-dage. Artiklen starter således:

"Hos et stigende antal mælkeproducenter er der igen roer på menuen, når vinterens foderplaner optimeres. Derfor er der fornyet fokus på, hvordan roeren opbevares, håndteres og sluttelig findeles, så de kan indgå i et homogent fuldfoder til køerne."

Længere fremme:
"... som snitter roeren i tynde skiver."

Der fortsættes. Disse søens folk er nemlig næringsrige, selvom jeg nu altid har ment, at de var nogle af de sidste jeg, som kannibal, ville koge suppe på:
"... Roeren giver et sikkert og højt udbytte, og i en ration med græs- og majsensilage giver roeren mulighed for at få jerseykøerne til at æde 12,5 foderenheder i hjemmeavlet grovfoder..."

Jeg har tit drømt om at udsætte vejspærrende landevejscyklister for et eller andet; men her er én, som ikke lader det blive ved tanken for så vidt angår søsportsfolk:
"Vi renser roeren i et pariserhjul..." (Pariserhjul: Stor tromle, hvor roerne får slået jorden og rodspidser af.) og "Siden vi er begyndt at snitte roeren, er der blevet ro i stalden,..."

Denne behandling er dog nødvendig, for uden behandlingen skete følgende: "Det resulterede i at køerne stod i kø, og ventede på at kunne sortere roeren fra,..."

Det vides ikke, om forfatteren har set det lidt morsomme ordspil i "Ro i stalden" og "Køerne i kø"; men det kommer måske, dersom vedkommende en dag genlæser sit værk.

Hvis nogen har nerver til at læse hele den sproglige gyser med tilhørende torturscener, kan den findes her.
-Endog med billede af selve akten, hvor underteksten beskriver, hvordan den stakkels søsportsmand drysser findelt underud af maskinen:

http://www.maskinbladet.dk/artikel/roer-i-tynde-skiver

 

 

 

Atter nordud.

27. Jun 2014 05:36, Farmer

Dagen i går var en rigtig god dansk sommerdag. Ikke ulideligt varmt, men alligevel kunne det mærkes, at ustabil luft var på vej.
Vi var heldige at få 16 mm. Kun få kilometer herfra var nedbørsmængden knapt målelig.

Også lindetræerne har været tidligt på den med blomstringen. Bierne og de andre insekter er i fuldt sving:

Høet i engen nåede også at blive presset og bjærget inden regnen, så det var helt optimalt.

Planterne strutter af liv denne morgen. Hvilken forandring i forhold til det tørre støv; men hvor er det tilfældigt, hvor den slags sommerbyger falder.
Jeg vil efter morgenkaffen rundt at se til de marker, som ligger lidt væk. Ude ved stranden er der efter forlydender ikke faldet regn; men der er rug derude i år, og den skal nok tåle tørken.

Sent i aftes var kameraet, som i går morges, rettet mod (næsten) nord. Man burde evne kun at sove om vinteren.


Tags

Relaterede