Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

En tur i fuglebadet.

31. Oct 2014 06:06, Farmer

På vej hjem fra juletræerne var jeg en tur rundt om Gyldensteen Strand.
Selv i en smuk solnedgang har jeg stadig svært ved at se naturen gennem dette helt igennem kunstige og menneskeskabte Onkel Aages Fuglebad.
Kunstige øer i saltvandsområdet og potentielt 200 hektar kunstig ferskvandssø, hvoraf dog max. 100 hektar p.t. er under vand. Det relativt tørre efterårs viser sig også dér.
Alt med veje og stenbelagte vandrestier. Her kommer man nær fuglene uden forudgående griseri med støvler og mudder, og skulle man være i tvivl om noget, så er 4-farvetryk på pædagogisk vis i stand til at udrede.

Jeg ved godt, at de inddæmmede marker også var et produkt af menneskelige indgreb; men der blev tonet ret flag: "Her er havet trængt tilbage for at give plads til produktion med det formål at skaffe brød til verden." Slut, finale!

Det er lidt ligesom jeg synes, at det er ok med en ølreklame på gavlen af kroen: Her kan du få en bajer og en dram. For de frelste et skidt sted; men over årene til gavn og glæde for mange, og du ved hvad du går ind til.
Anderledes er det med ølreklamen henne på sportspladsen, hvor signalet egentlig er sundhed, og alligevel slænges der bajere over disken i 3. halvleg i et tempo som kan gøre enhver krovært misundelig.


Nå, det er nok mig, som er ved at udvikle mig til et fortidslevn uden sans for Disney-natur og sportskultur.
Heldigvis er der stadig masser af uspoleret og naturligt lavvand længere mod øst, og turen sluttede som så ofte før ved overkørslen til Dræet og Æbelø.
Dérude er der min salighed også opsat skilte, men dog i begrænsede mængder, og først og fremmest er der ikke en mors sjæl sådan en  sen efterårseftermiddag, hvor jollerne ligger for anker og venter på week-endens fiskere og jægere.

-Og nordude ligger øerne og kalder minder frem om dengang jeg var den sidste bonde på Dræet.
Sikke tider.

 

Det gik.

29. Oct 2014 03:48, Farmer

Jeg var i går eftermiddags nede hos naboen til den anden gård for at købe en ny due til erstatning for den dueunge Zini ved en fejl fik mulighed for at æde i går.

Heldigvis havde hun ikke lyst til at æde den nye due, og hun apporterede villigt.


1. november går duejagten ind. Så bliver der forhåbentlig skovduer nok at apportere, så vi ikke behøver at bruge tamduer længere.
Der trækker store flokke duer ved Christians Skov. Jeg regner med at sætte mig ned i engen ved skoven den første morgen. Så må vi se, om der bliver noget at apportere.

 

Med hud og hår.

28. Oct 2014 05:22, Farmer

På byjagten i søndags var vi så heldige at få ram på en ræv, som sad i en plantning ganske tæt på et fritliggende hus.
En ræv, som holder til så tæt ved beboelse er hård ved hønsegårdene; men nu er der en stor hanræv mindre for hønsene at frygte til vinter takket være Henrik.

 

I går morges ville jeg prøve gåsetrækket på rødsvingeludlægget. Naboen høstede for få dage siden majsen, så der skulle være gode chancer for gæs.
Der kom en del gåseflokke ind; men det var som om de undveg marken i sidste øjeblik. Der havde ikke været skudt på dem tidligere, så det undrede mig, indtil jeg så en havørn sejle forbi mindre end 200 meter væk. Havørne er frygtede af gæs, og den havde sikkert været på udkik efter gåsesteg hele morgenen, siden gæssene var så nervøse.

Jeg apporttræner Zini med en død due, og det går ganske godt. Rapsen er høj i år, så duen dækkes helt af rapsen, når jeg smider den derind. Zini finder den hurtigt på færten og afleverer villigt.

Så i går skete det, som ikke må ske. Jeg havde lige trænet hende, duen lå i døren i førersiden og Zini sad på gulvet i modsat side.
Jeg var stoppet hos en nabo og skulle lige ud af bilen og se noget korn.
Der blev snakket lidt, så Zini var alene i bilen i få minutter sammen med duen, og da jeg kom retur var alt undtagen en enkelt vingespids ædt. Fjer, skrog, kød. Det hele ned i sækken.
Nu var det en dueunge, så knoglerne var nærmest brusk. Det skal en hundemave kunne tåle, og her til morgen er alt inklusiv sulten også normalt.
Det som i dag bliver spændende, når jeg får hentet en ny due hos naboen, er, om hun vil æde den også. Det vil være lidt af en katastrofe, for jagthunde med hang til at gnave i vildtet, er ubrugelige.
Det går nok alt sammen, vi lægger bare hårdt ud med apporttræning fra morgenstunden; men sikke en vom hun havde i aftes med en hel due indenbords:

At gå på jagt.

26. Oct 2014 05:28, Farmer

Dagen i går bød på jagt på Sjælland. Det er en jagt jeg i adskillige år har været så heldig at blive inviteret med på. Herligt afvekslende terræn, masser af vildt og proffessionel jagtledelse.
-Og vi går på jagt! fra vi forlader bilerne i daggryet til vi ved solnedgang har parade går vi gennem skove og moser. Biksemaden leveres til os ved en bålplads i skoven. En halv time til at stille sulten og blive tørret lidt ved bålet og så afsted igen.

Gæssene snød os (hvornår gør de ikke det) og snepperne slap også igennem; men ellers var det en alsidig parade med fasaner, gråænder, krikand, troldænder og taffelænder. Normalt tilfalder vildtet jagtherren; men på denne jagt er traditionen den, at efter paraden deles vildtet mellem deltagerne.

Jeg tog mig af troldænderne og taffelænderne samt blishønsene. Disse arter er velsmagende, men skal tilberedes korrekt. I tilgift for at rydde paraden "fra bunden" fik jeg krikanden med.
Krikanden øverst. Dernæst tre taffelænder og to troldænder. Nedest blishønsene.

Her andrikken af taffelænderne samt krikanden til venstre for at vise dens lidenhed. (Nå, jeg skal vist have stillet uret i kameraet. Klokken er ikke 6 endnu.)



Fasaner og gråænder kan klargøres som tamkyllinger og tamænder. Det er lige ud ad landevejen.
Med dykænder er det lidt anderledes, og det holder desværre nok mange tilbage fra at prøve disse arter.

Troldænderne skal man efter min mening flå og pille rene for fedt.
Er det gamle fugle med gulfarvet fedt kan man lægge fuglene i skummetmælk med et stænk eddike natten over; men er det unge fugle kan man skride direkte til pandestegning med godt med løg og rodfrugter så kødet ikke bliver tørt.

Unge taffelænder kan pilles som en tamand for brystets vedkommende og steges sammen med lår og vinger uden skind. Taffelanden er efter min mening en stærkt undervurderet delikatesse, som ved langsom stegning kan slå gråand i velsmag.

Men ingen and overgår krikanden i velsmag. Der skal godt nok regnes en fugl pr. mand; men så er der også dømt himmerrigsmundfuld for alle pengene.

-Og så er der blishønsene. De kan have en smag af tran, så dem går rigtig mange jægere uden om, og det er lidt ærgeligt.
Her bruges dog kun brystfilétstykkerne, som lægges i skummetmælk med lidt eddike natten over og marineres med olie/løg/krydderier og et stænk farin. Pandesteges og serveres varme på rugbrød med smør.

Nå. I dag er det sidste søndag i oktober, og så er der byjagt.
Jægerne med jagt her i sognet har i rigtig mange år været sammen om om en fællesjagt på denne dag. Det plejer at være en rigtig festlig jagt startende med fælles morgenbord og sluttende suppe.
Vi får se, hvad dagen bringer. Jeg vil tage Zini med på lidt af turen markerne rundt, så må Fruen komme med fejebladet, hvis det bliver for meget for hvalpen.

Nedfrosset juletræsmarked i et mildt efterår.

18. Oct 2014 05:33, Farmer

Oktober fortsætter tilsyneladende mild og våd så langt fremad en DMI-vejrudsigt rækker. Vi har slet ikke fået nordjyske regnmængder; men nok regn til at der ikke kan køres i markerne de næste dage.

Det sentsåede raps og hvede gror, så det snart ligner afgrøder sået til normal tid, og det rettidigt såede vinterraps nærmer sig faretruende højder.
Risikoen er klart til stede for, at rapsen begynder at strække vækstpunktet opad, så en eventuel hård frost kan gøre det af med den.

Nede i det polske løber driftslederen aldrig den risiko. Dernede vækstreguleres rapsen hvert år når den har 4 blade, og derved opnås en langt mere vinterfast afgrøde med stærkt nedsat risiko for frostskader.


Juletræerne er ved at være færdigmærkede. Det bliver spændende at læse reaktionerne fra branchen, når dette års pris- og kvalitetskollaps kommer ud i pressen.
At dømme efter opkøbernes opmærkning og priser er der tale om en halvering af afkastet i forhold til i fjor. Egentlig troede jeg at dette sammenbrud var kommet i fjor; men nu er det her for fuld skrue.

Heldigvis har jeg de seneste 7 år plantet langt færre træer end tidligere, idet jeg i samme årrække har fundet de plantede arealer alt for store i forhold til den afsætning, man kunne forvente.
Samtidig har jeg altid fulgt det regnskabsmæssige princip, at træerne ikke værdisættes inden de er solgt, så min lille produktion kan fortrinsvis se til fra sidelinien.

Andre store spillere i juletræsbranchen har grebet det regnskabsmæssigt og plantemæssigt anderledes an, og har udvidet og samtidig værdisat træerne i plantagerne i forhold til alder og forventet fremtidig salgsværdi. Det giver nogle svært oppumpede regnskabsresultater med voldsomme væksrater.
Det bliver spændende, hvad den kreative klasse -de store statsautoriserede revisionsfirmaer- evner at gøre ved deres kunders såkaldt retvisende regnskaber i en situation med stærkt vigende priser og hugprocenter.

Jeg vælger samme strategi som sidst priserne var i bund omkring 1999/2005. Jeg tager endnu 2-3 år uden nævneværdig plantning, og så skruer vi op for blusset når det ser sortest ud for branchen.

 

 

-og dér kom efterårsvejret.

14. Oct 2014 05:17, Farmer

Vi nåede at så de sidste forland efter rødsvinglen inden regnen kom. Vejromslaget var markant, og det regnfulde og mere normalt kølige vejr ser ud til at fortsætte nogle dage fremad.

Vi startede med at mærke juletræer op i går. Små træer under 1,5 meter er tilsyneladende næsten usælgelige til en pris der svarer til oparbejdningsomkostningerne. Mange har plantet tæt i de senere år, og det har givet et stort udbud af små træer. Heldigvis har vi holdt os til en mere traditionel planteafstand på ca. 1,10x1,10 meter, så det er blot at lade træerne stå, indtil de er over 1,50 meter høje.

Spændende bliver det, om prisfaldet på de små træer er en forløber for et priskollaps for juletræer generelt. Sidst markedet faldt fra hinanden omkring år 2000 var det også de små træer, som svigtede først.
Der er plantet uhyggeligt mange juletræer i Europa de senere år, og det kan være svært at se, hvorledes markedet skal kunne absorbere mængderne, med mindre at frostskader og anden dårligdom vil gøre kål på betydelige arealer.

Pløjer, sår og jager.

12. Oct 2014 06:48, Farmer

Det er stadig særdeles mildt efter årstiden; men modsat i fjor er jorden nu ved at være temmelig fugtig. Denne morgen ser det atter ud til, at det har kunnet betale sig at lade hånt om vejrudsigten fra DMI. Vi pløjede -trods truslen om regn denne morgen- et stykke op i går uden at så det.
Havde den lovede regn indfundet sig, ville vi ikke kunne have sået før efter flere dage; men nu ser det ud til, at vi kan starte når det lysner.

Det er sent på året at så; men det skal nu nok gå. Jordtemperaturen må stadig være relativ høj.
I den ene mark har der været spiseløg, og de er først for ganske nylig blevet samlet sammen, og den anden mark har ligget med rødsvingel til frø i to år.
Hvede efter græsfrø må ikke sås for tidligt, da man ellers let får angreb af græsfluens larve og smælderlarver, som æder de nyfremspirede hvedeplanter.
Ved sen såning satser vi på, at det når at blive så koldt inden fremspiring, at larverne er inaktive. Sentsået hvede kan sagtens fremspire selvom det har været nattefrost og ofte kommer den sentsåede hvede op, selvom jorden er dækket af sne.

Det er jo ikke arbejde det hele, så i fredags forsøgte vi os med en lille agerhønsejagt, som egentlig lykkedes ganske pænt.
Zini var med på et par af drevene. Ikke fordi hun skulle gøre nogen form for indsats, men blot for at give hende muligheden for at udvikle fornemmelsen for jagten og fremme hendes vildtbegær.

Hun forsøgte fint at følge med de andre hunde

og hun var hverken bange for skud eller for at tage det skudte vildt i munden

 

så det skal nok gå.

Hjemme arbejder hun mest med teori og det huslige.
Hun multitaster, idet hun på under 5 minutter evner at læse en hel landbrugsavis samtidig med, at hun ordner velduftende sokker fra snavsetøjskurven.

Så starter vi forfra.

7. Oct 2014 07:33, Farmer

I går blev der hentet ny hvalp på Ormstrup ved Bjerringbro.
Hvalpen havde haft særdeles gode opvækstvilkår hos den pensionerede skytte på stedet.

Hvalpen var egentlig afsat til anden side; men vedkommende stod pludselig med en ny jobbeskrivelse, som gav op til 200 rejsedage årligt, så det var ikke lige foreneligt med hvalpeopdræt.
Hvalpen er således 14 uger og har derfor allerede lidt grunddressur på plads.
Kommandoen "Sit" virker i al fald:

-og den er også lydig i forhold til fløjten, så der er da noget at bygge videre på.

Vigtigst af alt er at den ikke er nervøst anlagt og at næsen fungerer. Faktisk fik den stand for en fært oppe hos skytten, da den drønede rundt sammen med sin bror, som han selv vil beholde.

Nyerhvervelsen er en tæve som efter stambogen lyder navnet Zini.
Et lidt towligt navn.
Jægere er jo i regel fantasifulde folk, så mon ikke navnets lydform hurtigt får en L-lyd påhæftet, og så er det jo op til den enkelte at finde ud af, i hvilken ende af snoren den demente befinder sig, når vi forhåbentlig til næste sæson møder op på en masse jagter sammen.

Det skal nok blive spændende alt sammen.

 

Lopper og gæs.

29. Sep 2014 04:40, Farmer

Der har nu i flere år været arrangeret loppemarked her i landsbyen den sidste lørdag i september.
Jeg kan desværre ikke engagere mig i projektet, da disse sidste dage i september altid står i såningens tegn; men det er en stor fornøjelse at nyde en succes. For en succes er det, og det specielt når vejret er fint som det var i lørdags.

Det er svært at give et indtryk af hele dette leben og mylder. Der burdet have været taget et luftfoto af landsbyen i stedet. Der var folk, boder og biler overalt. Veje, gårdspladser, gadekær.

Jeg nåede da forbi i løbet af dagen. En af naboerne, som havde en stand ved gadekæret, havde fået en forespørgsel om et gevir fra en hjort, og spurgte mig, om jeg skulle have et gevir, jeg kunne undvære.
"Joh,mon ikke?". Jeg vil naturligvis ikke af med nogle trofæer jeg selv har nedlagt, men kom i tanke om, at jeg en gang i 1980érne fik nogle trofæer fra en afdød herregårdsskyttes familie. De blev dengang lagt op i et hjørne i det gamle pigekammer på loftet, så der måtte de jo være endnu.
Og et par minutter senere kunne naboen tilbyde denne halvskuffel-dåhjort til efterspørgeren:

25-30 års pulterkammerstøv sætter selvfølgelig sit præg, og den gammeldags måde at afsave næsebenet på er også lidt specielt; men det må da siges at være et rigtigt loppefund. Hjorten er nedlagt i perioden før 2. verdenskrig.
Prisen? Jah,den kender jeg ikke, for jeg havde lidt travlt, og der skal jo også være lidt spænding. Mon ikke vi deler rovet, når vi mødes igen.

Søndag morgen var jeg budt med på gåsetræk i Skovmarken. Smuk morgen; men gæssene trak ind fra øst, hvor de normalt kommer ind fra de lavvandede områder vest for marken, så i forhold til trækretningen sad jeg lidt forkert.
Længere henne lykkedes det dog at få 3 gæs på skudhold, så det blev egentlig en fin morgen -også rent udbyttemæssigt.



Efter jagten nåede vi at få pløjet og sået forland i Toderupmarken, så nu er der blot 7 gode sådage tilbage før vi kan  melde tilsået. Jorden er bekvem efter årstiden, der er lidt regn på vejrudsigten midt i ugen, men ellers tørvejr, så det skal sagtens nå sig alt sammen.

 

Og ræven raskt...

23. Sep 2014 05:04, Farmer

For et par timer siden snuppede ræven en høne i hyldetræet ved hønsegården. Der har de ellers kunnet sidde i fred i et par uger, siden vi begyndte at lade dem gå frit i efterårshaven; men det er så tilsyneladende slut nu.

Når det bliver lyst må jeg se at få opsat det strømførende net, jeg har brugt ude ved fasanerne. Så må vi se om det kan give den fornødne respekt.

Egentlig er der ikke tid til hegning, for såningen har højeste prioritet i disse dage.
Vi fik 11 mm. i en tordenskylle i går morges kl. 4 med bulder og brag lige oppe over, så såplanen måtte ændres lidt i går.
Damhave lå ellers klar til såning; men regnen gjorde det overflødigt at køre derned. Nypløjet jord er helt umuligt at køre på efter regn. Det lykkedes at finde et andet stykke, hvor vi kunne pløje, og efter 3-4 timers tørvejr kunne vi begynde såningen. Det gik fornuftigt. Det er 2. års hvede efter rajgræs, så de gamle græstotter, som pløjes op hjælper med til at gøre jorden luftig og bekvem.

 

Hvad skulle vi gøre uden skraldemænd?

21. Sep 2014 06:46, Farmer

Området omkring Glavendrupstenen har fået en tiltrængt renovering, og i den anledning har der tilsyneladende været en sammenkomst med lokalpolitikere, pølser, vikingeslagsmål og det hele.
Fyns Stiftstidende var på pletten og rapporterer denne morgen fra begivenheden på www.fyens.dk :

"Renovationen har betydet, at runestenen har fået pigsten (brosten) omkring sig, så den undgår at få vand. Så har man flyttet grundlovsstenen, hvor der faktisk gemte sig en bronzealderhøj."

Sært, at man som journalist kan lave sådan en sprogfejl. -Og ville de fleste mon ikke starte 2. sætning med ligeledes/der ud over i stedet for så?

Nå pyt, det er småting. Det glædelige er, at Glavendrupstenen bliver passet og at området er tilgængeligt for besøgende.
Det er i den forbindelse lidt underligt, at det nærmest var en tilfældighed at historikeren Vedel-Simonsen i sin tid reddede stenen fra at blive slået til skærver.


Her på stedet har vi også renoveret sten. Flisfyrets tændbuesten var knækket efter flere års tro tjeneste, og en ny koster på nettet 1450,-. "Det var mange penge for et lille stykke beton." tænkte den gamle bonde,

http://www.vvs-eksperten.dk/index/baxi-multiheat-4-0-taendbuesten-p45172

så jeg forsøgte for et par dage siden med et stykke gasbeton. Anbefalingen kom fra fra Palle Bimands søn, som tilfældigt stod ved siden af mig ude på trælasten, da jeg klagede min nød over tændstenens sammenbrud.
Gasbetonpladen kostede 27,- og der er stadig det halve tilbage, så jeg kan lave en lidt mere korrekt vinklet udgave, hvis prototypen holder på den lidt længere bane.

Tændbuestenen skal nemlig blot sørge for, at temperaturen omkring selve afbrændingen er så tilpas høj, at gasserne brænder med, og det ser ud til at fungere, da asken er fin grå bortset fra et par håndfulde sorte trækul fra nattens pausefyring. De skal nok blive omsat med morgenens forbrug af varmt vand.


Mellemsverige t/r

20. Sep 2014 03:28, Farmer

Vi har i årevis haft en stående invitation til at komme til Mellemsverige og nyde det begyndende efterår hos et par af vore nære venner som har et hus oppe på grænsen mellem Dalarne og Värmland.
I år skulle det være, for vi er godt med i marken.
Det blev til et par herlige dage i strålende sol og op til 20 graders varme.

Det er svært at forestille sig hvilken fattigdom, som må have hersket, da man skulle vride føden ud af disse undseelige jordlodder fulde af sten og klipper.
Men smukt og herligt er det, når indkomsten ikke er afhængig af stedets ydeevne.

Herhjemme er vi stort set færdige med at så hvede efter de gode forfrugter, og i dag kan vi begynde at pløje de lovpligtige og latterlige mellemafgrøder om, så det gør vi med største glæde.

Der er så lidt gødningskraft tilbage i jorden, at den lovpligtige olieræddike, som blev sået ud i kornet 20. juli end ikke -her to måneder senere- er nået op i stubhøjde.
De eneste som har glæde af dette skrivebordstosseri med efter- og mellemafgrøder er firmaet som har solgt os frøet og Islamisk Stat, som antagelig har leveret dieselolien til at så det ud.

Jeg må se at få taget et par billeder af galskaben, når det lysner.

 

Morgenture.

13. Sep 2014 06:01, Farmer

DMI havde spået en god mulighed for at se nordlys den forgangne nat. Jeg har gået rundt i markerne i måneskinnet siden kl. 3:45, men det er kun blevet til månens lys. Det er antageligt for månelyst til at se nordlys, og samtidig hang der konstant en skystribe mod nord.
Sådan en morgentur har nu sin skønhed alligevel. Alting ser anderledes ud i månelyset og stilheden er total.
Hjemme i haven igen lyser geoginerne op. En af vore bekendte er vild med geoginer, og i forsommeren satte vi noget af hans overskudsproduktion i vores have. Det har vi ikke fortrudt.


Pløjningen og såningen skrider planmæssigt fremad. I går fik vi begyndt på Kirkemarken. Såsæden kom som lovet, og med lidt held bliver vi færdige med marken i dag.
I går morges pløjede jeg i Kroghen fra kl. 4:30 i den smukkeste morgentåge, med daggryet over engen og Kristians Skov. Morgenfarverne gennem tågen. Rådyrene, som kommer ud af mosen på sikker afstand af traktor og plov. Furerne, som senere damper i de første solstråler.
En september af denne type er svær at overgå.

I forgårs var jeg, af to unge jægere, inviteret på gåsejagt, og det lykkedes at få tre gæs på tasken.
Som silhuetter mod den orange morgenhimmel trak gæssene i hundredevis i det fjerne. Der var dog kun en enkelt flok på 10 gæs, som slog på stubmarken ved Ålekæret lige ved solopgang; men af dem lykkedes det at få de tre.
Gæssene kom ikke, så jeg kunne få skud; men det to øvrige jægere fik chancen og tog den. Det vigtigste var, at planen med at ligge skjult ved grøften lykkedes, herligt at de unge fik skud og at de to jægere kunne vente med at skyde, til gæssene var helt tæt på.

Så er det tid at så.

12. Sep 2014 04:24, Farmer

I går startede vi med at så hvede. Egentlig var det meningen at vi ville starte i Kirkemarken; men såsæden var ikke kommet fra foderstoffen i går morges, så vi startede med at pløje i Krogen i stedet.

Det meste af Krogen har tidligere været grusgrav. Derfor har jorden ikke helt samme struktur som de øvrige marker, og vi skal derfor helst have den mark sået inden efterårsregnen gør jorden blød.
Jordfugtigheden er på nuværende helt optimal, temperaturen høj efter årstiden og såbedet har næppe nogensinde været bedre.
Jeg er  derfor gået noget ned i udsædsmængde, og såede i går efter at nå et plantetal på ca. 200, hvor vi ofte udsår efter 250-275 planter på nuværende tidspunkt.
Det er sådan, at det optimale plantetal stiger, jo senere man sår. Sent sået vintersæd har ikke den samme tid til at buske sig, og der kan derfor ikke forventes så mange aks pr. plante fra sent sået korn.

Ud over den sparede udsæd nedsættes også risikoen for sneskimmel. Bliver kornet for tæt inden vinteren, angribes det let af sneskimmelsvampen, og dette kan være totalt ødelæggende for kornet med omsåning i foråret til følge.

Hvad vi sparede på udsæden brugte vi i går på spildtid og reparationer.
Pløjetraktorens liftarme er ved at være slidte, så der måtte ekstraordinære tiltag til, for at få tingene til at fungere.
Notgangen i den venstre liftarm var så slidt, at den kunne falde af, med det resultat, at hydrulikken kunne presse stemplet i midten af billedet oven ud:

Slid på dette sted er tilsyneladende ikke hverdagskost hos John Deer, og derfor kunne reservedele ikke forventes fremme før tidligst fredag eftermiddag.
Det kunne vi naturligvis ikke vente på i dette gode såvejr, så derfor blev der lavet en effektiv, ikke ikke særlig nydelig, lås af en stålbolt med tilhørende svejsning.
Det er just ikke et nyt verdenspatent eller en svendestykke i smedearbejde; men det virker!

Måske holder det i årevis, måske er det sket med herligheden om få timer. Det har dog holdt da til at pløje aftes, så måske......

Rådnende popler.

7. Sep 2014 07:38, Farmer

Popler lever stærkt og dør unge.
På afstand syner alt fryd og gammen i formiddagssolen:

Kommer man tættere på, ses svækkelserne og forfaldet dog tydeligt. Træerne hænger halvt knækkede ind mod hinanden og når man saver en stamme over, er den hul og rådden indvendig,

så de er livsfarlige at færdes ved i blæsevejr og må væk og skal fældes nu, medens der stadig er blade på.

 


Bladene vil suge saften ud af stammerne, så vi allerede i dette efterår kan få træet tørt nok til at det kan flises og bruges til opvarmning.

Vi kan så i vinterens løb spekulere over, hvor der kan plantes nye og naturmæssigt mere spændende hegn.
Disse popler i monokultur er ikke særlig naturskabende, og da de samtidig er af amerikansk herkomst og derfor ikke en hjemmehørende art, kan nye hegn med popler slet ikke plantes under læplantningsordningen. (Rettet 07.09.2014: Popler kan faktisk stadig indgå i læhegn; men kun som én art ud af flere i et blandet lævtræshegn.)

Da disse popler blev plantet for ca. 60 år siden, var målet at skabe hurtig og billig læ med et minimalt "forbrug" af agerjord.
I dag har læplantningen et langt bredere formål.
Der skal være noget for vildtet og for øjet samtidig med at man skal holde sig til hjemmehørende arter og helst danske provinienser og plante et bredt mix af arter i minimum tre rækkers bredde.
I dette tilfælde skal der også plantes i en anden retning, så hegnene passer bedre i forhold til såretningen.

Tags

Relaterede