Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Forårstegn.

29. Mar 2015 06:31, Farmer

Det er som om at vejrsituationen "Tidligt forår" ingen ende vil tage. Det er stort set samme temperaturer som for en måned siden, blot er vejret blevet lidt mere ustadigt.

I går var det smukt solskinsvejr indtil aften, og det passede godt til de forårstegn dagen bød på.

De to bistader Jens havde i vores frugthave vinteren over klarede ikke skærene, og begge var af en eller anden grund udvintrede.
To nye familier kom så til i sidste week-end fra en biavler, som er ved at drosle ned.
Til vores store fælles glæde var begge familier ude at flyve i går.
De gik glip af forhavens store erantisflor, og de må derfor ud for at finde nogle piletræer eller enkelte sene erantis, så der kan blive samlet noget pollen til at opbygge familierne.


Også fasanerne i havevolieren benyttede sig af forårsolen. En af de to høner lagde det første æg i går, selvom det altid har heddet sig, at den første fasan lægger det første æg 10. april. Med lidt held kan hønen have reden fuld til den dato.
Jeg samler nu æggene for på den måde at få hønen til at lægge flere æg. Jeg har dværghønsene klar til at tage sig af udrugningen og pasningen.

 

Endnu et forårstegn bød dagen på:
I nabolandsbyen fik et af de unge får i en lille nystartet fårebesætning i går et lam.
I efteråret var jeg med til at fragte 4 lidt forhutlede og ormebefængte lam fra en vestjysk plantage til min bekendtes indhegning.
Han fik givet de nytilkomne ormekur og et godt foder af hø hen over vinteren. Først på vinteren blev der indkøbt et vædderlam fra en anden besætning og i går eftermiddags kom det første resultat af de fælles anstrengelser:

Jo bestemt.
Forår er det, selvom den vårbyg vi såede d. 16. marts kun har nået at sætte 2 cm. lange rodspirer på de 2 uger der er gået siden vi startede såningen.

Hvid, men hvilken.

28. Mar 2015 04:51, Farmer

For tre dage siden, hen under aften, såede jeg den del af Albertmarken som var blevet forårspløjet.
Helt som sædvanligt var der en del måger på besøg; men i en flok sølvmåger et stykke væk så jeg en måge, som skilte sig ud ved at syne helt hvid.
Lidt senere var den så tæt på, at jeg kunne se den mere tydeligt. Jeg havde ellers for en gang skyld mit kamera med; men al min famlen rundt i traktoren må have skræmt flokken, for da jeg næste gang kørte forbi stedet, var flokken med den hvide måge væk. Ak, sådan kan det gå.

Jeg har aldrig tidligere set en helt hvid måge. Fuglen så ud til at være lidt mindre end sølvmågerne.
Søgning på diverse sites har ikke rigtig givet mig en entydigt svar.

Gråmåge er på størrelse med en svartbag, og denne voksne fugl var netop lidt mindre end sølvmågerne.

Hvidvinget måge kunne det nok bedre være, grundet størrelsen. Forskellen er noget med næbspidsens farve; men det var jeg på ingen måde opmærksom på i de få øjeblikke, hvor jeg havde den på nært hold.
Samtidig ser det ud til, at hvidvinget måge kun i gennemsnit har 10 observationer i DK årligt.
Så heldig kan man da næsten ikke være på en pløjemark i solnedgangen.
Eller var det en helt 3. art eller blot et lille fejlfarvet eksemplar af sølvmåge?

-Og nej. Der stod ikke Gustav Winckler, 1959 på siden af fuglen.

På dybt vand.

26. Mar 2015 05:55, Farmer


Snart skal vi igen forsøge at reparere hegnene i engene efter vinterens skader.
Det bliver igen i år en kamp mod vandmasserne, hvis vi overhovedet kan komme igennem i de højskaftede gummistøvler.

Vandløbenes vandføringsevne er over de seneste 50 år blevet væsentligt forringet ud fra den fejlagtige forestilling, at dette ville gavne naturen.
Det går lige modsat.

Dyrene synker til bunds i den vandmættede jord, afgræsningen må opgives og biodiversiteten forringes.
 Det er blot at køre en tur i landskabet eller surfe lidt rundt i historiske kort på nettet for at konstatere fakta.

En af vore mest artsrige kulturlandskabsformer er engen, og engen er det første offer ved øget vandstand.
Engen forsumper og går mod en naturtilstand af tagrør, vidjebuske og kvælstofforurenende selvsåede elletræer. (Elletræer lever i symbiose med kvælstoffikserende knoldbakterier og samler derved ca. 200 kg. ren kvælstof pr. hektar til potentiel udvaskning.)

Dette at få genskabt vandløbenes vandføringsevne er en årelang kamp, og rent faktisk går det med de nye vandplaner stadig den modsatte vej.
Stort set samtlige tiltag går ud på at forringe vandføringen ud fra ensidig fokusering på vandløbet uden hensyntagen til vandløbsomgivelserne.

Historikernes dom vil blive: Lystfiskerne vandt, botanikerne tabte. 

Nedenstående billede har jeg brugt tidligere i en anden sammenhæng; men det illustrerer udmærket problemstillingen.

Bagest, nærmest bækken, er vidjer og elle helt dominerende i en helt ufremkommelig budderbund. Dernæst kommer det irgrønne bælte af tagrør, hvor der for 40 år siden var afgræsning. Det brunlige bælte er lysesiv.
De ædes ikke af kreaturerne, og forsumpningen er i øvrigt så fremskredet, at de kun kan græsse der få uger årligt.
Foran ses den stribe med artsrig engflora, som år for år bliver smallere.
De få fritstående elletræer er rester af selvsåede el, som jeg lod stå da jeg omkring år 2000 overtog engen og ryddede den for trævækst.
Var der intet blevet gjort dengang, havde hele stykket været tilgroet med artsfattigt kvælstofsamlende ellekrat i tilsvarende højde som de enkeltstående træer.

Lys og rindende vand er godt, også for bækken:

 

Knust igen.

25. Mar 2015 06:42, Farmer

Tiden går. Selv blogge når undertiden en alder, hvor punkter på de lidt større tidshjul passerer forbi med en vis genkendelse: Har vi ikke været her før?

I går knuste vi de resterende vragtræer i Lille Kirkemark.
Sidst vi knuste i Lille Kirkemark var d. 9. marts 2006, hvor det der med at sætte billeder ind på bloggen var relativt nyt for mig, og formaterne derfor var stærkt varierende. Det fremgår tydeligt af dette gamle indlæg:

http://farmer.smartlog.dk/knust--post45148

Heldigvis fandt jeg billedet i arkivernes stabler af hæfter, så her er først 2006:

Og her situationen af i går:

På 9 vækstsæsoner har vi kørt denne plantning igennem med en hugprocent på 62.
Det er ikke godt nok. Udnyttelsesprocenten skal op over 75, og nu er spørgsmålet, om der skal forsøges igen, eller stykket på ½ hektar simpelthen er for lille til juletræsproduktion.
Alt for mange træer går tabt i hjørner og kroge og skyggeeffekten af den omkringliggende højskov giver de yderste træer en alt for ranglet vækst.
Samtidig trænger rodukrudt som brombær, vilde hindbær og selvsåede ahorn ind fra højskoven, og da de midler, som kan bekæmpe disse arter ikke længere tilladt, er det et spørgsmål, om man skal tage kampen op mod overmagten eller foretage et planmæssigt tilbagetog.

I al fald bliver der ikke plantet i dette forår. Priserne er stærkt pressede af for store plantninger fra 2008 og frem, og så kan jeg muligvis komme lidt i bund med ukrudtet hen over sommeren.
Om en sæson eller to, når realiteterne går op for investorerne i de store fonds-ejede juletræsprojekter, er det nok tid at plante igen. Det gælder om at være i modfase.

Fantastisk forår indtil videre.

24. Mar 2015 05:00, Farmer

Lørdag fik vi 6 mm. regn, som satte en lille stopper for forårsarbejdet i forgangne week-end; men i går var vi i gang igen med såningen.
Natten til søndag slog det over i frost, som hang ved til midt på formiddagen, så vi turde ikke køre med flydende gødning fra mandag morgen.

Den flydende gødning, som udbringes med sprøjten har mange fordele; men lige efter frost kan den godt lave små svidepletter på kornbladene, og da vi ikke har nogen marker, som er i markant kvælstofmangel på nuværende tidspunkt, er der ingen grund til at tage chancer.

Raps og græsfrø er færdiggødet, så der er reelt kun mangler startgødning til det meste af hveden og gødningen til vårsæden, vi har såarbejde tilbage svarende til 1½ god dag og vi skriver 24. marts.
Drømmer jeg, eller er jeg vaagen?

De unge mennesker havde luret, at vejret i week-enden ikke var til markarbejde, så de var hjemme forbi søndag, hvor det faktisk blev rigtig flot vejr om eftermiddagen.
Vi tog en tur op til de fældede popler, som nu kun er en stubfræsning fra at være helt væk. Det bliver dejligt at få plantet noget pænt og mere vildtvenligt ovre langs den gamle gård i stedet.
Zini nød at blive holdt aktiv konstant.

Og vi to gamle nød besøgene.

Forude lurer tilsyneladende en del regn, så det kan være, at problemerne venter forude. Det må tiden vise.

Formiddagen i dag står lidt i Polens tegn. Kl. 8 ankommer en lastbil med en gruber, vi har købt hos en maskinhandler i Szczecin, og kl 11 kommer frøavlskonsulenten fra vores frømark i Polen forbi sammen med min danske frøavlskonsulent.
Det er samme tyske firma vi frøavler til begge steder, så de to har en slags koordinerende tur, hvor jeg får muligheden for at vise vores rødsvingel og få et par gode råd med på vejen.

Mon ikke vores polske frømand -som en slags nationalkulturelt indslag- burde
udsættes for en gang gule ærter efter markturen?
Vi laver jo sjældent
barszcz og golonka her til lands.


 

Forårssneppe.

21. Mar 2015 05:17, Farmer

Det var såmænd ikke fordi vi fik sået så mange hektar i går; men vi fik 8 hektar i småstykker og hjørner tilsået samtidig med at vi fik spredt en markstak med fast gødning fra naboen og inden vi stoppede kl. 20 var det såmænd også pløjet ned.

Såningen forsinkedes også lidt af, at jorden var blevet så tør i overfladen, at vi måtte køre en gang med agerslæbet for at få et jævnt og godt såbed; men så blev det også ganske hæderligt.

Rudolf Steiners biodynamiske apostle får megen tid til at gå med at aflure månefaser og stjernebilleder inden de kører i marken. Vi muntrede os lidt over, hvordan den gode Steiner mon forholdt sig til såning under solformørkelse.
Vi var så heldige at have fineste balkonplads til begivenheden da vi kørte og agerslæbte og såede i Albertmarken. Det var lige akkurat så skyet, at vi kunne se formørkelsen gennem skydækket som en slags liggende halvmåne uden at blive blændet af det.

Endnu et held havde jeg i går. Hen under aften så jeg en sneppe ved kæret i Brøndstrup da jeg kørte og pløjede møg ned.
Det er et sikkert forårstegn, og i hine tider, da der var forårsjagt på snepper, sendte man det først skudte sneppe til kongens taffel.
Her er et eksempel fra 1942:
http://www.askovmalt-jagt.dk/bladet/2009/sneppekongen.html

Nu er dette at pløje møg ned ikke det mest tankemæssigt udfordrende, så sneppen sendte mig en tur ad Memory Lane:

Inden Polen kom i EU var jeg så heldig at prøve forårsjagt på snepper. Det var i deres parringstid, hvor hannerne flyver larmende rundt og leder efter hunnerne, som kun lige markerer sig ved at flyve kortvarigt op fra deres skjul.
Det var således kun hanner man skød, og da de ikke deltager i rugning eller yngelpleje; men blot flyver videre til næste hun, var en vis jagt uden betydning for bestanden;men det satte EUs jagtregler en stopper for.

Vi skulle jage i et sumpet område med lave elletræer. Ude over almindelige 7-hagl til snepperne gav Woljek mig en patron med 0-hagl (meget store hagl) og en patron med brenneke-kugle.
Disse skulle jeg omlade til, hvis jeg så eller hørte vildsvin, således at jeg kunne forsvare mig, hvis det var en so med grise som valgte angrebet frem for flugten.

I starten var der ingen aktivitet; men efter nogen tid så jeg faktisk noget mørkt i skoven et stykke væk, og omladede til de store kalibre.
Det var en so og den havde små stribede unger med, så det var lige ved at blive lidt for spændende.

Heldigvis kom jeg ikke mellem soen og grisene, for det er derved de farlige situationer opstår. Soen fik på 20-30 meters afstand fært af mig, gav et advarende bjæf og forsvandt med de stribede lige i hælene.
Skyder man soen i selvforsvar går ungerne en sikker død i møde uden soens mælk, forsvar og oplæring, så det er absolut sidste udvej.

Kort efter startede snepperne med at flyve rundt og lede efter hunner.
Om det var grundet blodtrykstesten da soen nærmede sig eller det blot var held?
Jeg fik to snepper ud af to mulige på denne smukke forårsaften i det polske.

Her en anden familie fra en anden skøn aften i en anden polsk skov.

Medens jeg pløjede videre funderede jeg over, hvorfor så få turister finder vej til den overflod af natur Polen har at byde på.

 

Jorden falder godt for harven.

19. Mar 2015 03:31, Farmer

17. marts blev året startdag for såning af vårsæd. D. 16. såede vi 3 forårspløjede stykker hos en nabo.
Det ser umiddelbart rigtig fornuftigt ud med såbedet og jorden er fin tør.

Det er aldrig godt at så lige op til regnvejr. I morgen, fredag, har der været regn på hos DMI i snart en uge, så dagen i dag var planlagt brugt til at få gødet rapsen færdig i stedet.
I skrivende stund ser det ud som om regnen er skubbet til lørdag, og så kunne vi have sparet os for en masse bøvl og besvær med at blive færdige i Lundemarkerne og omstilling til gødskning i stedet.

Men nu kører showet og så bliver der først sået igen i næste uge på den anden side af regnen, som nu er sat til lørdag; men hvor kunne det dog være besparende, hvis man udviklede vejrudsigter, som passede blot tre dage frem.


Alt er tidligt i år. Selv forårsbebudernes afblomstring er i gang. Tæppet af erantis i haven er så langt fremme i udviklingen, at de ikke længere åbner ved solskin, og de tidligste blokke af vintergækker er ved at smide kronbladene.
Man hvad kan man forlange? Vi har nu i mere end 6 uger kunnet nyde florets farver i en ellers mørk tid. Om et øjeblik kommer påskeliljerne og de tidlige tulipansorter og tager over; men intet overgår havens første forårsbebudere. Her er lige et par fotos fra 9. februar, da verden stadig var ung.

Måske i dag.

16. Mar 2015 04:41, Farmer

Det har blæst en kølig vind de senere dage og vinterhveden er flere steder rundt i landskabet begyndt at få symptomer på manganmangel.
Det er ikke de store mængder der skal til for at rette op på manglen. Birkelundmarken er en af de marker, som vi ofte ser manganmangel i, og i år er ingen undtagelse.

I går gødede vi den 3 kg mangansulfat pr. hektar, og så skulle den gerne være forsynet for de næste par uger.

For planterne er det generelt vigtigt at jorden er luftig i rodzonen, så der kan komme ilt til rodnettet.
For mikronæringsstoffet mangan gælder blot, at det netop bliver uoptageligt for planterne ved iltning, og derfor ses den lysfarvning af bladene, som manglen giver, ikke hvor traktorsporene har trykket jorden.
Det er således ikke mangel på mangan i jorden, som giver problemerne, men den manglende plantetilgængelighed.

Nu er det jo heldigvis ikke sygdom og mangler det hele. Heldigvis står vinterafgrøderne stadig rigtig godt, og vinterrapsen er færdiggødet.
Den kolde tørre luft har gjort pløjejorden såklar mange steder, og vi håber på at få begyndt såningen i eftermiddag.
Hvis det lykkes. er det tæt på rekord i tidlighed; men er jorden bekvem er med med at komme afsted.
Startrekorden var 2012, hvor vi startede 14. marts:

http://farmer.smartlog.dk/s-ningen-startet--post415398

 

Det rene møg.

13. Mar 2015 05:02, Farmer

De sidste par dage har vi pløjet komøg ned hos naboen til den anden gård.
Der er ikke mange steder tilbage, hvor tingene skilles ad, så urinen fra køerne ledes i en ajlebeholder og møget køres fra grebningen til møddingen sammen med halmen fra strøelsen.

Langt de fleste kreaturer går enten på spaltegulve, så det hele løber i en kanal og pumpes i en gyllebeholder.
Nogle steder går dyrene på dybstrøelse, så halmmåtten under dyrene suger al væden til sig i en slags løbende kompostering som skiftes 1-2 gange årligt.
Kun ganske få har stadig det system, som kræver 2 daglige udmugninger med tilhørende stor arbejdsindsats og som i princippet er forblevet uændret i århundreder, blot med tilføjelse af nutidig teknologi.



Møget fra sådan en velgæret mødding giver en hel anden lugt end gylle.
Det er naturligvis ikke lagkage og der er sikkert en hel del nostalgi inde over, for lugtesansen er den forbudte sans, som næsten helt er givet i følelsernes vold; men blandet med forårets mange andre dufte, kan jeg i al fald godt fornemme noget positivt ved lugten.
Gylle derimod lærer jeg vist aldrig at holde af. Det er et nødvendigt onde, som vore børn og børnebørn må se at finde en løsning på.

Køerne er ikke kommet på græs endnu; men i går var de godt klar over, at det ikke ville vare længe. Man kan tydeligt mærke det på uroen i stalden, og alle kikker længselsfuldt.

Lidt pudsigt at tænke på, at naboens og min fælles oldefar byggede stalden omkring 1888. Der er naturligvis kommet brandsikkert loft, udmugnings- og malkeanlæg til siden og de røde køer er skiftet ud med jersey; men i princippet står køerne og venter på forårsudbindingen som dengang for 20-30 ko-generationer siden da stalden var ny.



Men det er lige tidligt nok. Der er ikke meget græs at bide i endnu,og værre er det, at græsmarken vil blive trampet i stykker.

-Og dog. Kanske der ofres en græsfold for køernes forårsfornemmelser. Jeg kunne mærke på naboen, at også han længtes efter den nydelse at se køerne på græs igen.


Sikken et møgindlæg.

 

 

Gryende polsk forår.

4. Mar 2015 08:10, Farmer

Heller ikke i det polske har der -indtil videre- været vinter af betydning. Afgrøderne står godt og de tidlige afgrøder, raps og rødsvingel, er så småt begyndt at vågne af vinterdvalen.

Rødsvinglen skal der høstes på første gang i år. Den står lige som jeg kan lide det: Åben med god afstand mellem enkeltplanterne.
Hver enkelt plante skal helst føle at den er alene i verden, og har plads til at sætte en masse frøstængler. Står planterne for tæt forsøger de at tilkæmpe sig plads ved at sætte en masse blade i stedet.


Rapsen er også tæt på det ideelle. Der skal ikke mange nætter uden frost til, førend den eksploderer i vækst, og om to måneder vil det gule blomsterhav lyse op i forårsnatten.


Det sidste læs raps af gammel avl får en stribe forårssol inden det læsses en af de nærmeste dage,

I den anden side af rapslageret presser gødningen på. Vi får det sidste gødning leveret i næste uge, så der bliver brug for pladsen, hvis vi skal undgå udendørs oplagring.


Jeg nåede også lige at sige farvel til en tro sæsonarbejder.

Den gamle mejetærster som vi købte brugt i 2002 er solgt til fordel for en ny og kørte i går ud fra pladsen for sidste gang.
Jeg kan godt forstå, at det i gamle dage var svært at skille sig af med en gammel arbejdshest. Historierne væltede frem om dengang Jacek kørte ind i en træstub, om dengang den kørte non-stop i to døgn før et større regnvejr. Om dengang vi høstede videre med et delvist udbrændt og totalt ufungerende el-system. Om dengang osv....

Nå, det bliver nu dejligt med en ny maskine. Den gamle har mere end tjent sig hjem.

Der er langt i mål; men lige nu er det svært at være negativ: Halvt i spøg gik snakken om, hvilke dyrkningsmæssige problemer, der mon lurede til forude. Træerne vokser aldrig ind i himlen, så noget skal nok dukke op.

Meget går mod det bedre. Da vi startede i 1994 var der mange, som skulle smøres lidt for at få tingene til at fungere: Officelt syv års ventetid på en fastnet-telefonforbindelse. En god middag sammen med Jurek og nogle få udvalgte, og så havde vi telefonen ugen efter.

I dag er alt dette utænkeligt og overflødigt. I et af landbrugsbladene var der denne oversigt over de europæiske landes korruptionsniveau, som vi var lidt stolte af:

 

Hvordan den slags opgøres ligger lidt hen i det uvisse.
Dog alligevel: Vi er i opgørelsen ikke helt på dansk niveau; men bedst blandt de tidligere østbloklande og bedre end samtlige sydeuropæiske lande.
-Og Danmarks ettal?
Det blev ved kaffebordet naturligvis foreslået nedbragt til nul ved at jeg tog polsk statsborgerskab, hvis da ikke Danmark har betalt under bordet for den fine karakter.

Den polske humor fejler ikke noget. Dejlig tur.

Friske bananer.

28. Feb 2015 06:08, Farmer

Foråret kom tidligt i år. Rødsvinglen blev gødet i forgårs og vinterrapsen bryder og har sat en mængde fine hvide rødder.
Faktisk har det ikke rigtigt været vinter i år, og vintersæden står bedre og kraftigere end det ofte ses i starten af april.

Grågæssene er parret ud og trækker rundt for at finde et passende vandhul. Der bliver rift om pladserne i år med den mængde gæs, som har klaret vinteren.

Haven er i forårstøjet. Det er en nydelse, når farverne overtager billedet i en sådan grad, at gårsdagens dagregn ikke formåede at lade det grå sejre.


Vi havde fællesspisning i forsamlingshuset. Rigtig god tilslutning og stemning.
Midt i al jammeren om affolkning og områder stemplet som rådne bananer kunne vi konstatere, at der ikke i øjeblikket er et eneste hus i selve landsbyen til salg på trods -eller måske netop på grund- af total mangel på enhver form for mulighed for indkøb og offentlig service.
Indenfor de seneste 2 år har ikke færre end 4 beboelser skiftet ejer ved handel.

Vi sad selvfølgelig og filosoferede lidt over al den herlighed.
Herude bor kun de rige. Lån i kreditforening og bank er nærmest uopnåeligt, så flytter man hertil, er det fordi man har pengene til sit hus med i lommen samt råd til at betale alle forbedringer af egen lomme.
Samtidig skal man have råd til at give fuld pris for varerne. Vore såkaldte nærbutikker 5-7 km. herfra har i omegnen af 20-30 procent højere prisniveau end tilbudsavisernes lokkemad.
Dertil følger nødvendigheden af en bil pr. voksen hvis man ikke skal ende som eremit eller søjlehelgen.

De fattige på villavejene og strandvejene i byerne har samtidig det problem, at naboen måske ikke engagerer sig i nærområdet, hvis vedkommende har valgt huset ud fra økonomisk spekulative betragtninger mere end ud fra ønsket om at bo netop på det givne sted.
Herude er enhver form for mulig konjunkturgevinst utænkelig, så her er huset et tilvalgt bosted og ikke en investering i lighed med honduranske oliekilder og optioner i oversøiske statsgældsbeviser.

Dejligt med friske bananer.
Tæt på halvdelen af landsbyen var mødt op til fællesspisning med røget skinke om melonskiver, kogt torsk -friskfanget på krog lige herude i Lillebælt- serveret med hele svineriet og derefter hjemmebagt kage til kaffen.
Selvværdet fejlede ikke noget.
Eneste malurt i bægeret var tanken om, at hvis nogle af de førnævnte fattige fra byerne skulle komme til penge, kunne vi end ikke tilbyde dem tag over hovedet.

Forår i luften.

 

 

Ukrainske rosiner.

23. Feb 2015 04:29, Farmer

Det er dejligt med gæster. Nogle vækker dog større minder og følelser end andre.

I sidste uge fik vi besøg af Aleksander fra Ukraine, og minsandten om ikke han havde sin far med heroppe.
Aleksanders forældre gav os husly og den højeste grad af gæstfrihed under vores uforglemmelige ferie til ukraine for 7 år siden, så det var med en glædeståre i øjenkrogen, at der blev budt velkommen.

http://farmer.smartlog.dk/i-de-vilde-kv-der-dal--post148907

Meget er forandret siden vi besøgte landet. Familien bor heldigvis i en region uden direkte krigshandlinger, men i naboregionen er der desværre kampe og det påvirker naturligvis hverdagen.
Tingene er langt mere nuancerede når man får det fra førstehånd, og uanset udfald og varighed vil denne borgerkrigslignende tilstand sætte spor og lang tid.

Vi må håbe, at den del af verden når at blive så fredelig og sikker, at vi kan besøge dem igen.
Aleksander driver nu tæt ved 300 hektar af noget af verdens bedste landbrugsjord. Det har været økonomisk fornuftige år for dem; men der skal hver dag døjes med leveringsusikkerhed, ufungerende offentlige systemer, bureukrati, inflation og middelmådig infrastruktur.

Aleksander huskede min svaghed for ukrainske rosiner, og havde medbragt flere poser til mig. De er særdeles velsmagende og lavet af en lysere drue end dem vi kan købe her.



19 "grivna" (jeg kan ikke stave til valutaen) er i dag ca. 5 DKK. En formue i Ukraine for 300 gram. Jeg kan næsten ikke nænne at spise dem.

En flov affære.

19. Feb 2015 06:58, Farmer

Vi tynder ud i juletræerne i disse dage, forstået på den måde, at vi fælder de træer, som ikke viser tydelige tegn til at få form og farve til at blive salgstræer i fremtiden.

Det er altid lidt ærgeligt at sende træerne gennem flismaskinen i stedet for netmaskinen; men der kan aldrig opnås 100 procents udnyttelse.
Ligegyldigt hvor effektivt der er sorteret i det genetiske materiale, er der altid en variation, når der er tale om kønnet formering. Nogle træer vil ikke antage juletræsform.
Anderledes med kartoflfel- og geoginer så længe man holder sig til at sætte knolde.

Endelig er der de træer, som rammes af sygdom og fysiske skader under væksten.
Alt fra påkørsel med pakkemaskiner til rådyrs behov for at feje topskud i stykker.
Fra gulfarvning grundet kalk i jorden til uforklarlige nåletab og sygdommen rødnål, som ingen rigtig har styr på.

Zini er med rundt i plantningerne. Det giver en træt hund hen ad aftentide.
-Men det er det altså noget flovt for en kommende glubsk og farlig jagthund at blive taget i at sove sammen med en kat, selvom undskyldningen er, at der er behageligt henne over varmerøret i gulvet:


 

 

Længere ud på landet.

16. Feb 2015 05:44, Farmer

Rævene vil ikke i grav i år. Den letteste, og måske rigtige, forklaring er den milde vinter.
Hvad skal Mikkel ligge i en rævegrav for, når man i lun pelskrave kan ligge og nyde vejret på en græstue i et rørskær?

Vi var afsted for at regulere ræve på øerne forleden. Atter uden held. Fem grave blev gået efter uden at se en eneste ræv.
Men rævene er der. Der lugtede kraftigt af ræv ved flere af gravene, og ved graven på Æbeløholm var der helt friskt udgravet sand.

Sådan går det ofte med rævejagt. Masser af frisk luft og oplevelser med hundene. Zini var med igen. Det er dejligt at se hendes iver efter at komme hen og snuse til rævegravene, når terrieren har været der.

På en sådan februardag er der tomt for turister. Vi var øerne rundt uden at møde en mors sjæl.



Muffonerne græsser på Holmen om vinteren. en enkelt gammel vædder var dog på vej hjem på Æbelø. Jeg nåede lige et foto i farten.

Det gamle dyrehegn står der endnu fra ældre tider; men det er helt uden betydning for dyrenes frie passage.

På Dræet var der helt gnavet ned af dådyr. De søgte tilbage til Holmen, da vi kom i traktor og vogn.

På Ejlingen er der ikke nær så nedgnavet, og vi så kun 8-10 dådyr derovre.

Selvom de to øer ligger lige ved siden af hinanden, er det to stammer af dådyr. Dyrene på Ejlingen søger mod Fyn, når de presses, medens dådyrene på Dræet trækker mod Æbelø.

På Ejlingen lod jeg de øvrige rævejægere komme lidt foran.
Det er sært at stå på nordsiden af den nu ubeboede ø og tænke tilbage på dengang Valdemar boede og dyrkede hvert et dyrkbart hjørne.
Dengang var der harer, agerhøns og fasaner på øen, desuagtet at det var på de tider, hvor der blev sprøjtet med både gule midler og bladan. Valdemars efterårsjagt var noget helt særligt at blive budt med på.
Nu er der langt græs med en vrimmel af mosegrise hvor kornet bølgede og ellers dødt.
Gården står ubeboet og græsset gror vildt på gårdspladsen, hvor vi om sommeren sad ved de hvide havemøbler og drak eftermiddagskaffe med gamle Valdemar og hørte om dengang han havde postruten til Dræet og Æbelø.
Dræet med 3 gårde og 2 fiskerhuse. Æbelø med egen skole og et velfungerende skov- og markbrug med tilhørende malkekvægsbesætning.

Al den aktivitet er nu for længst borte, og det er vel også fint nok. Havørnene er flyttet ind på Æbelø i stedet og var også forleden i gang med forårsmanøvrene.

Inde på Fyn fortsætter -forståeligt nok- affolkningsprocessen og den tilhørende politiske proces med at afservicere.
Sært, at man i områder uden offentlig transport, kun lemfældig vintervedligeholdelse af vejnettet, uden skoler, uden umiddelbar adgang til offentligt finansierede idrætsanlæg, kulturcentre og biblioteker skal have samme trækprocent som City-Danmark.

-Men prægtigt, at vi, uden at skulle betale flyttebil og ændre adresse, stille og roligt flytter længere og længere ud på landet.

 

 

Hel gal, Portugal.

10. Feb 2015 06:49, Farmer

Januar og februar er en stille periode i marken, og når frosten i store træk udebliver er det heller ikke muligt at arbejde i skoven uden at lave nogle forfærdelige spor.

Så det blev en tur til Portugal, for der havde vi aldrig været før.
Hvordan man kan flyve to personer frem og tilbage for sammenlagt under en tudse, udleje en næsten ny bil til det der blev langt under 50 øre pr. km og udleje dobbeltværelse med morgenmad -begge dele af bedste kvalitet- til på intet tidspunkt over 60 euro pr. nat, er mig en gåde; men alt var presset i bund dernede, og ved de 3 af overnatningsstederne var vi de eneste gæster.

Vi tog ind i landområderne ovre mod den spanske grænse, hvor der i bjergene produceres oliven, kødkvæg og får. Ingen af disse produktioner er i øjeblikket særligt givende, og vil man som portugiser have arbejde er det afsted til udlandet.
-Men det giver en dejlig morgenudsigt for os turister.

Vores vært på dette sted havde 7 værelser, og vi var eneste besøgende medens vi var der.

Også i Portugal affolkes yderområderne. Huse forlades og forfalder med en vis ynde.
De unge flytter; men på landet går livet videre på det niveau økonomien tillader uden nogen lider synlig nød.

I Lissabon er det anderledes for nogle. Her står hele blokke og forfalder ved siden af marmorstatuerne af tidligere tiders slavepiskere og andet godtfolk.
Gaderne vrimler af hjemløse, som sover i papkasser i opgangene om natten; men mange hjemløse er tydeligt anderledes end byernes sædvanlige alkohol- og narkotyper. Det er velfungerende mennesker, som krisen har tvunget fra hus og hjem til et liv på gaden.
Fabrikkerne er lukkede og flyttet til Asien. Muligheden for at devaluere sig ud af krisen har man fraskrevet sig med euroen.
Vi turister oplevede kun halvtomme seværdigheder til uhyrligt billige priser.
Det er svært at se lyset for enden af tunellen.

Hjemme igen kan det konstateres, at foråret må være lige om hjørnet.
Vejrudsigten har ikke dagsfrost på programmet de næste to uger, og det giver forårsbebuderne DMI ret i:

 

 

Tags

Relaterede