Smartlog v3 » Naturjournal
Opret egen blog | Næste blog »

Naturjournal

The Call of the Wild.

Ål?

5. Feb 2016 03:32, Farmer

Der står stadig det meste af en hektar under vand I Laksefiskerens mark, og vi stod og pjattede med at han snart fik brug for sin søfartsbog igen, hvis han ville blive boende.
En af kommunens folk stod sammen med os for at lede efter endnu en vejbrønd, som ikke findes på noget kort, så vi var tre personer, som samtidig så noget svømme lige under vandoverfladen i oversvømmelsen.

Vi ventede at se en rotte eller noget lignende komme op til overfladen; men bevægelsen i det stille vand fortsatte i adskillige sekunder uden at noget kom op til overfladen.
Derefter blev vandet igen stille.
Godt at vi var tre personer tilstede, ellers havde jeg henlagt oplevelsen til afdelingen for synsbedrag.

Der er ingen tilløb og ej heller afløb fra oversvømmelsen, som nu har været i marken i flere uger. Ål kan dog vandre i græs, så vor konklusion blev, at der må være kommet en ål for at tage sig af de mængder af døde regnorm, som må befinde sig på bunden mellem de døde hvedeplanter.

Dådyrheld.

31. Jan 2016 14:34, Farmer

Lørdag eftermiddag var der egentlig dømt rent dovenskab.
Formiddagen gik med en jagt i Kile. Naboen og jeg gik alene med hundene og fik faktisk 6 høner og 4 kokke på vingerne. En enkelt kok kom på tasken, og den forgangne jagtsæson i vores lille fælles fasanprojekt blev drøftet godt igennem medens hundede fik en af sæsonens sidste afrasninger.

Hen på eftermiddagen ringede Mellemstesønnen, om jeg ville fylde fodertønden i Albertmarken. Han er ellers fodermester for vildtet, men det kneb med at nå det.
Op af sofaen, om efter et par spandefulde hvede og ind i bilen; men, men....
-man kunne jo også lige tage riflen med og gå en tur op til mergelgravene.

Der er ikke set fod af dåvildt i Alberts siden en gang i december, hvor der til gengæld var stor aktivitet.
Der blev fodret, og jeg bemærkede godt nok at der var en del spor af dådyr ved dammen.
En tur op over den plørede rapsmark. Ingen spor, men en pæn raps at se på, den sene såning taget i betragtning.
Ved den dybe mergelgrav var der intet at se. Normalt ligger dyrene ikke nede i mergelgraven, men ved kanten, så de har udsyn.
"Jamen, det var så det. Så havde jeg da vist dådyrjagten en chance mere," nåede jeg at tænke, idet en hjort med kun en skovl sprang op af hullet og tog flugten mod øst.
Jeg kunne ikke skyde ind mellem grenene, så han var godt på afstand, inden jeg kunne skyde.
Første skud var blank forbier; men fik ham yderligere op i fart. Han nærmede sig naboskellet. Skulle det være, så skulle det være nu.

Han bremsede op ved skuddet, stod og svejede et splitsekund, og faldt til jorden uden så meget som et et benspjæt.
Det mærkeligste skudtegn jeg endnu har set. Normalt vil en øjeblikkeligt dræbende kugle til et dyr i fuldt spring få dyret til at trimle flere omgange.
Jeg holdt krydset på ham i lang tid, i fald han skulle gøre forsøg på at rejse sig igen. Men han var og blev forendt (død).

Jeg måtte ringe til Mellemste for at få ham til at hjælpe med at slæbe hjorten de 300 meter gennem rapsmarken op til fast vej. Nu havde han pludselig tid, i modsætning til, da der skulle fodres; men det er jeg ham dybt taknemmelig for.
Han havde heldigvis også sin telefon med, så vi fik et par billeder på skudstedet.

Den ene side af geviret var tydeligvis brækket, da det var blødt og nydannet. En trofæjæger ville ægre sig gevaldigt; men jeg ser mere på oplevelsen end på geviret.


-Og en oplevelse var det!
En sådan sammenblanding af tilfældigheder og held skal der ledes længe efter.
Intet under, at man i hine tider har tillagt Diana, Skt. Hubertus eller den gamle eg i skoven evnen til at give jagtheld eller det modsatte.

Først tilfældet, at jeg for en dag blev udnævnt til fodermester og  dertil en øjeblikkeligt dræbende lunge/leverkugle på 165 meter i spring, som -i al fald for mit vedkommende- kræver en stor portion held.

Sikke en oplevelse, og så er det dertil mit første dådyr nogensinde.
Med mange jagtår i bagagen er det sjældent at kunne føre en ny hjemlig vildtart i jagtjournalen.

 

 

Søens folk.

30. Jan 2016 07:48, Farmer

Reparation af dræn godt lede tanken hen på ordsproget:
“Ét er Søkort at forstaa, andet Skib at føre”.

Når man står i en drænsrende i regn og kuling med et gammelt kort i plastfolie, som reelt er en fotokopi af en fax tilsendt mig fra en tidligere ejers familie tilbage i 2004, forstår man kravene tidligere tiders kaptajners evner udi at improvisere.

Hele kortets nordvestlige hjørne står i øjeblikket under vand og er én stor sø med mågebesøg og det hele. Vejen mod vest er i skrivende stund oversvømmet af denne nats heftige byger. Vandet truer med at ødelægge vejkassen mod nord.
Ingen indsats.
Det blev weekend allerede fredag sidst på formiddagen. Danmark åbner igen i løbet af mandagen.


Kortet går kun til naboskel mod syd.
Da denne nabo sandsynligvis har fået drænet på et tidligere tidspunkt, grundet den lavere beliggenhed, findes disse dræn ikke på kortet.
Mange har ejet ejendommen mod syd over de seneste 120 år. Derfor eksisterer disse kort ikke, om de nogensinde har eksisteret.
Drænsopgaver på mindre ejendomme blev løst ved egen hjælp. Man gravede et stykke med spaden, hver gang der var råd til en ny sending drænsrær.
Kort var overflødige, for man vidste jo godt, hvor man havde gravet.

 

 

Dræn, og mangel på samme.

28. Jan 2016 04:58, Farmer

Det er mildt og blæsende. Nærmest efterårsagtigt. Jorden er ved at være gennemtøet igen, og sammen med de smeltede 10 cm. sne og regnen de senere dage giver det et nærmest ufremkommeligt ælte.

Drænet fra Futkæret er stoppet og vandet fosser over markvejen. Det lykkedes os i aftes at få gravet ned til rørerne ovre på den tørre side. Her viste det sig, at rørerne aldrig var blevet samlet efter at man førte en spildevandsledning på tværs for nogle år siden.

Vandet har i den mellemliggende periode kunnet trække gennem en sandrevle ca. 1 meter under jorden; men det nuværende vandtryk er tilsyneladende mere end sandrevlen har kunnet flytte.
I sådan en situation er det kun at vente til de ansvarlige for spildevandsledningen kommer og udbedrer; men Vandcenter Syd har hidtil været hurtige til at komme på banen, når der har været problemer. Det sker af og til, at drænrørerne ikke bliver lagt ordentlig på plads igen, når der graves, og før eller senere giver det problemer.

Intet under, at drænrør af tegl blev en bragende succes, da de blev opfundet i England i 1840-erne.

For et par år siden var jeg så heldig at opleve Hedeselskabets lille museum, og her var der eksemplarer af de første typer.

I årtusinder har der været drænet med åbne render, gravede render fyldt med sten (stendræn) og render fyldt med kæppe (risdræn) og vand er blevet ledt væk i udhulede træstammer:

Men teglrøret kunne masseproduceres. og det gav muligheder.

I starten var det blot to mursten med en hulning, man satte sammen og lagde i drænsrenden:

og siden blev rørerne formet over en rundstok

I dag bruges mest perforerede plastikslanger, men formålet og effekten er ikke ændret; men holder man fingrene væk og er drænene langt omhyggeligt i sin tid, virker 100 år gamle dræn stadig upåklageligt.

-Og nu tø.

25. Jan 2016 05:42, Farmer

Det er et omskifteligt vintervejr. Fra -12 C i sidste uge over en snevejrsnat med 11-15 cm. snefald til dette tågeland med +5 C og finregn.
Vi nåede desværre ikke al drænsspulingen, og der går sikkert nogen tid igen inden vi får de smukke vinterdage med frost igen.

Det blev til endnu en god blishønsejagt i lørdags. Der var desuden en mængde gråænder i vandhullet. Gråænderne er fredede nu; men det forringer ikke nydelsen af at se de flyvestærke fugle stå næsten lodret op fra vandet og tage turen ud mod stranden.
Blishønsene er mere vægelsindede, og er længere tid om at besinde sig til at flyve. Det blev vores held.

Midt i apporteringen af blishønsene kom Kajs hund med en gråand. Anden havde tydeligvis en gammel beskadigelse fra skud, påkørsel eller rovdyr ved den ene vinge, og sikkert derfor valgte den ikke flugten sammen med de andre ænder, men søgte sivene i stedet.

Normalt ville man dreje halsen om på sådan en skadet fugl. Det er barskt at være and om vinteren, og en sådan skavank vil med stor sandsynlighed medføre andens død inden vinteren er omme.

Jeg fandt nu anden ganske sund og kun lettere afmagret, så jeg valgte at tage den med hjem levende, så den kan blive lukket med tamænderne over i gadekæret når det en gang bliver forår, og derfra selv bestemme udviklingen hvis den kommer til hægterne igen.
-Eller skulle man se at finde en fin andrik af samme lille type gråand til hende og lave et kuld vildællinger?

De er skøre, de jægersjæle. Jeg har skudt i hundredevis af gråænder i min tid, og så forbarmer jeg mig over sådan et vingeskadet kræ.
Lige nu har den skåneophold i en gammel mårfælde, så den ikke kommer i kamp med de -i forhold til vildanden- gigantiske tamænder i hundegården, hvor de har midlertidigt ophold i fred for ræve så længe gadekæret er tilfrosset.



Hunden bruger alligevel aldrig hundegården. Det er for kedeligt. Så hellere sidde i transportkassen i bilen. Det giver dog trods alt en køretur og ofte en tilhørende oplevelse eller to.

 

Thorkils ø.

21. Jan 2016 06:31, Farmer

Hvis man ved tilfældets ugunst ikke lige ejer en ø selv, rækker dette at kende en som kender en ø-ejer da et stykke.

For mit vedkommende ragte det til et par herlige jagtdage i den svenske skærgård i flotteste vintervejr med -15 C om natten, lidt koldere om morgenen, men til gengæld en anelse varmere i indendørs.
Øen havde i baggrunden klædt sig i de smukkeste solnedgangsfarver da vi ankom ved den lille havn og ventede på afhentning.



Vi blev hentet af Thorkil, øens eneste beboer.



5 jægere og en 16 år gammel tysk korthår.


-Og lad os starte med udbyttet: 0.
Vi var på jagt efter dådyr. Øen har en fast bestand, som baserer sig på en udsætning tilbage i tiden. Bestanden klarer sig godt uden nogen form for fodring eller anden pleje. Der skydes årligt 10-15 dyr, så bestanden ikke bliver så uforholdsmæssig stor, at der opstår ubalance.

Vi så mange dådyr, som under normale forhold ville have været fine for skud; men problemet var, at der nogle dage i forvejen havde været en kort periode med tø. Det havde givet klipperne et pletvis isdække, som på den mest lumske vis efterfølgende var blevet dækket af et par cm. sne.
Det gav os kun mulighed for skud, hvor vi med sikkerhed kunne få det skudte vildt bjærget ned til huset, for store dele af øen, hvor klippene spejlglatte, var livsfarlig at færdes på.

Jeg havde en rigtig god post den første dag, og så 9 dådyr, som under normale forhold ville have været fine for skud på fjeldtoppene oppe bag træerne.

Men netop dette fjeld var totalt isbelagt og ufremkommeligt, så det ville have blevet til ren ravneføde.

På trods af stor påpasselighed nåede to af os at stifte bekendskab med islaget.
For mit vedkommende tog jeg 3-4 meters rutsjetur på venstre skulder inden jeg fik bremset nedturen i en græstue.

Efterfølgende kunne jeg se, at det vist var ret heldigt med den græstue, for 5 meter længere fremme havde det været næsten lodret nedtur flere meter ned:



Intet er brækket, så det er kun et spørgmål om tid inden fuld kampform igen indfinder sig; men dette indlæg er på ingen måde venstrehåndsarbejde.

Frostarbejde forude.

14. Jan 2016 05:58, Farmer

Vi er færdige med at levere det korn vi solgte i høst til nytårslevering og -afregning.
Næste levering er i februar, så det var planen at udnytte frosten de næste dage til at gå nogle af hegnene igennem og give det udtyndede træ en tur igennem flishuggeren.
Sidste år blev det ikke til meget flishuggeri til os selv, så nu er flisstakken ved at være fyret op, og rækker kun med nød og næppe sæsonen ud.

Flishuggeren er ikke vores, men et maskineri vi lejer. Den er booket til på tirsdag, så saven lige kan nå at komme lidt foran og ejeren af flishuggeren kan nå at trimme knivene efter foregående lejer.

Skulle det lykkes at få en længerevarende frostperiode, ville det være yderst tiltrængt at komme en tur i mosen også. Det kunne være særdeles belejligt at få lagt nogle af de gamle elletræer ned.
Det er faktisk en gammel såkaldt stævningsskov, hvor man tidligere ca. hvert 5. - 20. år huggede komfurbrænde og ris til gærde og meget andet alt efter art og beliggenhed.
Der blev gået godt til den i 1970-erne ved oliekrisens start, og vi tog en del ud i 2010; men meget af skoven har ikke været stævnet siden krigens tid, så elletræerne er nu ved at være topdøde og udlivede. Det er lidt en skam, for stævningsskoven er faktisk en kulturlandskabstype med en stor artsrigdom.

Foreløbig er det hegnene, og især de hegn, hvor der til næste år skal plantes juletræer. Når juletræerne først er plantede, er der spærret for udtynding de næste 10 år. Det er så godt som umuligt at tynde i hegnene uden at ødelægge de små grantræer.

Vi får at se, hvad vejret vil. Der er nogle arbejdstimer endnu, inden vognene er fulde.

Når blishøns lykkes.

11. Jan 2016 05:22, Farmer

Når blishøns føler sig truet vælger de oftest at dykke for at komme op af vandet et helt andet sted borte fra hund, rovfugl eller andet truende.
En gang imellem vælger de dog at gå på vingerne, og så flyver de bedre end en fasan.

I går var vi en gruppe jægere, som forsøgte os ved et større vandhul, hvor blishønsene var forsamlede i stort tal.
For en gangs skyld lykkedes det at få fuglene på vingerne, og vi fik, så der var 4 blishøns til hver efter paraden.
Jeg stod, hvor der kun kom 2 blishøns for skud, og dem fik jeg i et par herligt høje spidsskud.
Det er rene tilfældigheder, hvilken flugtvej sådan nogle blishøns tager, så der er ikke tale om gode eller dårlige poster ved sådan en jagt, som i øvrigt oftest ender i nul og ingenting, når blishønsene vælger at blive på eller under vandet.
-Men denne gang lykkedes det!

Fuglene har næppe været ved havet, så de er har ikke transmag, og behøver derfor ikke at blive vandet ud i edikke og skummetmælk før tilberedning, hvis man blot som en ekstra sikkerhed skærer fedtet af først.

Det var lidt pudsigt at spørge til den forventede anvendelse rundt i jægerflokken. Der er mange veje at gå:

Stegning som fasan med samme tilbehør.
Saltning og kogning. Serveret med peberrodssovs.
Saltning og rygning af bryststykket. Fineste pålæg.
Kogt og anvendt som tarteletfyld sammen med ærter og gulerødder.
Marinerede og pandestegte brystfiletter.

For mit eget vedkommende bliver to af dem nok forsøgt anvendt til suppe efter helt samme opskrift som fasansuppe. Det har jeg nemlig ikke prøvet tidligere.
De to andre får en tur i en velkrydret marinade og ender som lunt pålæg. Det er en velbetrådt sti, som blot kræver rigtigt rugbrød og som altid: Rigeligt med smør.

 

 

Træk.

9. Jan 2016 07:10, Farmer

For tre dage siden gåsetræk, i går duetræk.
Dejlige jagter. -Begge improviserede, for det er trækjagtens væsen: Man skal være der, når fuglene trækker og vejrforholdene passer.

Gåsetrækket var et aftentræk.
Gæssene sad i hundredevis på en nærliggende hvedemark, og opgaven var så at komme usete frem gennem rørskoven til kanten af marken uden at gæssene anede uråd og samtidig nå frem uden at blive alt for våde.

Denne første del lykkedes, og så var det kun at bide kulden i sig og vente til gæssene ville flyve fra marken og ud mod havet, hvor de overnatter for at undgå rævefaren.

Nu kan 5 jægere ikke dække hele området af, og den ene side af marken levner ikke mulighed for skjul, så det var langtfra sikkert, at gæssene ville komme på skudhold.

De første to flokke på mindst hundrede fugle hver støg da også mod havet i mere end to skuds afstand. Senere stod et par mindre flokke af i samme retning, og vi begyndte så småt at erkende vort nederlag.
Min nabopost råbte mig an, og vi mødtes i tagrørene, hvor vi blev enige om, at vi trods alt ikke var blevet set af gæssene, og at der næppe var flere på marken.
I det samme så jeg en flok i det fjerne, så vi kom ned skjul.
Flokken kom bedre, med en enkelt gås, som var lidt lavere end de øvrige. To skud samtidig, og gåsen var i hus, uden at vi nogensinde finder ud af, hvem der fik den.

Så måtte vi hellere lige give dem 10 minutter mere, og minsandten om ikke historien gentog sig, blot for vor nabopost længere henne mod vejen.

2 grågæs og et herligt aftentræk rigere kunne vi traske afsted i aftenmørket.


I går morges var vejret igen tilstrækkeligt blæsende med snebyger og udsigt til opklaring efter solopgang. Ideelt vejr til at prøve duerne ved Den Høje Ask.
Den Høje Ask er egentlig et aske- og ellekrat; men det domineres af en høj ask på en forhøjning i sumpen, og under visse vejrforhold virker dette lille område nærmest som en magnet på egnens skovduer.

Desværre holdt vejrudsigten ikke. I stedet for opklaring slog snevejret om i slud, så det blev mere moderat med antallet af indflyvende duer og en temmelig våd og kold omgang.
Til gengæld kom duerne enkeltvis og i små flokke, så det gik slet ikke så tosset. Vi var to jægere afsted. Jeg fik 10 duer og på den anden side af asken faldt der 12, så vi må vist hellere forberede vore januargæster på duesteg.

 

 

 

 

 

Vinteren kom susende.

4. Jan 2016 06:15, Farmer

Denne vinter har hidtil været uden dagfrost, hvilket dette uskarpe billede af en blomstrende bjørneklo viser. Det er vist sjældent at denne at klarer vinteren helt frem i det nye år.

I forgårs slog det hen på eftermiddagen over i frost. Vinden havde hele dagen været frisk, så det føltes ganske koldt, da vi om eftermdidagen gik en tur i mosen.
Det var faktisk Mellemsteparret og Fruen, som tog initiativ til turen, så jeg var nærmest kun med som indfødt stifinder.

Det er med at få næste generation lært op til at færdes i mosen og finde rundt.
Der er ikke mange nulevende, som kender området så godt, at de kan færdes sikkert derude, og da forsumpningen tiltager eftersom renderne og bækken ikke vedligeholdes ordentligt længere, skal der ikke mange centimeters fejltrin til, førend man forsvinder i tørvedybet.

Vi nåede helt op i det nordvestlige hjørne, hvor Holstenshuset i sin tid lå.
Huset er for længst væk. Min bedstefar kunne huske huset fra sin barndom, så det må have stået indtil omkring 1890-95.
Den lille mark -eller store have- er groet helt til. Jeg husker fra min barndom stykket som afgræsningsmark, og enkelte klokker fra et gammelt elhegn sidder stadig i træerne. Den gamle hule pil, som min bestefar fortalte tjente som hundehus da huset var beboet, anes stadig.
Det mest markante tilbageblivende er hasselplantningen. Rækkerne ses stadig.

Dyrkning af hasselnødder har tilsyneladende været en produktionsgren, som var vidt udbredt. Jeg har flere steder, bl.a. i Kassemoseskoven og i mosen ved Fælleden, set disse gamle plantninger, som overlever uden pasning i over 100 år.
Et sted læste jeg for år tilbage, at hasselbusken måske var indført af mennesker tilbage i bondestenalder. I så fald er det jo en invasiv art, og så er det en uvelkommende fremmed i dansk natur efter de moderne naturfrelstes målestok.

Når man ikke er medlem af Foreningen af Evigt-angste Pensionerede Seminarielærere (I daglig tale DN) kan man heldigvis tillade sig at nyde naturen uden nymoralistisk filter ligesom det er en nydelse at se de mange sjaggere, som kom susende sammen med vinterkulden for at hjælpe solsortene med nedfaldsæblerne:

Velkommen vinter.

 

Palominomink.

30. Dec 2015 06:31, Farmer

I forgårs ringede naboen. Børnenes høns var blevet slået ihjel og forsøgt slæbt ind under det lille legehus, som var ombygget til hønsehus.
Han mente, at rovdyret stadig sad under huset, så jeg skyndte mig at køre derud med gevær og hund.
(Det kan måske for nogen synes lidt pudsigt at tale om en nabo, når vedkommende bor 6-700 meter væk; men det er næste husnummer, så herude på bøh kan man vel godt tillade sig at bruge ordet.)

Naboen havde før han ringede set dyret, eller rettere en lys snude, stikke kortvarigt frem under lege/hønsehuset, så kræet var med stor sandsynlighed derinde stadigvæk, og med lige så stor sandsynlighed var der tale om en mink.
Vi fik børnene til at gå indendørs, jeg fik ringet til en rævejæger med en hund, som kunne jage minken ud, og medens jeg stod med geværet over den ene arm og telefonen i den anden, stak dyret snuden frem igen i et splitsekund og var straks væk igen inden jeg kunne nå at lægge telefonen.

Rævejægeren lovede at kunne snarest, og jeg stillede mig klar, hvis den skulle tage flugten.
Efter blot 10 minutters venten stak dyret hovedet frem igen, og denne gang var jeg klar, så jeg kunne afbestille gravhunden.

Det viste sig at være en særdeles velnæret og smuk mink af (vist nok) palomino-typen.
Forreste del af pelsen kan næppe igen blive helt regntæt.

Men det kunne nu være helt morsomt at få pelset den alligevel.

Zini havde jeg ladet sidde i bilen medens jagten stod på, så jeg tog den døde mink og trak den gennem hvedestubben, så den kunne træne lidt med at gå på spor.
Det lykkedes ganske fint med at finde dyret; men hun ville ikke tage den i munden og apportere den.
Dertil er minklugten for skrap. Det overlades til finere frøkener med ringere lugtesans end frk. Zini at bære denne dyreart.

Det er anden gang Zini arbejder med mink. Sidste gang for godt og vel et år siden var hun mere aktiv i jagten:

http://farmer.smartlog.dk/mink--post1501795

Den hvide mink fra i fjor var iøvrigt så fuld af lopper, at jeg smed den ud i stedet for at pelse den.

Efter over 50 mm regn.

28. Dec 2015 06:13, Farmer

Vi måtte i går opgive at gå på jagt i Birkeskoven og Grevens. Alt er oversvømmet og vandløb som normalt er under 1 meter, fosser nu i adskillige meters bredde.

En af mine bekendte har hele sit stald- og ladesystem under vand,

Mange mindre veje var stadig i går eftermiddags spærrede af passerende vandmasser,

og denne gård kan man ikke sådan lige komme til ad den normale tilkørselsvej, som anes ved et par græstotter midt i søen:

Det bliver til at tage en rum tid, inden der er normalt føre igen.
Pumpestationen for spildevand omme i Kroghen er ude af drift på 2. døgn, og spildevandet står i en kaskade op af dækslet og løber direkte i bækken.
Systemet er ellers tostrenget i modsætning til mange andre steder; men der pumpes konstant fra kældre og huse i et tempo, så pumperne er slået fra.

Det er et af kontroldanmarks store paradokser, at vi i tørvejr renser vort spildevand til 4. decimals renhed, og så snart det regner løber hele herligheden direkte og urenset i vore vandløb.
Der findes end ikke tal for omfanget.
Det ville være for ubehageligt for politikere og administation at kende sandheden.

 

Jo, der var et træ tilbage.

24. Dec 2015 05:13, Farmer

Lillejuleaftens eftermiddag havde jeg kontakt med de havecentre og stadehandlere, som jeg har direkte juletræssalg til.
Meldingen var, at salget er gået rigtig godt i år, og der var heldigvis tilfredshed med de leverede kvaliteter.
I mine mest optimistiske øjeblikke får jeg en tro på, at der efterhånden er ved at blive en vis kvalitetsbevidsthed blandt slutbrugerne.
Ikke at alle får samme opfattelse af, hvad et smukt træ er. Der er -og skal også være- forskellige ønsker om bredde, åbenhed, grenvinkler, nålefarve osv.; men direkte uharmoniske træer og små grønne skæve flagstænger med lidt sidegrene får måske lidt trangere kår.

Lillejuleaftens eftermiddag var familien, traditionen tro, nede og finde vores eget træ. Det er heldigvis ikke overladt til mig at stå for udvælgelsen, for derved bevarer jeg brokkeretten.
Det gik nu slet ikke så galt endda.
-Men jeg kan stadig ikke udstå den der moderne metalstjerne, hvis montering kræver at topskuddet med næste års grenkrans afkortes.
Det er for galt, at man ikke har sat sig ind i et juletræs anatomi, inden man designer. Lidt som dengang en cykellygte, som kun var anvendelig hvor der var gadebelysning, vandt en designpris.


Vi er så heldige, at alle 3 sønner og svigerdøtre kan samles hos os i år juleaften, og minsandten om ikke alle nåede at kikke forbi i aftes til pyntning også.
Det lokkede måske også lidt, at den stod på dyrekølle før pynteriet. Jeg havde været så heldig forleden at blive bedt om at bistå med parteringen af en kronhjortekalv hos en god bekendt, og det kastede den møreste og mest velsmagende klump dyrekød af sig.


Den gamle bager var forbi i går med en stor pose suppeben, så hunden fejrede også lillejuleaften. Den blev heldigvis under sofaen i den anden stue for at have fordøjelsens glæder for sig selv.

Anderledes med Peter Kat. Han fandt de bløde pakker og nød det sociale samvær lige så meget som os to gamle.

 

Med det allersidste læs.

18. Dec 2015 21:56, Farmer

I morgen kl. 7 tager det sidste læs juletræer turen ud i den store verden, og det er således langt om længe slut med juletræspakningen for i år.

Det er vidst det seneste, jeg nogensinde har leveret engros-træer, og denne ordre samt en anden levering tidligere på ugen er rene efterbestillinger, som vi intet kendte til sidste fredag.
Det har betydet, at vi har måttet rundt i stykkerne og finde træerne, hvor vi i første omgang havde mærket lidt tyndt ud.

At vi overhovedet kan komme i betragtning med lidt eftersalg skyldes nok, at de fleste store producenter for længst har sendt deres folk på vinterferie samtidig med, at grossisterne nok har forregnet sig.
De forventede, at det pressede marked gav en masse pakkede, men usolgte træer af blandet beskaffenhed hos producenterne.

Sekunda-træerne er imidlertid blevet efterspurgt til så lave priser, at det ikke kan svare sig at fælde, pakke og nette dem, og derfor står de tilbage i plantagerne, og vil blive knust til flis i løbet af vinteren.

Det har således været nødvendigt for opkøberne at betale ved kasse ét, hvor de har kunnet finde nogle, som var klar til en uges ekstra arbejde i sumpen. For sumpet er det. Vejene er ét ælte.

Da vi sluttede omkring middag stod den på friskfanget stegt torsk. Naboen havde været på fiskeri nede i Lillebælt i går eftermiddags og havde haft heldet med sig.

Torsk, smør og rugbrød. Ingen krummelurer eller dikkedarer. Bliv ved til middagssøvnen banker på.

Nu er det udenfor sæsonen, og det bliver det ved med at være frem til omkring 10. marts!

En tæt sæson.

11. Dec 2015 05:01, Farmer

»Erfaringsmæssigt mener jeg at kunne sige, at de mennesker, der altid har et ryddeligt skrivebord og sorterer alting i mapper med labels, ofte er et kaos indeni.«

En ovenud stor tak skal denne morgen lyde til Anna Libak for at skrive ovenstående frelsende ord, som jeg har sakset herfra:
http://www.b.dk/kommentarer/syndigt-rod

For nu hvor juletræssæsonen går på hæld, kan det efterhånden ses, at det har været et vækstår, hvor den ene sæson er gledet over i den anden uden de pauser, som under tiden giver skrivebordet en chance for at se lyset.

Høsten strakte sig ind i såsæsonen og da den sidste vintersæd var sået d. 30. oktober var det tid for opmærkning af juletræer, hvor de første allerede skulle fældes d. 4. november.
I dag leverer vi den sidste ordre som vi har inde på nuværende tidspunkt.
Næste uge vil vise om der bliver et eftermarked. Der kan stadig findes en pæn del fine træer, så måske skal vi i gang med at fælde igen; men fra sidst på næste uge er sæsonen med sikkerhed ovre, og så må der gang i arkiveringen.

-Hvis da ikke? Der trak faktisk en del gæs i går eftermiddags.

For præcis et år siden så paraden efter morgentrækket sådan ud:

Tags

Arkiv

Relaterede